Frederiksværk Gymnasium og HF

Fejlmeddelelse

2z får uddannelsesinspiration af tidligere elever

I forbindelse med Karrierefokusprojektet fik 2.z fik besøg af to tidligere elever, Johanne Wainø (student 2014) og Morten Juhl (student 2012). De fortalte levende og engageret om deres valg af studium. 

Johanne læsersocialvidenskab og journalistik på RUC, Morten studerer på CBS - og eleverne fik svar på deres spørgsmål om både studielivet, karrieremuligheder, fordomme og fremtidsdrømme. 

STX

STX uddannelsen

På FVGH kan du, efter grundforløbet på 3 måneder, vælge mellem følgende 12 studieretninger, som vil tone de tre år i gymnasiet mod videregående studier:

- Hvis du klikker på studieretningen, kan du fået et overblik over hvordan studieretningen forløber over de tre år (med forbehold for ret til ændringer)

Se her en oversigt over vores studieretninger

 

Naturvidenskabelige studieretninger

SE VIDEO OM DE NATURVIDENSKABELIGE STUDIERETNINGER HER

Samfundsvidenskabelige studieretninger

SE VIDEO OM DE SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDIERETNINGER HER

Sproglige studieretninger

SE VIDEO OM DE SPROGLIGE STUDIERETNINGER HER

Kunstnerisk studieretning

SE VIDEO OM DEN KUNSTNERISKE STUDIERETNING HER

Adskillige valgfag kan løftes til A- og B-niveau.

Læs mere om, hvad STX kan føre til på www.ug.dk

IT-strategi på FVGH

 

En it-skolestrategi dækker over et skematiseret overblik over hvad en elev, der bliver uddannet på Frederiksværk Gymnasium og HF, kan regne med at blive præsenteret for af digitale værktøjer, men også hvilke forventninger vi har til eleverne, når det kommer til bevidsthed omkring omgang med og brug af digitale medier. Man kan sige, at strategien skal lægge op til en høj grad af digital dannelse.

Digital dannelse:

At mestre mange digitale værktøjer og færdigheder, er ikke ensbetydende med, at man er digitalt dannet. Derfor har gymnasierne også en forpligtelse til at hjælpe eleverne til at blive digitalt dannede, det vil sige at blive borgere, der kan deltage, engagere sig og transformere det teknologiske samfund, som de er vokset op i. Det at bruge medier i undervisningen, betyder ikke nødvendigvis, at eleverne bliver klogere på, hvad de får ud af at bruge digitale medier. 

Det er således også skolens opgave at føre eleverne ind i en reflekterende dannelsesproces, og, i løbet af deres gymnasietid, skabe en naturlig kobling mellem digitale medier og digital dannelse. Eleverne skal lære, at forskellige medier giver forskellige tilgange og dermed også forskellige forståelser. 

Generel it-politik:

Se den detaljerede IT-strategi her.

Link til skolens drev

Link til skolens drev

Talentudvikling på FVGH

På Frederiksværk Gymnasium og HF får alle elever ambitiøs og udviklende undervisning. Vi er kendt for det og stolte af det.

For de elever, der har yderligere ambitioner, har vi mange tilbud at vælge imellem.

