Frederiksværk Gymnasium og HF

Fodboldstævne mod andre gymnasier

Godt kæmpet!

I går (tirsdag d. 3/10) stillede FVGH stærkt op med et drenge- og pigehold til gymnasiestævnet, der blev afholdt på Ølstykke stadion. Her var mange gymnasier fra hele Nordsjælland mødt op for at hygge sig og forhåbentlig spille sig videre i finalen.
Drengene startede stævnet stærkt ud med en 9-1 sejr. Selvom vi spillede flot sammen og havde gode chancer, måtte vi med et nederlag og uafgjorte kampe desværre indse, at vi ikke kom videre til finalestævnet.
Pigerne startede ud med uafgjort, men fik spillet sig varme og sluttede af med en flot sejr! Det var desværre ikke nok til at gå videre og vi måtte derfor slukke drømmen om en plads i finalen for i år.
Der var god stemning hele dagen, og vi er klar igen næste år!

/KM

Elevernes egne ord

"Jeg synes, det er rigtigt fedt at være elev på FVGH. Der er plads til alle og mulighederne for udvikling er uendelige."

"Det er en hyggelig og spændende oplevelse at være elev på FVGH. Jeg har lært meget siden jeg startede og føler jeg kan komme langt her."

"Jeg er super glad for at gå på FVGH, fordi der er en masse elevaktiviteter som man kan deltage i, og man får mange nye venskaber."

"FVGH er et rigtigt socialt sted med en masse skønne mennesker. Der er et kæmpe sammenhold blandt alle."

"At være HF-elev på FVGH er spændende og udfordrende med mange muligheder for personlig og faglig udvikling"

"FVGH er et mindre gymnasium og derfor kender man hurtigt stedet og menneskerne"

"På FVGH er der højt humør og en rigtig god stemning. Der er plads til alle og alle bliver hørt."

"FVGH har nogle fantastiske arrangementer og lærerne er super gode til at få alle med."

"Jeg synes at FVGH er et dejligt gymnasium med nogle rigtigt gode lærere der laver god undervisning."

"Jeg nyder at stå op hver morgen med tanken om at tage i skole på grund af den gode stemning på FVGH."