Frederiksværk Gymnasium og HF

Årets musical: Hairspray

Tilmeldingen er igang!

I november måned fylder Frederiksværk Gymnasium og HF Gjethuset med højt hår, teater og god musik! I år er valget faldet på musicalen Hairspray.

Hairspray er titlen på en komedie, hvor kærlighed, drømmen og stjernestatus og racediskrimination er i centrum. Handlingen udspiller sig i USA i Baltimore i 1962 og kredser om den overvægtige Tracy og hendes venner, som hver især drømmer om en karirre gennem det populære tv-show ”The Corny Collins Show” hvor den karismatiske Corny Collins er vært.

Hairspray er baseret på filmen af samme navn med fra 1988. Den er siden genindspillet i 2007 med bl.a. John Travolta og Michelle Pfeiffer i nogle af de bærende roller. Musicalen åbnede på Broadway i 2002 og vandt ikke færre end 8 Tonys. I forhold til musikken spænder stykket over alt fra, rock’n’roll, pop, soul, gospel og meget mere.

Vær med til at sætte håret op til nye højder og få Hairspray til at vælte Frederiksværk - og samtidig give frisørerne i Halsnæs kronede dage i november måned.

Tilmeldingen er i gang på Lectio.

Elevernes egne ord

"På FVGH er der mange muligheder for at tage de forskellige fag der interesserer en."

"FVGH er et sted, hvor man kan udfolde sig både socialt og fagligt, og hvor der altid vil være plads til alle."

"Her er der først og fremmest god undervisning. God balance mellem faglighed og kultur. Godt sammenhold og stemning. "

"På FVGH er der rig mulighed for personlig og social udfoldelse, samtidig kan man fokusere på de fag som passer bedst til én selv."

"FVGH er et dejligt sted at være. Lærerne tager hånd om alle eleverne. "

"Det gode ved FVGH er helt klart sammenholdet og kammeratskabet. Lærerne og lektionerne er også i top!"

"Det bedste ved FVGH er de nye venskaber på tværs af klasserne "

"Studievejlederne er gode til at vejlede os til, hvilken studieretning, der er bedst for os og forberede os på, hvad der venter efter gymnasiet "

"Det bedste ved FVGH er den strukturerede undervisning"

"FVGH er en dejlig skole med unge fra forskellige miljøer. Det bliver altid til spændende og sjove - samtidigt lærerige timer. "