SE VIDEO OM TALENTUDVIKLING HER

SE VIDEO OM FORSKERSPIRER HER

SE VIDEO OM FORFATTERSKOLEN FVGH HER

SE VIDEO OM FVGH MUSICAL HER

SE VIDEO OM INTERMAT HER

SE VIDEO INTERNATIONALT SAMARBEJDE HER

Master Class fransk

Vi har et officielt samarbejde med Institut Français samt det franske uddannelsesministerium, som i både 2.g og 3.g giver elever muligheden for at opnå et DELF diplom efter en sprogprøve. DELF diplomet udstedes direkte af det franske uddannelsesministerium og er et officielt samt anerkendt bevis i hele 196 lande. Master Class giver dig således ikke kun et ”fagligt boost”, men også et ekstra eksamensbevis. DELF diplomerne opfylder blandt andet krav fra uddannelser, hvis man vil tage et ophold i Frankrig. I 1. og 2.g er det muligt at tage niveau A2, som hjælper til at kunne klare sig i dagligdagssituationer på fransk. For 3.g'ere er det også muligt at tage niveau B1, som også omhandler faglig dialog. I Master Class øver vi under hyggelige omstændigheder med kakao og kage at tale på fransk f.eks. i en købmand eller på en café. Vi skriver breve og beskeder på fransk, og lytter til højttalerbeskeder f.eks. fra en lufthavn. Prøven foregår på skolen med Jonas (JC) og Christel (CVR) som begge er godkendte DELF bedømmere.

FORFATTERSKOLEN FVGH

Som noget nyt, har vi dette skoleår fået FORFATTERSKOLEN FVGH startet op på Frederiksværk Gymnasium og HF. Holdet består af 13 meget aktive forfatterskoleelever fra alle tre årgange på STX og fra 2.HF. De har været igennem en optagelse hos forfatterskolens underviser, Lisbeth Haulrig, og er nu startet med at arbejde med sprogeksperimenter og egne og andres tekster. De mødes om eftermiddagen hver 2. eller 3. uge og bliver undervist i en række skriveteknikker, ligesom de arbejder med egne eksperimenter og plots. Forfatterskoleeleverne får gennem forløbet en større sproglig bevidsthed, både når det gælder andres produktioner og når det gælder den individuelle og personlige udtryksform. For øjeblikket skriver hele holdet på en kollektivroman, og en del af deres produktion planlægges at blive udgivet i et større forum. Hver enkelt forfatterskoleelev arbejder med - og udvikler- sprogets muligheder, og et af målene er en større sproglig bevidsthed og udviklingen af et personligt sprog. Der er en stor entusiasme på holdet, og mange talenter venter bare på at folde sig ud! Forfatterskoleeleverne modtager sammen med deres afsluttende eksamensbevis et diplom for gennemførelse af kurset.

FORSKERSPIRER

I Projekt Forskerspirer tilbyder Københavns Universitet og Århus Universitet gymnasieelever at ”tage forskud på fremtiden”. Projekt Forskerspirer giver elever med et stort fagligt overskud, mulighed for at fordybe sig i et selvvalgt emne og udarbejde forslag til et forskningsprojekt. Man kan lave projekter inden for alle fagområder, og der er mange muligheder inden for både humaniora, naturvidenskab, samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab. I december 2016 blev Mia Louise Taarup nomineret blandt de tre bedste i hele Danmark indenfor humaniora med sit projekt Et Studie i Litterære Tolkninger af Syndefaldet. Og i 2017 vandt Emilie Maja Jeppesen 1. pladsen i samfundsfag for sin forskning i klasseledelse. I 2022 deltog 8 elever og to FVGH-elever blev nomineret til Årets forskerspire:: Emma Dalun Bang fra 3a for sin samfundsvidenskabelige forskning om ’Sorgs påvirkning på evnen til at danne sociale relationer’ og Sigrid Visti Hemmingsen 3y for sin humanistiske forskning indenfor området: ’Musikundervisnings effekt på børn og unges selvværd’. Sigrid vandt!

MASTER CLASS MATEMATIK

Skolen er tilknyttet et tilbud fra Danmarks Tekniske Universitet i matematik, der løber over et år, fra nytår i 2.g til november i 3.g. Omfanget er 7 moduler og en projektdag på DTU i foråret, samt et tilsvarende forløb i efteråret. Der arbejdes med nogle af de samme emner som ingeniørstuderende møder på 1. år af studiet, men tilpasset elevernes matematikfaglige forudsætninger og arbejdsformen vil minde om arbejdsformen i matematik på ingeniørstudiet. Deltagelse giver eleverne mulighed for at blive fagligt klædt på til at skrive SRP (Studieretningsprojekt i 3.g) i matematik indenfor emner, som ellers ikke ville være muligt. Udover det faglige, giver deltagelse en fordel for eleverne ved ansøgning om optagelse på DTU. Der er pt. 14 tilmeldte elever og mange af dem overvejer ingeniørstudiet efter endt studentereksamen.

