Frederiksværk Gymnasium og HF

Fejlmeddelelse

Højt at flyve - sikkert at lande

Træklatring

Tirsdag og onsdag har Idræt B og 2z nået nye højder. Her har vi nemlig prøvet kræfter med træklatring i forskellige former. Alle var klar og udfordrede sig selv! Der var træklatring i alt fra 8-25 meters højde ved forskellige sværhedsgrader.

Som idrætslærer var jeg mildest talt imponeret over energien og gå-på-modet!

/KM

Se videoen af de seje klatrere ved at klikke her:461623487_8181558611971637_6400953356637314646_n.mp4

Abstrakt ekspressionisme

fra USA til kantinen på FVGH

Som led i Billedkunst-B holdets afsluttede forløb om ”Farven” og i anledning af det snarlige præsidentvalg i USA, udstilles elevernes ”Aktion paintings” i kantinen.

Elevernes arbejdsproces: Som inspiration for eleverne har de hver især udvalgt et stykke musik, som vakte stærke personlige følelser. Imens musikken har spillet i elevens ører, har eleven selv blandet sit farvevalg og udført maleriet spontant og med teknikker (bl.a. ”dryp painting” med forskellige redskaber) inspireret af kunstneren, Jackson Pollock (Aktion paintingens fader).  

Abstrakt ekspressionisme er det maleriske og nonfigurative udtryk, der fik sit gennembrud i USA i årene efter 2. Verdenskrig, og som var det første vægtige amerikanske bidrag til den moderne kunst. Den abstrakte ekspressionisme var med til at markere amerikansk kultur internationalt på linje med USA's øgede politiske og økonomiske indflydelse.

Abstrakt ekspressionisme er dog ikke en entydig stil. Polerne i den første generations arbejde repræsenteres på den ene side af Jackson Pollock og Willem de Kooning, der arbejdede med action paintings spontane og følelsesladede malemåde, hvor der ofte blev satset på tilfældet og det uovervejede.

På den anden side står et mere idépræget maleri som Newmans, der var en udforskning af relationerne mellem farve og flade, eller Rothkos svævende, vibrerende farvefelter, et forsøg på at udtrykke en metafysisk eller religiøs dimension.

Mvh Bk-R holdet & SHJ

Kilde: https://denstoredanske.lex.dk/abstrakt_ekspressionisme 

Postkort fra franskelever i Nice

Bonjour à tous !

Postkort #1: Bonjour à tous ! 
Søndag morgen landede vi i Nice for at besøge vores franske partnerskole. Eleverne tilbragte søndag med deres værtsfamilier, mens de mandag var i skole. Tirsdag tog vi på udflugt til Grasse og Cannes.  

Vitus indledende indtryk af turen:
Det er sjovt at komme ned et til et land, hvor man nærmest ikke forstår noget, fordi man virkelig engagerer sig i at forstå og i at kommunikere, hvilket virkelig giver en et boost i både det franske sprog, men også i henseende til kulturen.
Desuden får man bekendtskaber, det strækker sig helt til Frankrig, hvilket sgu da er lidt af et flex. Jeg er glad for, at jeg tog afsted, og vil også gøre det næste år.

Postkort #2: Salut ! Onsdag havde alle elever tidligt fri fra skole, hvorefter de tilbragte resten af dagen med deres værter. Torsdag fik vi en rundvisning med oplæg i Nice, inden vi sluttede dagen af på byens kunstmuseum. På hjemturen holdt eleverne oplæg på fransk og man kunne tydeligt mærke at der er sket en del sprogligt i den her uge! Her er hvad eleverne sagde om dagene:

Solveig Marie:
Jeg var med min værtselev Victoria til dans “cours de danse”. Til dansetimen lærte vi en koreografi. Det var lidt svært at følge med, men samtidig var det meget sjovt og udfordrende. Det at udtrykke sig på den måde er meget fascinerede. Det var fedt at opleve denne del af min værtselevs hverdag. Nu har jeg i hvert fald styr på “à gauche” og “à droite”. Alt i alt var det en meget dejlig dag.


Ida-Marie
Det har været en super hyggelig dag på trods af regnen. Nice er en meget flot by og det har været rigtig fedt at gå på opdagelse med de franske elever.

Postkort fra Riga

2q på studietur i Letland

Postkort fra 2q i Riga

Tirsdag formiddag fik vi en fornemmelse af fortidens forbrydelser i KGB- bygningen. En mand, der selv var tidligere  fange, viste os, hvordan den russiske efterretningstjeneste KGB havde behandlet de lettiske borgere i sovjettiden: uhyggelige forhørsmetoder, umenneskelige celler og skudhuller efter henrettelser, var noget af det vi så. Det var spændende, men også en stor befrielse at slippe ud af den klamme bygning igen..

