Lærerne lærer også
Idé- og erfaringsudveksling for 2. fremmedsprogslærere
Mandag den 5. oktober blev "2. fremmedsprogslærerne" fra Frederiksværk og Midtsjællands gymnasier klogere på sprogindlæring, skriftlighed og rettestrategier i sprogfagene. Jan Juhl Lindschouw fra Engelsk, Germansk og Romansk institut på Københavns Universitet, som er master i fremmedsprogspædagogik, holdt et spændende og inspirerende oplæg om fremmedsprog og om metoder til at give god feedback på elevernes skriftlige arbejder. Ud over skolens egne spansk-fransk-og tysklærere deltog også kolleger fra Midtsjællands Gymnasium, som vi havde inviteret i dagens anledning. Det blev et interessant møde, hvor vi både hørte om den nyeste forskning i skriftlighed og fik mulighed for at dele vores erfaringer og inspirere hinanden på tværs af fag og gymnasium.
/RH & LH