Frederiksværk Gymnasium og HF

Mikroalger og stamceller på RUC og snedige bakterier i Gjethuset

Spændende naturfaglige dage for 2x og 2b

Løgndetektoren afprøves

Skrevet af elever:

Spændende naturfaglig dag på RUC - om kost & kræft, kalveskindssko, mikroalger og stamceller

I oktober tog 2.b og 2.x afsted til Roskilde Universitet, hvor nogle spændende naturvidenskabelige foredrag ventede. På trods af en forsinket bus, kom vi alligevel frem i tide. Vi startede dagen ud med at høre et interessant foredrag om sammenhængen mellem kost og kræft, hvor der var et stort fokus på årsagssammenhænge. Blandt andet blev myten om et sundere liv med at drikke vin afkræftet, da man havde fundet ud af, at vinelskere havde en tendens til at købe mere frugt og grønt end folk, der køber øl.

Efterfølgende var der en stor spisepause, hvor man fik lov til at spadsere rundt på universitetet og opleve universitetsånden. Der var b.la. nogle kemistuderende, der havde arrangeret et kemishow for alle gymnasieeleverne. Det var spændende!

Der var et spændende foredrag om fysik for 2.x. Et par enkelte 2.b elever og en lærer havde sneget sig ind til foredraget af ren nysgerrighed. Man fik en introduktion til faget, samt at man fik løst nogle sjove opgaver. Eksempelvis fandt man ud af, hvor mange sko man kunne lave ud af en kalv. Det synes vi var lidt morsomt.

Efter den store frokostpause tog 2.b ind for at høre et interessant foredrag om mikroalger, hvor man fandt ud af, at de b.la. kunne bruges til at bekæmpe miljøproblemer, hvilket passede godt, da miljøet er aktuelt lige for tiden. Der blev desuden reklameret for at man kunne komme på RUC for at få inspiration til sin SRP i 3.g. Det kunne godt overvejes!

Til sidst sluttede 2.b af med et foredrag om stamceller. Der var stor nysgerrighed omkring emnet og mange spørgsmål blev stillet til forskeren.

Det var en spændende dag for eleverne. Ikke nok med at man fik en masse ny viden omkring det naturfaglige, så fik eleverne også et indblik i, hvordan livet på universitetet foregår. Alle tiders oplevelse!

/af Anna Sophie Rosenborg Eriksen 2.b

Løgndetektor og snedige bakterier i Gjethuset

Hos 2.b startede dagen med en sjov løgnedetektor, som vi både frygtede og grinede af, da spørgsmålene blev stillet. Det kunne være svært at benægte løgnedetektoren, for det var ikke altid den fungerede, og man kunne blive i tvivl om det var sandt eller falsk.

Derefter bestilte vi pizzaer, som vi spiste med glæde nede på læreværelset. Der blev både spillet kort og snakket, mens vi glædede os til at komme ned i Gjethuset.

Efter vi havde spist tog 2.b og 2.y afsted sammen på en tur til Gjethuset, hvor vi skulle høre et foredrag om snedige bakterier. Der blev sat en skærm frem på scenen, hvorefter to forskere fra Aarhus Universitet gik i gang med at forklare naturvidenskabelige emner om bakterier, som de perspektiverede til vores hverdag. Blandt andet kom en forsker ind på nogle kabelbakterier. En anden forsker fortalte om biofilm, og hvordan de blandt andet kunne påvirke folk med implantater. Det var et tankevækkende foredrag.

I slutningen af foredraget, var der mulighed for at sende spørgsmål ind, som eksperterne kunne besvare. Efterfølgende kunne man gå på deres hjemmeside og stille spørgsmål der.

Foredraget varede ca. 2 timer med pause og gav os en masse spændende viden, som vi kunne koble til det, vi havde lært i undervisningen. Det var især sjovt at høre om bakterier i vores hverdag, som man ikke altid lægger mærke til. Foredraget gav en bredere forståelse for vores verden. Det kan vi godt gøre igen! 

/af Julie Brande Bæk 2.b

Elevernes egne ord

"Musikalske elever har rige muligheder for en god lærer"

"FVGH er et sted, hvor der er plads til alle, undervisningen er god og her er rart at gå"

"På FVGH er der et roligt og trygt miljø. Skolen har plads til alle og undervisningen er i top!"

"Her er alle velkommen og her er smil!"

"Her på skolen har vi en fest hver dag! #lifeisaparty"

"Det gode ved FVGH er helt klart sammenholdet og kammeratskabet. Lærerne og lektionerne er også i top! "

"På FVGH er der rig mulighed for personlig og social udfoldelse, samtidig kan man fokusere på de fag som passer bedst til én selv. "

"Her er der først og fremmest god undervisning. God balance mellem faglighed og kultur. Godt sammenhold og stemning."

"På FVGH er der mange muligheder for at tage de forskellige fag der interesserer en."

"FVGH er et sted, hvor man kan udfolde sig både socialt og fagligt, og hvor der altid vil være plads til alle."