Heldigvis var næste mål det imponerende frihedsmonument midt i byen, som letterne er stolte af at vise frem i dag. Milda hedder deres frihedsgudinde.
Undervejs besøgte vi imponerende kirker, der repræsenterede den protestantiske og den ortodokse tro, og senere efter frokost stod turen på et kig ind i spionernes verden, da vi fik udpeget steder og personer, der gennem tiden har arbejdet for og imod Letland.

Postkort 2 fra Riga

En stille og rolig dag, der bød på en tur til Okkupationsmuseet,et smut forbi synagogen og domkirken. Vi snuppede også et "art nouveau-byløb" desværre i lidt regnvejr. Vi sluttede dagen af med en smuk 2-timers sejltur og gademusikanter.

/2q, LH, KB

Postkort fra Spanien

Spansk-elever på udveksling

Postkort #1 fra Andalusien: Så er vi ankommet til Dúrcal, hvor vi skal bo de næste seks dage hos hver vores spanske familie. Både de spanske og danske elever var meget spændte på at mødes og snakken gik lystigt på spansk og engelsk Eftermiddagen og aftenen foregår hos familierne, og i morgen tidlig går turen til det arabiske palads, Alhambra Saludos y buenas noches a todos.

Postkort #2 fra Granada: I dag har vi set Alhambra, det smukke, mauriske palads med fæstningsværk og vidunderlige haver. Det var en stor oplevelse. Bagefter gik vi ned i Granada by og spiste arabiske tapas. Mums. Senere kom de spanske elever ind til byen for at mødes med os. I morgen står den på flamenco. Hasta mañana.

Postkort #3 fra Granada: I dag har vi gået Granada tynd og det kan mærkes i benene Først gik vi op i den gamle bydel, som ligger op ad bjerget for at spise frokost med smuk udsigt til Alhambra og for at modtage undervisning i flamenco Det var super sjovt og svært, og vi fik meget ros af vores danselærer! Bagefter gik vi ned af bjerget igen og satte os på et arabisk thehus og fik the og søde sager. Så var der byløb rundt i byen, hvor der blev interviewet spaniere og fundet info om mange forskellige centrale steder i byen. Efter dette gik vi igen op ad bjerget til den gamle bydel, hvor vi fik paella eller vegetarlasagne til middag og så et fantastisk flamencoshow! Alle var blæst bagover og fulde af energi, så vi nærmest dansede ned af bjerget bagefter. Saludos de los estudiantes de español y la profesora

Postkort #4 Dúrcal: I dag har været på tur rundt med spanierne i området omkring Dúrcal, hvor vi bor. Vi startede med churros til morgenmad på en café Herefter gik turen til fods op ad bjerget til nabolandsbyen Nigüelas og videre ud i den fantastiske natur, vi er omgivet af Efter vandreturen spiste vi frokost sammen i en af elevernes cortijo, som er et hus, der ligger uden for landsbyerne, med jord til, som man dyrker til eget forbrug. Alle elever havde lavet mad til en fælles buffet som bestod af empanadas, chorizo, salchichón, blodpølse, salat, kroketter, guacamole, nachos, grøntsagspizza og kager til dessert Ikke dårligt efter endnu en dag med mange kilometer i benene. Muchos saludos de los viajeros felices!

Postkort #5 fra Andalusien: I dag tog vi en tur med spanierne ned til Middelhavet. Først en tur i drypstenshulerne udenfor Nerja (fotos fanger på ingen måde, hvor store og smukke de er), som vi afsluttede med en virtual reality oplevelse, som tog os på flyvetur langs Middelhavskysten og ind i drypstenshulerne, og viste os, hvordan hulerne opstod og engang var beboet af huleboere. Derefter gik turen ned til stranden, hvor vi spiste frokost og nogle fik dyppet tæerne i havet I morgen går turen hjemad… snøft… Muchos besos de los ocho aventureros

Sidste postkort fra Spanien:  Vi startede dagen med at spise morgenmad sammen og fejre Julius’ fødselsdag - hurraaaaa Efter morgenmaden tog vi en bevæget afsted med spanierne, som vi heldigvis ser igen om fem uger, når de kommer til Danmark! Nu er vi i lufthavnen på vej hjem efter en fantastisk uge fuld af skønne oplevelser Saludos de todos aquí Ps. Security kan være tricky, når man har baggy bukser på og bælterne skal afleveres...

Jeg synes, det er rigtigt fedt at være elev på FVGH. Der er plads til alle og mulighederne for udvikling er uendelige.

Det er en hyggelig og spændende oplevelse at være elev på FVGH. Jeg har lært meget siden jeg startede og føler jeg kan komme langt her.

