Frederiksværk Gymnasium og HF

Filminstruktør på besøg

Eleverne på Mediefag Master Class fik indblik i filmverdenen

I går havde vores Master Class Mediefag besøg af filminstruktør og manuskriptforfatter Thomas Hagbard. Han fortalte om sine uddannelser, sine film og sine oplevelser med disse, så eleverne fik et indblik i filmbranchen.

Master Class Mediefag er i øjeblikket i gang med at lave kortfilm til Industrimuseet og hjemmesiden Stålsat By, desuden er mange af mediefagseleverne i gang med deres eksamensproduktioner. Thomas Hagbard gav eleverne gode råd til deres videre arbejde med levende billeder. Nogle af rådene lød på, at de ikke skal være bange for at eksperimentere og lege med filmsproget, de skal bruge tid på selve historien, de skal vægte lydsiden lige så højt som billedsiden, og så skal de ”stjæle” fra de bedste og lade sig inspirere.  

/LG

Thomas Hagbard

Færdiguddannet manuskriptforfatter ved Syddansk Universitet i sommeren 2018. Gik på Københavns Film & Fotoskole 2013. Arbejdede som fotograf og fotoassistent på Viasat fra 2010-2011. Bachelor i filosofi og psykologi fra Roskilde Universitets Center 2008. Kører pt et filmkollektiv, og har efterhånden lavet en større sjat kortfilm.

Film

Står bl.a. bag: Vejen dertil (2014). Another Place (2015). Iris (2017). Limitations (2018). Ansigtet skal ses som en lysning i skoven (2018). Blank (2019). I natten er alle katte blå (2019).

Filmplakaten til "Iris"

Elevernes egne ord

"På FVGH er der mange muligheder for at tage de forskellige fag der interesserer en."

"FVGH er et sted, hvor man kan udfolde sig både socialt og fagligt, og hvor der altid vil være plads til alle."

"Her er der først og fremmest god undervisning. God balance mellem faglighed og kultur. Godt sammenhold og stemning. "

"På FVGH er der rig mulighed for personlig og social udfoldelse, samtidig kan man fokusere på de fag som passer bedst til én selv."

"FVGH er et dejligt sted at være. Lærerne tager hånd om alle eleverne. "

"Det gode ved FVGH er helt klart sammenholdet og kammeratskabet. Lærerne og lektionerne er også i top!"

"Det bedste ved FVGH er de nye venskaber på tværs af klasserne "

"Studievejlederne er gode til at vejlede os til, hvilken studieretning, der er bedst for os og forberede os på, hvad der venter efter gymnasiet "

"Det bedste ved FVGH er den strukturerede undervisning"

"FVGH er en dejlig skole med unge fra forskellige miljøer. Det bliver altid til spændende og sjove - samtidigt lærerige timer. "