Helt ude i skoven
Teambuilding og skovtur rystede de nye elever sammen

Fredag var de 101 nye 1.gere og 60 nye hf-studerende og 25 lærere i skoven omkring Asserbo Slotsruin. Her skulle eleverne rundt i skoven på 8 poster og løse opgaver af forskellig karakter. De skulle bl.a. komme fri af snore, over en imaginær flod, lave en menneskemaskine, et trofæ, en slagsang og trække tov.
Der blev uddelt præmier til følgende klasser:
G4 vandt for deres indsats ved posterne.
G2 vandt for det flotteste trofæ, som de havde navngivet "Sutte-penge-træet".
1p vandt en overbevisende sejr i tovtrækningskonkurrencen.
Tillykke til alle og tak for en dejlig dag.
/LG