Jeg er super glad for at gå på FVGH, fordi der er en masse elevaktiviteter som man kan deltage i, og man får mange nye venskaber.

FVGH er et rigtigt socialt sted med en masse skønne mennesker. Der er et kæmpe sammenhold blandt alle.

At være HF-elev på FVGH er spændende og udfordrende med mange muligheder for personlig og faglig udvikling

FVGH er et mindre gymnasium og derfor kender man hurtigt stedet og menneskerne

Fernisering

Vis mig din historiske genstand

1.p og 1.q havde onsdag d. 11. september fernisering af deres egne historiske genstande. Eleverne havde fundet en genstand fra deres egen historie og præsenterede den på vores udstilling.De fandt den lille historie og nogle gange var dén lille historie en del af den store historie: Danmarkshistorie og den helt store verdenshistorie.

Det var et spændende forløb og dejligt at lære eleverne og deres historie at kende.

/ RP og IB

Det var en rigtigt spændende måde at starte historiefaget op på. Det var virkeligt sjovt både at dykke ned i vores egen historie men også få lov til at få et indblik i de andres. det gør man lærer hinanden at kende på en lidt anderledes måde. - Iris 1.q

Det var en fremragende idé, da vi både har lært hinanden bedre at kende og styrket vores samarbejde. Samtidig er vi blevet meget klogere på alle de områder, vi har arbejdet med. - Blend 1.p

Det har været mega hyggeligt at gå på jagt efter en genstand at præsentere på udstillingen. Det var sjovt at lære mere om min familie og historie - Charlie 1.p

Hvad er der i en silds mave?

Spørg 3bs biologihold!

3bBI var på ekskursion med biologi til CPH Business School i Hillerød

Her hørte de om de to uddannelser, Miljøteknikker og Laborant, som er to uddannelser, der er stor efterspørgsel på, og derfor stor mulighed for job efter to års studier eller mulighed for videre uddannelse. Da begge uddannelser foregår meget på laboratorier, skulle 3bBI også besøge laboratoriet, hvor de undersøgte deres medbragte vand fra Frederiksværk kanal og havn for mikroplastik. Til sidst undersøgte "laboranterne" en silds mavesæk for mikroplastik og andre interessante emner, som fx sildeorm (Anisakis simplex), der er en parasitisk rundorm, der ofte findes i silds indvolde. Velbekomme!

Førstehjælpskursus

1-1-2

Alle ansatte skal jævnligt på førstehjælpskursus. Her underviser Rune fra Falck i stabilt sideleje, Heimlich-metoden, hjerte-lungeredning, psykisk førstehjælp, brug af hjertestarter og meget mere. Deltagerne fik varmen!

Stålsprint Triathlon

Godt kæmpet!

Søndag den 1. September var dagen hvor alle 3g elever skulle prøve kræfter med Stålsprint Triathlon-stafetten i Frederiksværk som en del af deres træningsprojekt i idræt. Der var 28 hold i gang og hertil ca. 20 ekstra løbere. Der skulle svømmes 500 m i Fr.værk havn, cykles 25 km på Halsnæs og løbes 5 km i nærheden af Fr.værk. Stemningen var høj hele vejen igennem. Der blev jublet og heppet og bakket op til den store guldmedalje. For mange elever var det en ny oplevelse at prøve kræfter med et motionsløb af denne størrelse, og der blev kæmpet super flot undervejs. Det hele kulminerede på Fr. værk torv hvor der blev løbet i mål og hængt medaljer om halsen.

Resultater - løb, cykling, svømning

Fremhæves skal først og fremmest super seje Malthe fra 3z, som tog en fuld Stålsprint på 1 time og 19 minutter! Hurtigste hold fra Gymnasiet var Oscar, Bertram og Marius fra 3b. De gennemførte på ca. 1 time og 27 minutter samlet med skift og det hele. Hurtigste rene pigehold var Theodora og Solin 3z og Solveig 3y. Hurtigste svømmere var Frida I. fra 3z og Helena fra 3b. som kun skulle bruge ca. 10 min. på de 500 meter i havnen. Patrick og Jacob 3x var de hurtigste drenge i havnen. Hurtigst på cyklen var Bertram 3b og Solveig 3y. Hurtigste løbere var Marius 3x og Rani 3x. Tak også til de voksne: Sarah, Katrine, Sune, Søren, Torben og Anne som fik det hele til at glide, og også tog en tjans på holdene. 

Tak

Tusind tak til alle for at bruge en søndag sammen og medvirkede til at gøre så god reklame for skolen. Og hvor var I gode til at få hjulpet hinanden igennem udfordringerne!
/TJ

Malthe 3z tog en fuld Stålsprint på 1 time og 19 minutter