Frederiksværk Gymnasium og HF

Amanda er i finalen i Biologi-olympiaden

Spændende...

Som finalist får man en bog på omkring 1500 sider men pensum til finalen, det er megafedt.

Hvert år afholdes der en konkurrence i biologi blandet med bioteknologi kaldet biologiolympiaden, som jeg har valgt at deltage i for oplevelsens skyld, men uden forventninger om at gå videre. For at stille op skulle man igennem en teoretisk test hjemme på skolen, og her var jeg en af de 30 i Danmark, der gik videre til semifinalen, som blev afholdt på Århus Universitet fra søndag den 15. til tirsdag den 17. januar 2023. Her stod den på en teoretisk test og to praktiske forsøg, et der omhandlede mikrobiologi og efterfølgende et forsøg med dissekering af fisk.

Det var en super sjov oplevelse, hvor det faglige var interessant og udfordrende, samtidig med at jeg hyggede mig utrolig meget med de andre elever fra forskellige dele af Danmark. Der gik ikke længe, før snakken gik, og man lærte folk at kende på ganske kort tid.

I finalen

Til min store forbløffelse er jeg blevet en af de 15 finalister, hvilket betyder, at jeg skal mødes med de andre 14 og have noget undervisning i laboratorier på blandt andet DTU. De fire der klarer sig bedst til finalen i foråret, går videre til den internationale biologiolympiade, der i år finder sted i De Forenede Arabiske Emirater. Jeg har ingen forventninger om at nå dertil, men er blevet meget motiveret for biologi, og gør mit bedste for at forberede mig så meget, jeg kan overskue. Dog tager jeg det generelt bare som et fedt forløb at deltage i.

Opfordrer andre

Jeg vil opfordre andre med interesse i biologi og bioteknologi til at stille op, da man bliver udfordret fagligt på en anderledes måde end i skolen, samtidig med at man møder en masse andre med samme interesse, der kan inspirere en til at lære endnu mere.

Biologilærerne Stine og Camilla ønsker stort tillykke – og opfordrer samtidig andre biologiinteresserede elever til at ansøge når det igen er muligt til foråret.

De 15 finalister
Amanda der skal til at dissekere en fisk
Koncentration under den teoretiske test

Elevernes egne ord

"Jeg synes, det er rigtigt fedt at være elev på FVGH. Der er plads til alle og mulighederne for udvikling er uendelige."

"Det er en hyggelig og spændende oplevelse at være elev på FVGH. Jeg har lært meget siden jeg startede og føler jeg kan komme langt her."

"Jeg er super glad for at gå på FVGH, fordi der er en masse elevaktiviteter som man kan deltage i, og man får mange nye venskaber."

"FVGH er et rigtigt socialt sted med en masse skønne mennesker. Der er et kæmpe sammenhold blandt alle."

"At være HF-elev på FVGH er spændende og udfordrende med mange muligheder for personlig og faglig udvikling"

"FVGH er et mindre gymnasium og derfor kender man hurtigt stedet og menneskerne"

"På FVGH er der højt humør og en rigtig god stemning. Der er plads til alle og alle bliver hørt."

"FVGH har nogle fantastiske arrangementer og lærerne er super gode til at få alle med."

"Jeg synes at FVGH er et dejligt gymnasium med nogle rigtigt gode lærere der laver god undervisning."

"Jeg nyder at stå op hver morgen med tanken om at tage i skole på grund af den gode stemning på FVGH."