Live-streamede translokationer og vognkørsel
Find vigtig info her

Translokation for 3g og 2hf
Der afholdes translokation for afgangselever og deres pårørende klassevis i gymnasiets hal efter følgende plan:
3a: Onsdag d. 24. juni kl. 10.00
3b: Onsdag d. 24. juni kl. 12.00
3z: Onsdag d. 24. juni kl. 14.00
3x: Torsdag d. 25. juni kl. 9.00
3y: Torsdag d. 25. juni kl. 11.00
2p: Torsdag d. 25. juni kl. 13.00
2q: Torsdag d. 25. juni kl. 15.00
Hver translokation, som vil vare ca. 45 minutter, byder på fællessange, taler og uddeling af eksamensbeviser. Hver student må i henhold til myndighedernes retningslinjer for afholdelse af translokation medbringe 3 familiemedlemmer, og stole i grupper á 3 vil blive opstillet i hallen, som tager hensyn til afstandsregler. Familiemedlemmer i særlige risikogrupper opfordres til ikke at deltage i translokationerne.
Det bliver muligt at følge med i translokationerne LIVE på nettet! KLIK på de enkelte klasser for at komme ind på LIVE-kanalen. Læs mere her og få links til de enkelte klassers translokationer.

Fotografering d. 26. juni for alle studenter
Fotografering finder sted på skolen ved hovedindgangen fredag d. 26. juni efter nedenstående plan:
3a 10:10-10:20
3b 10:20-10:30
3x 10:30-10:40
3y 10:40-10:50
3z 10:50-11:00
2p 11:00-11:10
2q 11:10-11:20
Fællesfoto ALLE “huerne i luften” 11:20-11:40

Studentervognkørsel d. 26. juni kl. 12.00
Studentervognene kører fra skolen kl. 12.00. Hver vogn, som pyntes af 2g- og 1hf om formiddagen, får sit eget område, hvor kun klassens studenter må opholde sig. Skolen er ikke ansvarlig for afvikling af studenterkørsel, hvorfor elever, forældre og andre selv skal være opmærksomme på forsamlingsforbud på offentlige steder.
A.h.t. studentervognene vil det ikke være muligt at komme i bil til skolen fredag d. 26. juni i tidsrummet 7.00-12.30.


Huer på de kommende studenter
I dag kunne man høre glade stemmer, champagnepropper og konfetti-kanoner springe ude på græsset foran gymnasiet

Intet er jo som det plejer i disse Corona-tider. Derfor kan man allerede nu i starten af juni se studenterhuer rundt omkring i Halsnæs. For selvom eleverne endnu ikke kender deres eksamenskarakterer fra de skriftlige eksamener, bliver de hyldet af familie og venner i disse dage, efter at have været oppe til den sidste mundtlige eksamen.
HF-eksamenerne finder sted d. 22. og 23. juni, så der kommer de blå huer også på.
Translokationen og vognturene d. 26. juni på gymnasiet bliver også anderledes i år. Præcis hvordan den kommer til at forløbe er endnu ikke fastlagt, da de mange retningslinjer skal overholdes. Men festligt skal det nok blive under alle omstændigheder.
Intet er som det plejer - men studenterne er lige så glade og lettede, som de plejer!
/LG











Retningslinjer for 3g og 2hf på sidste eksamensdag
Hvor skal familien være? Hvor mange må komme med? Læs her

2hf:
2hf bliver studenter mandag d. 22. juni og tirsdag d. 23. juni. Et (1) familiemedlem må vente udenfor eksamenslokalet og tage imod eleven, øvrige familiemedlemmer skal blive i kantinen eller udenfor på de grønne områder. Denne begrænsning skyldes, at der SKAL være ro på gangene under eksamen. Venter man på sin student i kantinen, må hver elev tage 3-4 familiemedlemmer med. Venter man udenfor på de grønne arealer, må hver elev tage op til 9 familiemedlemmer med.
3g:
3g skal op i SRP som eneste mundtlige eksamensfag. Dette sker i perioden 8.-19. juni. På eksamensdagen gælder samme regler som for 2hf: Et (1) familiemedlem må vente udenfor eksamenslokalet og tage imod eleven, øvrige familiemedlemmer skal blive i kantinen eller udenfor på de grønne områder. Denne begrænsning skyldes, at der SKAL være ro på gangene under eksamen. Venter man på sin student i kantinen, må hver elev tage 3-4 familiemedlemmer med. Venter man udenfor på de grønne arealer, må hver elev tage op til 9 familiemedlemmer med.
Vi beder alle overholde ovenstående - både af hensyn til myndighedernes retningslinjer for forsamlingsret og de kommende studenters sidste eksamen på skolen.
/Rektor, Peter Brink Thomsen
Virtuel morgensamling nr. 3
Se optagelsen fra morgensamlingen her

