Frederiksværk Gymnasium og HF

Videnskabsklub for børn

Vi er med i nyt tiltag for kommunens børn

Sophia, Maria, Charlotte og Laura. 2.x står for undervisningen på det første hold

Til efteråret starter et nyt gratis fritidstilbud for mere end almindeligt nysgerrige børn, der vil 'gå til videnskab' efter skole!

Her på FVGH starter vi en videnskabsklub for børn i 4.-6. klasse i samarbejde med Videnskabsklubben. Der tilbydes aktiviteter inden for fysik, kemi og biodiversitet, og undervisningen varetages af frivillige gymnasieelever.

Initiativet skal gøre videnskab lige så naturligt som fritidsaktiviteter som håndbold, svømning og klaver. Til at begynde med er der plads til 12 børn på holdet, men vi håber på sigt, at kunne lave 2 hold, så endnu flere børn får mulighed for at gå til videnskab.

Det er frivillige gymnasieelever, der selv er naturvidenskabeligt interesserede, som underviser frivilligt. Undervisningen foregår her på gymnaiset, så de yngre elever får mulighed for at opleve stemningen efter skoletid.

- Vores egne elever får god træning i at formidle naturvidenskabelig viden og en stor oplevelse med at undervise en gruppe energiske og videnshungrende børn. Mentorerne mødes også med mentorer fra andre skoler, og vi håber, at disse fælles oplevelser vil give god motivation til den daglige undervisning, siger Thomas Bo Jørgensen.

I løbet af syv uger lærer børnene at arbejde systematisk og metodisk ligesom rigtige forskere inden for deres emne. De lærer for eksempel at opstille hypoteser og skal notere deres data i laboratoriejournaler undervejs. De lærer desuden at samarbejde, tænke kritisk og stille relevante spørgsmål undervejs.

I år er emnet biodiversitet, og undervisningen foregår tirsdage fra kl. 15-17 fra uge 43-49.

Det er gratis at være med, tilmeldingen åbner 31. august kl. 10 på www.videnskabsklubben.dk.

Tilmelding

Tilmeldingen til det gratis tilbud åbner 31. august, og undervisningen starter i uge 43.

Læs mere her!! Linker til historien i pressen!

Elevernes egne ord

"På FVGH er der højt humør og en rigtig god stemning. Der er plads til alle og alle bliver hørt."

"FVGH har nogle fantastiske arrangementer og lærerne er super gode til at få alle med."

"Jeg synes at FVGH er et dejligt gymnasium med nogle rigtigt gode lærere der laver god undervisning."

"Jeg nyder at stå op hver morgen med tanken om at tage i skole på grund af den gode stemning på FVGH."

"Jeg nyder dagene på FVGH. Fra mandag til fredag sker der altid noget nyt og spændende."

"FVGH er et trygt sted at være. Her er åbent for mange fælleskaber."

"Skolen er et dejligt sted at være, vi kender allesammen hinanden på kryds og tværs af årgangene. Det gør også at alle føler sig velkommen."

"Man bliver udfordret med mange nye opgaver, men lærerne er søde og hjælpsomme, og står klar til at hjælpe"

"Man kan være sig selv og det bliver accepteret. Det er det, der er fedt ved FVGH."

"Jeg synes, det er dejligt, at vi har sådan et godt sammenhold. Alle kender og kan lide hinanden. Vi har nogle fantastiske lærere på skolen."