Frederiksværk Gymnasium og HF

Fællestime med filminstruktør

Alle mediefagselever fik indblik i dokumentarfilmbranchen

Lin Alluna på filmoptagelse i Bolivia, 2010

Onsdag d. 27. januar havde vi virtuel fællestime med filminstruktør Lin Alluna fra Station Next. På forhånd havde eleverne set og analyseret to af Lins dokumentarfilm ”Gardens of Dust” (2016) og ”Whispering Revolution”(2015) som foregår i henholdsvis Jordan og Bangladesh. Lin fortalte både om filmbranchen og sin egen karriere, samt om sine rejser, idéer og arbejdsmetoder. Eleverne havde mange gode spørgsmål til Lin, som fortalte om hvordan hun altid har holdt af at fortælle historier på kreative måder og at filmmediet samler mange udtryksformer i ét. Det er svært at putte Lins film i et bestemt genre-kasse, for som hun selv siger ”Vi lever i en interessant tid mht. dokumentarfilm; nye værktøjer bliver brugt og fiktion og fakta blandes på nye måder.” Lin opfordrer eleverne til at filme løs og se gaverne - ikke begrænsningerne - i det udstyr, de har til rådighed. Alt udstyr kan bruges! Eleverne var så heldige at få en ”kogebog” med tips til at lave en god film. Kort fortalt handler det om at have én hovedkarakter med en drøm, en modstand, en fortrolig, 3 rum og 2 slags musik.

Resultaterne kan ses senere…

/LG

Elevernes egne ord

"Jeg synes, det er rigtigt fedt at være elev på FVGH. Der er plads til alle og mulighederne for udvikling er uendelige."

"Det er en hyggelig og spændende oplevelse at være elev på FVGH. Jeg har lært meget siden jeg startede og føler jeg kan komme langt her."

"Jeg er super glad for at gå på FVGH, fordi der er en masse elevaktiviteter som man kan deltage i, og man får mange nye venskaber."

"FVGH er et rigtigt socialt sted med en masse skønne mennesker. Der er et kæmpe sammenhold blandt alle."

"At være HF-elev på FVGH er spændende og udfordrende med mange muligheder for personlig og faglig udvikling"

"FVGH er et mindre gymnasium og derfor kender man hurtigt stedet og menneskerne"

"På FVGH er der højt humør og en rigtig god stemning. Der er plads til alle og alle bliver hørt."

"FVGH har nogle fantastiske arrangementer og lærerne er super gode til at få alle med."

"Jeg synes at FVGH er et dejligt gymnasium med nogle rigtigt gode lærere der laver god undervisning."

"Jeg nyder at stå op hver morgen med tanken om at tage i skole på grund af den gode stemning på FVGH."