ENGLISH MASTER CLASS

For at skabe udfordringer for særligt sprogligt interesserede elever, tilbyder Frederiksværk Gymnasium og HF ”Master Class” i engelsk. Arbejdet foregår som en bogklub-studiekreds, hvor interesserede elever fra 2g, 2HF og 3g mødes i ca. 1½ time efter skoletid seks gange om året, hvor vi diskuterer et værk, som alle har læst, efter et oplæg om forfatterskabet, perioden mv. fra en lærer. Læsningen suppleres med teaterbesøg i et af de engelsksprogede teatre i København. Der er ca. 15 elever på Master Class holdet. Al kommunikation foregår naturligvis på engelsk. Alle elever har været til et individuelt interview med læreren, før de bliver optaget på holdet. Vi læser fortrinsvis ”moderne klassikere”, altså romaner, der har opnået berømmelse og anerkendelse i det 20. og 21. århundrede; men også andre genrer har været på dagsordenen. Deltagerne får et Master Class diplom, som vil blive vedlagt den enkelte elevs eksamensbevis, samt et pin til huen efter endt eksamen.

Talentfulde unge i lokalområdet

Talentfulde unge er et program for 8. klasses elever i Halsnæs kommune, som Frederiksværk Gymnasium og HF tilbyder elever, der har glæde af en ekstra faglig udfordring. Programmet, hvor der er mødepligt, afvikles over fire dage: 2 dage i efteråret og 2 dage i løbet af foråret. Det er et varieret program med forskellige lærere og kombinationer af fag. I år arbejdes der med følgende emner: ”Danske TV stationer – Nyheder i teori og praksis” (Mediefag og samfundsfag) ”Menneskets fysiologi belyst ud fra øvelser” (Biologi) ”Rock and roll” (Engelsk og musik) “Se lyset” (Kemi og fysik) Det er lærerne i de lokale 8. klasser, som udvælger eleverne.

MASTER CLASS I NATURVIDENSKAB

Master Class i naturvidenskab er et frivilligt fagligt tilbud til alle elever der har motivation samt nysgerrighed indenfor de naturvidenskabelige fag. (Fysik, kemi, biologi, geografi og matematik). Fokus vil være på de muligheder, de naturvidenskabelige fag kan skabe i mange forskellige sammenhænge - med andre ord, hvad kan naturvidenskab bruges til? - ofte i samarbejde med andre institutioner, virksomheder og læreanstalter. Vi vil tilstræbe at tage udgangspunkt i et aktuelt tema eller en case. Typisk vil der være et tværfagligt fokus, hvor to af de fem naturvidenskabelige fag indgår og sammen undersøger en case. Arbejdsformer kan være feltarbejde, teoretisk gennemgang, ekskursioner og eksperimenter, der naturligt vil indgå som en del af emnerne i et hyggeligt og nærværende studiemiljø. Master Class strækker sig typisk over 10 moduler, fordelt på 3-4 cases pr. semester, hvor forberedelse kan forekomme afhængigt af case. Deltageren kan opnå et diplom, som kan vedlægges den enkelte elevs studentereksamensbevis -samt en pin til huen, hvis mindst 2 cases er gennemført tilfredsstillende pr. semester. Forudsætningerne for deltagelse er en interesse for naturvidenskab, samt et fagligt engagement. Der er bindende tilmelding til de forskellige cases, og der forventes 100% fremmøde. Det er som udgangspunkt gratis at deltage i masterclass. Tidspunktet vil ofte ligge uden for skolens normale undervisningstidspunkt (typisk ”femte” modul) og kan variere fra ugedag til ugedag afhængigt af case.

