Peters Jul i coronatider
Elever fra Forfatterskolen FVGH har skrevet deres egen version af klassikeren
På Forfatterskolen FVGH har nogle af eleverne taget udfordringen op: De har læst ’Peters jul’ (J.Krohn, 1866) og skrevet deres egens version af den gamle klassiker. Det er blevet Jul i coronatider – som Peter ville have oplevet det. Glædelig jul!
/LA
Maries Jul
Rundt omkring mig er der lys,
som bryder gennem kuldens gys,
i disse mørke kvarterer.
Mit smil på læben større bliver,
da varmen og duften af æbleskiver
gennem døren passerer.
Og da jeg endelig varmen har,
jeg mig en kop æblegløgg tar’,
og sætter mig med et tæppe.
Mor vil byde de ældre på en bid,
der minder mig om juletid,
som jeg glemmer næppe.
Jeg mindes de mange traditioner,
som når vi står i glade positioner,
rundt om træet trygt.
Sofies øjne gaverne krammer,
mens jeg tæt på træets flammer,
beskytter mit hår i frygt.
Jeg insisterer på, vi synger mer’,
men mor sir’ ”vi ik’ ka’ ta’ fler’”,
da morfar nægter at gi’ op.
Sofie springer ned mod træets stamme,
så hun ka’ gaverne rigtigt kramme,
inden nogen sir’ stop.
Følelsen af jul er som ærlighed,
den gemmes dybt men består af kærlighed,
når først den findes frem.
Uanset hvor gammel jeg bliver,
vil jeg elske det som julen giver,
alt fra gaver til kram.
Den klare stjernenat mindes jeg os’,
især ved nytårsaften på trods
af at den dækkes med farver.
Høj musik kæmper mod høje brag,
som hvis det var et øredøvende slag,
der rundt i byen brager.
Jeg sidder stadig under tæppet,
og af æblegløgg er min mave mættet,
mens vi ser årets julekalender.
Jeg følger ik’ med i hvad der sker,
da mine tanker ik’ er til stede her,
men op hvor fuglene vender.
Jeg drømmer mig tilbage til dengang,
tilbage til fortiden der var dejlig lang,
som jeg gerne vil tilbage til.
Tilbage til dengang hvor jeg havde jule-lyster,
tilbage til fortiden med ingen bekymringer,
om fremtidens svære spil.
Tiden går hurtigere end man tror,
og er mere værd end hver en guldsnor,
så nyd den mens du har lov.
Julen er hjerternes fest som man siger,
så hvorfor er det aldrig hjertet vi smiger,
men kun vores egne behov?
Marie Harvig, 1x
Sigrids Jul
Vi troed’ det var slut for nu
Men nej det var det ik ”juhuu”
Og pluds’lig var vi hjemme
Bag skærmen i en juletid
På grund af alt det der CoVid
Det må man ej forglemme.
-
Ja - hygge, feste, juleklem
Det må du godt, bar` bliv derhjem’
Se ik` for mange venner
Mens huset det bli’r pyntet flot
er vejret udenfor så vådt
Det Danmark som vi kender
-
Der er dog også noget godt
For ferien nærmer sig så småt
Hvor er den længe ventet!
Først da bli’r man lektie fri
Og det kan julestemning li’
Snart bli’r træet hentet
-
Nu mange gaver købes ind
Nyt i år - nu med mundbind
Og sprit på begge hænder
Kalenderlys og hygge tid
Med småkager og juleflid
Et lys i mørket tænder
Sigrid Hemmingsen, 1y