Frederiksværk Gymnasium og HF

Fransk visit

Bordeaux tog godt imod vores elever

Vi venter på båden der skal sejle os op ad Garonnefloden

I uge 15 drog et blandet hold bestående af 2. og 3.g fransk elever til Bordeaux for at gå på et fransk gymnasium i en uge. Vi ankom søndag aften, hvor vi blev hentet på banegården af vores respektive værtsfamilier. Det var både angstprovokerende og spændende på samme tid! Den næste morgen startede vi på gymnasiet og blev her budt velkommen af skolens rektor. I ugens løb fulgte vi vores værtselevers skema. Vi havde forventet en mere formel omgangstone i undervisningen, men i virkeligheden var elever og lærere meget lig os. Dog bemærkede vi, at ingen elever havde en bærbar computer, til gengæld havde de en meget fin håndskrift! I Frankrig har de en times frokostpause, hvor alle elever spiser en 3 retters menu i kantinen til en billig penge. I starten var det svært at få udtrykt sig præcis på fransk, men i løbet af ugen gik det mærkbart bedre, og da Nicoline mistede sin Iphone var hun i stand til på flydende fransk af eftersøge den. Mandag og torsdag eftermiddag var vi inviteret på sightseeing af vores franske lærer, hvor vi bl.a. var ude og sejle på Garonne floden og fik en guidet tur rundt i Bordeaux. Den private indkvartering var meget forskellig. Nogle elever boede op til 40 km fra gymnasiet, men fik til gengæld en tur med værtsfamilien til vinbyen Saint-Emilion. Andre boede i et byhus i centrum af Bordeaux. Fælles for alle var nogle meget søde og yderst gæstfri værtsfamilier. En af de helt store udfordringer var, at aftensmaden nogle gange først blev serveret kl 22. men til gengæld var der ofte mange retter! Fredag var det tid til at tage afsked, og det blev til mange kindkys og løfter om gensyn og fortsat kontakt.  Bordeaux var på alle måder et mindeværdigt besøg!

/Bente Rahbek

På sightseeing rundt i Bordeux
Hygge efter skoletid med Lou og Juliette
Frokost i kantinen

Elevernes egne ord

"På FVGH er der mange muligheder for at tage de forskellige fag der interesserer en."

"FVGH er et sted, hvor man kan udfolde sig både socialt og fagligt, og hvor der altid vil være plads til alle."

"Her er der først og fremmest god undervisning. God balance mellem faglighed og kultur. Godt sammenhold og stemning. "

"På FVGH er der rig mulighed for personlig og social udfoldelse, samtidig kan man fokusere på de fag som passer bedst til én selv."

"FVGH er et dejligt sted at være. Lærerne tager hånd om alle eleverne. "

"Det gode ved FVGH er helt klart sammenholdet og kammeratskabet. Lærerne og lektionerne er også i top!"

"Det bedste ved FVGH er de nye venskaber på tværs af klasserne "

"Studievejlederne er gode til at vejlede os til, hvilken studieretning, der er bedst for os og forberede os på, hvad der venter efter gymnasiet "

"Det bedste ved FVGH er den strukturerede undervisning"

"FVGH er en dejlig skole med unge fra forskellige miljøer. Det bliver altid til spændende og sjove - samtidigt lærerige timer. "