Mediefagsproduktioner under corona-krisen
Vores årlige Filmfestival blev desværre aflyst i år, derfor vises nogle af produktionerne online

Corona-nedlukningen har gjort det meget svært at lave praktisk grupperarbejde, som er en stor del af mediefagsundervisningen. Heldigvis har vi nogle meget kreative elever, som finder andre veje. Vi plejer at slutte skoleåret af med en hyggelig Filmfestival for alle mediefagselever, hvor de viser deres eksamensfilm og der uddeles præmier af et dommerpanel. Det blev selvfølgelig aflyst i år. Derfor er det en glæde, her at kunne præsentere et lille udpluk af elevernes produktioner.
1.b og 1.y piger: Hvem er jeg?
3.b: Ensomheden
1.y drenge: Ingen titel
Casper 1.x : Corona-postkort 2
Kira 1.z og Cecilie 1.a : Back to Business




Innovationsprojekt om ny genteknologi på højt niveau
2a og 2x har arbejdet med innovationsprojekt i biologi om den ny genteknologi CRISPR/CAS9 og hvordan denne kan anvendes i fremtiden

CRISPR/ CAS9 er en helt ny gensplejsningsteknik, den er billig, den er hurtig og den er nem. Med denne metode kan man udtage- og/eller indsætte gener, helt som vi mennesker måtte ønske det. Denne nye teknik vil unge mennesker i fremtiden skulle forholde sig til - det bliver på et eller andet tidspunkt deres hverdag. Biologilærer Ulla Rasmussen havde et ønske om, at de skulle kende til denne ”fremtidige” gensplejsningsteknik. Da gensplejsning er et spørgsmål om teknik - kort og godt: hvad kan vi, fik grupperne en fodlænke der hed: VI KAN - MEN SKAL VI? Er det i orden, at vi mennesker gør det, vi kan? Eleverne har brugt Etisk Råds hjemmeside, og haft indgående diskussioner om, hvorvidt vi som mennesker skal blande os i evolutionen - hvilke risici og mulige konsekvenser er der?
Klasserne har arbejdet i grupper med en valgt organisme og skrevet fine, spændende artikler bl.a. om ønskebørn - en desginet generation, om organdonationer fra grise til mennesker og om brug af landbrugsafgrøder som er gensplejset til de kommende klimaændringer. Det var en stor mundfuld for eleverne, da stoffet er fagligt svært og kompliceret, men biologilærer Ulla Rasmussen er stolt af elevernes formåen og de gode artikler; "Det arbejde, de to klasser har præsteret, og under de omstændigheder (Corona-krisen), ligger langt over mine forventninger"
/UR





Læs de interessante artikler her:
Ønskebørn eller ønsketænkning - af Rasmus
Ønskebørn, en designet generation - af Marina, Cecilia, Emma, Isabella
Er desginerbørn fremtiden? - af Ida, Asta, Signe og Clara
Embryonale stamceller: Ønskebørn - af Kira, Nikolaj og Alexander
Ændring af dyreracers egenskaber - til fordel for menneskeheden? - af Sara, Anna, Anton
Hvordan ser dit drømmebarn ud - af Andrea
Embryonale stamceller - af Rauna
Ændring af dyreracer - af Vena, Mikas, Filip og Laura
Ændring af dyreracer - til fordel for menneskeheden? - af Hamza, Magnus, Aleksander
CRISPR på planter - af Ulrikke, Christian, Kasper
Kan genteknologi redde menneskeliv? - af Christina, Camilla, Sara

Afrunding med cricket i 3.g idræt
Iført hvidt tøj og med tea and biscuit på sidelinjen