Københavns Universitet
Forskerspirer 2023
Frej ved sin præsentation
Matematik

Statistik og målinger

Kvalitetsudviklingssystem

Se nøgletal for: 

  1. Eksamensresultater
  2. Forventede karakterer
  3. Elevernes trivsel
  4. Elever i alt
  5. Nystartede elever
  6. Afbrød uddannelsen det første år
  7. Studieretningernes hovedområder og fagpakker
  8. Igang med videregående uddannelse 2 år efter eksamen

HF 2016

2-årigt HF

HF valgfag

Læs mere om fagene.

Hvis du har særlige ønsker, er du velkommen til at kontakte rektor Johnny Simonsen.

Adfærd på studieture

Frederiksværk Gymnasium og HF har følgende adfærdspolitik i forbindelse med studieture:

I   ADFÆRDSREGLER                                                                   

I arbejdstiden:

  1. Det er en studietur, ikke en ferie. Alle møder til aftalt tid om morgenen og medvirker aktivt, til arbejdsdagen er slut. (Eneste fritagelsesårsag er sygdom, hvorunder tømmermænd IKKE medregnes.)
  1. Lærerne fastsætter tidsrammen for arbejdsdagen, der kan variere afhængigt af aktiviteterne.
  1. Mobiltelefoner er slukket i arbejdstiden. En lærertelefon er åben, hvis forældre har akut behov for kommunikation. (Lærertelefonnummer).
  1. Vi husker, at vi er gæster i en fremmed by og opfører os derefter.

Udenfor arbejdstiden:

  1. Ingen elever færdes alene udenfor hotellet.
  1. Det er ikke tilladt at drikke eller opbevare spiritus på hotellet. Stoffer betyder øjeblikkelig hjemsendelse for egen (forældres) regning.
  1. Lærerne fastsætter tidspunktet for, hvornår eleverne skal være på hotellet om aftenen, og  hvornår der skal være ro på værelserne.
  1. Inden vi skilles efter endt arbejdsdag, fortæller vi hinanden om vore forskellige aftenplaner. Enhver aftale skal være åben for alle. Altså, ingen lukker nogen ude fra en aktivitet.
  1. Én aften, som lærerne finder passende i programmet, går vi alle ud og spiser sammen. Lærerne finder en rimelig restaurant m.h.t. pris og valgmuligheder.

II   GODE RÅD

  1. Begræns bagagen. I skal selv slæbe den. Max. 20 kilo.
  1. Lad de fine ure og smykker blive hjemme.

          Tjek om I har en familierejseforsikring. Gymnasiet dækker IKKE eventuelle tab.

           Husk det blå sygesikringskort.

  1. Husk behageligt fodtøj. Vi skal rundt. Glem alt om spidse sko og høje hæle om dagen. Tag i øvrigt plaster med!
  1. Adskillige elever har desværre, på tidligere studieture, været ude for tyveri.  Gem penge og pas, m.v. i en pengekat på maven - under tøjet. Byens lommetyve er verdensberømte for deres raffinerede teknik!

Ingen adgang

Det indhold du prøver at tilgå, har du ikke rettighed til at se.

Beklager

Siden du søgte blev ikke fundet.

Tysk

Tysk er et fag på B og A niveau

De centrale områder for faget tysk er sproget som kommunikationsmiddel og som indgang til forståelse af kulturelle og historiske sammenhænge. Tysk tales af ca. 90 millioner mennesker i det centrale Europa, og ved at lære tysk får du et bedre kendskab til din egen kultur samt en indsigt i kulturelle, samfundsmæssige og historiske forhold i tysktalende lande i europæiske og internationale sammenhænge.

