Frederiksværk Gymnasium og HF

Ny kunst på FVGH

FERNISERING fredag d. 13/9

Halsnæs kommunes Billedkunstråd har foræret Frederiksværk Gymnasium & HF et kunstværk som er skabt af Sys Hindsbo og hedder ”Fugl holdes for”. Teknikken er bemalet radering, som er Hindsbos signaturstil. Det indeholder et religiøst element, som også er typisk for Hindsbo. I hendes værker er der ofte sat en stum og gådefuld handling i scene. Der er sket noget slemt, forekommer det. De emmer af uhygge og ofte optræder hunde, sjakaler og rovfugle. Mennesker foretager handlinger med andre mennesker – undertiden handler de ondt. Men afgørelsen lader vente på sig i hendes malerier – angsten stivner og resten af historien fortsætter i betragterens bevidsthed.  

"Ørnen lander Med kloen fæstner den sig Og der står du Over mig optaget af dit sprog Ord for ord Skridt for skridt Kommer du nærmere Du kærtegner mine sårbarheder Mens ørnen river hul I dit kød Hvad vil du mig? Dine linjer er for lige Monokrome En opbygget verden hvor der kun er billedrum Hvor virkeligheden forsvinder Og man spørger sig selv: Hvad sker der? Jeg hører ørnens kald Der kalder mig hjem Til hvor jeg kom fra "

Værket hænger nu på en fin plads på 1. sal med godt lysindfald. Her kan eleverne sidde og lave gruppearbejde og måske digte videre på, hvad der skete med mændene og rovfuglen på billedet.

Helle Lunderød og Kim Meyer Andersen fra Halsnæs kommunes billedkunstråd var tilstede ved den hyggelige fernisering.

Helle Lunderød holdt tale

/LG

Elevernes egne ord

"På FVGH er der højt humør og en rigtig god stemning. Der er plads til alle og alle bliver hørt."

"FVGH har nogle fantastiske arrangementer og lærerne er super gode til at få alle med."

"Jeg synes at FVGH er et dejligt gymnasium med nogle rigtigt gode lærere der laver god undervisning."

"Jeg nyder at stå op hver morgen med tanken om at tage i skole på grund af den gode stemning på FVGH."

"Jeg nyder dagene på FVGH. Fra mandag til fredag sker der altid noget nyt og spændende."

"FVGH er et trygt sted at være. Her er åbent for mange fælleskaber."

"Skolen er et dejligt sted at være, vi kender allesammen hinanden på kryds og tværs af årgangene. Det gør også at alle føler sig velkommen."

"Man bliver udfordret med mange nye opgaver, men lærerne er søde og hjælpsomme, og står klar til at hjælpe"

"Man kan være sig selv og det bliver accepteret. Det er det, der er fedt ved FVGH."

"Jeg synes, det er dejligt, at vi har sådan et godt sammenhold. Alle kender og kan lide hinanden. Vi har nogle fantastiske lærere på skolen."