3z, 3x og 3a afrundede tre idrætsår med én af de ældste moderne sportsgrene: Cricket! I den forbindelse havde vi inviteret to cricketkyndige til FVGH: Nicolai, der er landsholdsspiller og Carsten, der er cricketkonsulent i Dansk Cricket Forbund.
Forventningerne var høje og eleverne var spændte og i godt humør - tør vi godt sige - da de to cricketkyndige tog imod os udenfor, på en perfekt arrangeret solrig eftermiddag.
Eleverne havde på forhånd sat sig ind i spillets lidt omfattende regler, selvom de endte med at spille et modificeret cricketspil med mere aktivitet for alle spillere på én gang. Dette fungerede rigtig godt, og der var stort engagement, konkurrenceånd men også fairplay blandt holdene. De blev delt op i 4 hold, der på skift dystede imod hinanden i to forskellige typer cricketspil.
Efter modulets kampe var der mulighed for at stille spørgsmål til det, for mange elever, ukendte spil. Desuden kunne eleverne afprøve landsholdsspillerens professionelle udstyr, som vi af sikkerhedsmæssige årsager ikke spillede med i kampene.
I modulet ugen efter afsluttede holdene med cricketspil i hvidt tøj og ”tea and biscuit” på sidelinjen.
Information om spillet i store træk, som byder på mange kvaliteter: Konkurrence, teknik, taktisk forståelse, fairplay, samarbejde, koncentration og ikke mindst socialt samvær!
/CA & SHJ
Cricket
Cricket spilles på en stor oval eller cirkelrund bane med en diameter på 110-140 meter. Ydersiden af banen er markeret af et reb eller en kridtstreg. Midt på banen er der en rektangulær pitch. I hver ende af pitchen står tre gærdepinde med to overliggere, gærdet. Grundlæggende regler: Der er to hold med 11 spillere på hver. Holdene skiftes til at være ved gærdet og til at være i marken. Kampen indledes med en lodtrækning. Vinderen bestemmer, om hans hold skal begynde ved gærdet eller i marken. Gærdeholdet har to spillere på banen ad gangen; en på hver ende af pitchen med et boldtræ af piletræ (et bat). Markholdets spillere er alle i funktion. En er kaster og en er keeper, mens resten er fordelt i marken omkring pitchen. Der spilles med en rød bold af kork med læderoverflade. Den ene side af bolden er glat, mens den anden side er ru. Det gælder om at score så mange point som muligt, når man er inde (ved gærdet). Når man er i marken gælder det om at få gærdeløberne ud/døde eller hindre gærdeløberne i at score point. Historie Den første kendte kricketkamp blev spillet i 1697 i Sussex, Storbritannien; den første danske i 1866, efter at engelske jernbaneingeniører, som havde deltaget i anlæggelsen af jernbaner i Danmark, i 1865 havde dannet kricketklubber i Randers og Odense. I 1787 blev verdens nok mest berømte kricketbane, Lord's Cricket Ground (efter Thomas Lord), anlagt i London, og året efter fik den højeste autoritet inden for kricket, Marylebone Cricket Club, sit hovedkvarter her. Fra at være en af de dominerende idrætsgrene herhjemme i slutningen af 1800-t. stagnerede tilgangen i den første halvdel af 1900-t. Kricket og fodbold var ofte blevet dyrket i de samme klubber med kricket som sommerspil, men efterhånden som fodboldspillet blev dyrket hele året, blev det vanskeligt for udøverne at dyrke begge idrætter. Det første officielle danske kricketmesterskab blev afviklet i 1948. Kilde: Den store danske



Den historiske bagedyst
KB har fået sine elever til at bage (igen)

2a og 2y har bagt! Historieundervisningen nærmer sig sin afslutning og det blev markeret. Eleverne brugte deres kreative evner og lavede vilde kagekreationer som kan ses her.
- Se om du kan gætte en historisk begivenhed?
Præmien til de bedste kager var, at de får lov til at bage dem en gang til efter sommerferien, så klassen kan spise dem sammen når de ses i 3.g
/KB





Særligt for SRP-censorer
Følgende information er givet til elever og lærere i løbet af SRP-skrivningen på Frederiksværk Gymnasium:
Samtale ang. fokuspunkter og evt. problemer i opgaven mellem eksaminator og censor, skal ske minimum 2 dage før eksamen. Kommunikationen mellem eksaminator og censor bør foregå telefonisk. Vurderingen er, at en mailkorrespondance ikke kan udgøre det for en ’drøftelse’. Eksaminator og censor skal altså tale sammen enten fysisk, telefonisk eller gennem en virtuel forbindelse, og der skal foregå en samtale eller dialog om hvordan den mundtlige prøve skal gribes an.
Vi regner med at censor kontakter eksaminator/eksaminatorer med henblik på at aftale hvornår man tager snakken inden eksamen. Denne kontakt kan selvfølgelig godt være pr. mail.
Retningslinjer for adfærd

