I dinosaurnes fodspor
Tur til Sverige med Naturgeografi B
D. 3. september drog 2a og 2z afsted på tur. Vi stod tidligt op og kørte til færgen i Helsingør med Adrian busser. På vejen talte vi om istidslandskaber som åse, randmoræner og dødisbakker i Nordsjælland. Fra Helsingborg kørte vi først til Norra Albert, som er en lergrav, der nu er fyldt med vand. Men hvorfor besøge en lergrav? Jo, det er meget fint kaolinler, der er fundet her, det bedste i hele Skandinavien, men derudover er der fundet dinosaurfossiler og fodaftryk fra verdens ældste rovdinausaurer (fra Trias), der var cirka 10 meter lange og med fodspor på cirka 70 cm. De levede i området for cirka 201 millioner år siden, hvor klimaet var tropisk og området sumpet.
Kilde til billede af dinosaurkæbe: Grzegorz Niedzwiedzki, se videre på Uppsala Universitet https://www.uu.se/en/news/2022/2022-10-13-large-predatory-dinosaurs-discovered-in-skane
Kilde til billede af dinosaurkæbe: Grzegorz Niedzwiedzki, se videre på Uppsala Universitet https://www.uu.se/en/news/2022/2022-10-13-large-predatory-dinosaurs-discovered-in-skane
Vi kørte videre til det lille kulminemuseum i Nyvång, der drives af en lokal forening. Per-Olof, som er tidligere rektor og Leif, som har arbejdet i statsadministrationen, åbnede museet for klasserne og fortalte historien på svensk og engelsk. Kulressourcerne findes i samme lerlag, som vi så ved Norra Albert. Kulminen, som var Scandinaviens største, lukkede i 1966, da det ikke længere blev anset for rentabelt at udvinde stenkullet. Der er også her fundet dinosaur fossiler samt ganske interessant 200 millioner år gammelt Ginkgo Biloba træfossil. Denne træart eksisterer stadig i dag, og kan ses bag eleverne på billedet. Udstyret med skolens udeundervisningsmapper kunne eleverne tage noter til de mange interessante informationer og fra en film optaget i 1943, hvor minen var på sit højeste. Vi sluttede med at gå op på askebakken på 66 meter, som er formet af affaldet fra kulforbrændingen.
Så gik turen videre til frokost ved Naturrummet i indgangen til Søderåsen Nationalpark i Skäralid, ”Skånes Grand Canyon”. Her kan man se grundfjeld som granit og gnejs, der stammer fra Prækambrium for over en milliard år siden. Regnen var begyndt at falde men udstyret med skolens paraplyer og medbragte jakker var alle ved godt mod og tog turen op til Kobberhatten, som er et udsigtspunkt over Søderåsens sprækkedal. Sprækkedalen er opstået som følge af geologiske spændinger i grundfjeldet og senere udvidet pga. fysisk og kemisk forvitring fra floder og istider. Bussen med Frank som chauffør kunne heldigvis hente os på toppen. Nationalparken, som både har klipper, et par ulveflokke og andet vild natur har cirka en halv million besøgende om året.
Sidste stop inden vi tog færgen tilbage til Helsingør, var det nærliggende Rallate, hvor der har været et vulkanudbrud for cirka 110 millioner år siden. Her findes velbevaret søjlebasalt tilbage fra midten af krateret. Eleverne målte vinklen på søjlebasalten til 40 grader og søjlerne til ca 3m. Her kan man så spekulere i, hvorfor søjlebasalten ikke står lodret med en vinkel på 90 grader, men hælder til siden, som det ses på billedet.
Ved 18-tiden var vi alle hjemme, godt trætte med en masse nye indtryk. En stor del af forklaringen på de dramatiske forskelle i landskaberne i Sydsverige og Nordsjælland er en forkastningszone, der hedder Sorgenfrei-Tornquist zonen, som er en af Europas største geologiske deformationszoner. Efter hjemkomsten uddyber eleverne denne forkastningszone og konsekvenserne i form af jordskælv, vulkaner og horstdannelse i et forløb, der omhandler centrale naturgeografi B emner i geologi og pladetektonik.
NHD & CVR/2a & 2z
