Granada 2018
10 elever fra 3.g spansk-holdet har i uge 3 været på udveksling i Granada i Andalusien. De har boet hjemme hos de spanske elever, som besøgte os i september, og har oplevet spansk familie- og skoleliv. De har lært Granada at kende, har selvfølgelig set Alhambra, været på the-bar og spist churros og både arabiske og spanske tapas. De har været i moskéen, i domkirken og på rådhuset og har hørt om islam, katolicisme og om aktuel spansk politik. De har været i hammam og i kloster - så de har prøvet lidt af hvert - udover at nyde det skønne vejr!
/KB & RH
"Turen til Granada har været en af de mest kulturelt berigende oplevelser man har kunnet forestille sig. Ikke nok med at man oplever de mange seværdigheder og det lækre vejr, så har man også dannet sig nogle nye venskaber der er med til at udvide sit internationale netværk. Man får udvidet sin kulturelle horisont og man prøver en masse spændende mad og drikke. Og ikke nok med det så udvikler man sig personligt og som et individ. "