Mundtlig eksamen: Retningslinjer ifm Covid-19
Til eksamen med fysisk fremmøde er det vigtigt, at alle støtter op om gældende retningslinjer fra myndighederne:
Coronapas og mundbind:
- Vi beder censor om bære mundbind på gange og fællesarealer og om at fremvise gyldigt coronapas på kontoret ved ankomst.
Håndhygiejne:
- Vask hænder som det første når du ankommer til Frederiksværk Gymnasium og HF.
- Vask hænder tit og grundigt i løbet af dagen, og minimum hver anden time.
- Host og nys i dit ærme, ikke i dine hænder.
- Der hilses ikke med håndtryk, kram eller anden form for fysisk kontakt.
Morgenmad og frokost for lærere og censorer:
Skolen er vært for morgenmad og frokost for lærere og censorer. Begge måltider serveres på skolens lærerværelse, hvor der vil være dækket op med minimum 2 meter mellem hver deltagende eksaminator og censor. Alle måltider vil være portionsanrettet.
Selve eksamen:
Eksaminator, censor og elev er placeret med minimum to meters afstand i eksamenslokalet. Når en elev træder ind eksamenslokalet, spritter denne hænder af, inden eksamensspørgsmål trækkes. Skal eleven i forberedelseslokale inden eksamen, gentages afspritning, når eleven træder ind til selve prøven. Der gives ikke hånd på noget tidspunkt.
/PB

Sprogfag med madlavning
Ikke nok med at eleverne er dygtige til sprog - de kan også trylle i et køkken

2a bagte ægte britiske scones
Vi havde sidste engelsktime, og vores søde 2.a'ere har bagt scones. Så kan det ikke blive meget mere engelsk! Her kan I se resultatet af deres anstrengelser samt et par billeder fra processen.
/LN




¡Dale la vuelta a la tortilla!
Ries spanskhold bagte toritillas
Spanskeleverne fik lov at prøve kræfter med kunsten at vende en spansktortilla – ikke at forveksle med en meksikansk, hvor det ingen kunst er at vende den om, men det kan godt være noget af en udfordring at vende en spansk én af slagsen. ’Tortilla de patatas’ eller blot ’tortilla española’ – æggekage med kartofler – eller gazpacho (kold tomatsuppe) stod på menuen hos 2. og 3.g-spansk-eleverne mandag den 11. maj, hvor de trængte til at svinge stegepanderne efter de mange uger med virtuel læring. ’Darla vuelta a la tortilla’ betyder også på spansk at vende en træls situation (læs: stigende skærmtræthed) til noget positivt – og det må man sige at spanskeleverne gjorde! Æg, løg, kartofler – stege, pochere, og vende: ¡Que aproveche! Gid det må smage!
/RH









Virtuel morgensamling nr. 2
Med konfetti-kanon, info om eksamen, tip til alternativt værnemiddel og lærerkor

Her er den sammenklippede version af morgensamlingen fra d. 15. maj 2020 - se eller gense den flotte konfetti-kanon, info om eksamen, lærerkoret og det alternative værnemiddel: D-cup! Husk at vælge HD og skru op for lyden.
Ros fra ministeriet!
Børne- og undervisningsministeriet har fået øjnene op for vores måde at håndtere den gradvise genåbning på

Se hele Facebook-opslaget her:
https://www.facebook.com/undervisningsministeriet/posts/2918825521518630
Følgende er kopieret fra ministeriets Facebook-opslag:
Corona-postkort fra Frederiksværk Gymnasium og HF:
’… intet kan sammenlignes med den normale face to face-undervisning, da det giver en anden form for kvalitet og en bedre forståelse for hinanden’. Emilie. 3z
Vi er på 4.uge efter genåbningen. Afgangsklasserne er inde i rutinen og ruten: egen indgang, eget område, egne klasselokaler, egne toiletter, vaske hænde, spritte af, ingen krammere og to meters afstand.
Det er gået hurtigt med at komme ind i rutinen, bl.a. fordi, som Gustav fra 3z skriver: ’… man bliver lidt skør af kun at se sin familie i 2 måneder´.
Hvorfor er det så gået så nemt? Nok bl.a. fordi ledelsen sendte en video om adfærd ved genåbning i bedste Chaplin-stil og fordi informationsniveauet har været meget højt op til genåbningen: Hver eneste elev vidste, hvad man skulle og måtte. Vi lærere er til gengæld blevet kastet ind midt i orkanens øje: Undervisning i samme stof i 2-3 lokaler afløst af virtuel undervisning. 10 minutter mellem hver undervisningsform. Bevæbnet med kridt, laptop, head-set, bøger og noter (og fornuftigt fodtøj) veksler vi mellem tavle og skærm, mellem mange lokaler på kort tid, mellem vidt forskellige pædagogiske strategier - og mellem at skulle ’vande’ efterhånden helt visnede 1.og 2.årselever med smil, opmuntring og vedholdende relevant, virtuel undervisning – og at holde det faglige niveau højt hos afgangsklasser, hvor ’næste sommer ikke findes ’ og hvor det kan være svært at holde afstand, holde fast og holde ud.
Klasseledelse er nået til helt nye dimensioner.
Samtidig: En hel generation af unge kan nu håndtere møder, indlæg og fremlæggelser virtuelt og professionelt.
Det går. Og det gør det, fordi vi har en dygtig og tydelig ledelse, fordi vi hjælper hinanden med de mange praktikaliteter, fordi eleverne allerhelst vil undervises, fordi relationen mellem lærere og elever er tillidsfuld – og fordi vi alle er indstillet på at få det bedste ud af en situation, hvor vilkårene er ekstreme.Og det går, fordi vores elever vil det:
’Det positive er, at vi er blevet mere selvstændige og hjælper hinanden mere’. Mathias. 3z
’Det har været rart det med at man ikke har været så mange i en klasse. Personligt har jeg været meget mere med og tør sige mere i timerne - før var jeg meget stille, nu sidder jeg med fingeren oppe’. Amalie. 2pLisbeth Haulrig, Lektor
Se genåbningsfilmen for Frederiksværk Gymnasium & HF her: https://www.youtube.com/watch?v=f0T6oVGMKG4&feature=youtu.be
Kreative produkter lavet af 3y
Historieundervisning om Japan under 2.VK

Der var engang en klasse, der skulle gøre 3.g færdig. Alt gik som smurt, indtil de sidste par måneder! Krigen ramte, og alt gik i sort. De blev taget til fange... Her er 3y's bud på de japanske-amerikanerne der blev forvist og fordømt i USA, efter angrebet på Pearl Harbor 7. december 1941.
/KB


Se nogle af deres videoer her:
Frederik og Victor, Simon og Leopold:
https://www.youtube.com/watch?v=Qje8ZalkteY
Helena: Texas b.
https://www.youtube.com/watch?v=8Jvh_87TCPk
Simon og Vibeke:
https://www.youtube.com/watch?v=1pSdNdhe9DU&t=5s


2b har lært nye ting om Corona-virus
Deltog i virtuelt Coronaforedrag med forsker

2b deltog onsdag d. 6 maj i et virtuel coronaforedrag sammen med 5500 andre gymnasieelever fra Danmark. Oplægsholderen var fra forsker Lars Jørgen Østergaard fra Aarhus Universitet og programmet var Corona og den nyeste forskning i behandlingen af sygdommen.

"Jeg synes, det var et meget interessant og spændende foredrag, hvor man fik en masse god viden om, hvordan covid-19 nok var opstået, hvordan den spreder sig, hvordan den kan mutere, og ikke mindst hvordan der bliver testet nye former for behandlinger af virussen."
Lars J. Østergaard fortalte bl.a at der er 182 registrede studier i coronainfektioner på verdensplan (Du kan selv tjekke om der er kommet flere til på clinicaltrials.gov). Dette pointerede Lars J. Østergaard er et meget højt tal, da vi skal huske på at Covid19 kun har været kendt i 4 måneder. Tilsvarende aktivitet har man aldrig set før i historien!
"Jeg syntes at det var enormt spænende, han havde en fantastisk måde at forklare tingene på, man kunne forstå det han sagde, det hjalp også for forståelsen at medbringe det visuelle. Det var på intet tidspunkt kedeligt! Og det var super relevant, i forhold til den tid vi lever i."
Som biologilærer hæftede jeg mig særligt ved et udsagn, som de fleste med naturvidenskabelig baggrund bliver begejstret for at høre:
”Der er forskel på at tro og vide. Det gode ved at tro noget er, at så har vi et udgangspunkt gå ud fra, når vi vil undersøge om tro kan blive til viden gennem forskningen”.
Der har sjældent været så meget fokus på biologiens forunderlige og til tider uforudsigelige verden i medierne, som der er i øjeblikket. Som biologilærer bliver jeg glad over vigtigheden af vores fag kan ses i almindelighed og jeg håber denne tid, kan være med til at motivere vores biologielever og måske kommende biologielever til fordybe sig i faget.
Personligt glæder jeg mig dog mest til at se mine elever i vores lokaler igen og have almindelig undervisning! Indtil da, vil jeg glæde mig over at jeg hører mine elevers stemmer og til tider ser deres ansigter i teams.
/Stine, biologilærer