For at du kan blive god til at kommunikere på sproget, arbejder vi både med at tale og skrive tysk. Mundtlig kommunikation foregår enten i små grupper, i form af elevoplæg eller i hele klassen, og når der skal skrives, arbejder vi med forskellige opgavetyper og øvelser, der også omfatter brug af IT. Tysk er også et færdighedsfag. Vi arbejder med grammatik og ordforråd, bl.a. ved hjælp af online-øvelser, hvor du kan koncentrere dig om lige præcis de områder, der interesserer dig særligt, eller hvor du føler, at du har behov for ekstra træning.

I tysktimerne arbejdes der med litteratur, film, musik, billeder, aktualitetsstof og meget andet. 

Kulturbegegnungen und Einwanderung

Kultur

Hvilke kulturmøder har fundet sted i Tyskland?
Hvad forstår vi ved Heimat?






Die Hitlerzeit 

Hitlertiden set fra forskellige synsvinkler

Coole deutsche Musik

Musik

Hvad er tysk musik?
Hvad er die neue deutsche Welle?



Geteiltes Deutschland 

Det delte Tyskland

Flugthistorier, systemforskelle, Tysklands historie, indsigt i levevilkår, Berlinmuren og meget mere.




Berlin - Hauptstadt und Metropole

Reichstag, Hohenschönhausen, anderssein, Fernsehturm, Secondhand, DDR-Museum und Kultur



Indholdsmæssigt rummer begge niveauer de samme temaer

A-niveauet giver dig mulighed for større fordybelse og perspektivering. Desuden tilbydes der en studierejse til Tyskland i 3g, hvor Berlin er et yndet mål.

Eksamen

Faget afsluttes med en mundtlig eksamen på B-niveau. På A-niveau er der er en skriftlig og/eller en mundtlig eksamen efter 3g.

Velkommen Censor

Velkommen som censor på Frederiksværk Gymnasium og HF.

Læs info til SRP-censorer her

Dagen begynder med kaffe/te og brød på lærerværelset.

Skolen serverer en let frokost og evt. eftermiddagsbakke.

Klik her for at finde et kort over Frederiksværk og omegn. Søger du rejsetider i ”Rejseplanen”, anbefales det at du er opmærksom på, at der kan være forsinkelser på S-toget. Der ca. 10 minutters gang fra Frederiksværk Station til gymnasiet.

Hvis du skal overnatte, er nærmeste hotel med ”fornuftige priser”: Hotel Frederiksværk, Torvet 6, 3300 Frederiksværk, tlf. 47 72 22 88, mail info@frederiksvaerkhotel.dkBestil online på her. Der er ca. 10 minutters gang fra hotellet til gymnasiet.

Undervisningsbeskrivelser findes ved at følge dette link: https://www.lectio.dk/lectio/60/default.aspx, trykke på den nederste fane og fremsøge det ønskede hold.

Er der spørgsmål i forbindelse med tolkning og forståelse af undervisnings-beskrivelserne, er du velkommen til at kontakte os telefonisk på 47 72 52 10.

Med venlig hilsen

Mette Karmann, eksamensansvarlig

KS

Kultur- og samfundsfaggruppen – Hf

Vejledning / Råd og vink

Ministeriet for Børn og Undervisning,

Faggruppen består af fagene historie B, religion C og samfundsfag C. Faggruppen giver grundlæggende indsigt i samspillet mellem den historiske, samfundsmæssige og kulturelle udvikling lokalt, nationalt og globalt, både hvad angår tilværelsestolkning, de grundlæggende livsvilkår samt individers udfoldelses- og handlemuligheder.

Kultur- og samfundsfagsgruppen (KS) med fagene historie, religion, samfundsfag er karakteriseret ved, at der arbejdes med virkelighedsnære enkeltfaglige og flerfaglige problemstillinger, som belyses i undervisningen i de tre fag. I undervisningen stifter eleverne bekendtskab med de enkelte fags grundlæggende viden, begreber og metoder.

Der er således tale om tre fag, som i dele af undervisningen skal indgå i et tæt samarbejde, og det er vigtigt at understrege, at de faglige mål fokuserer på, at eleverne i undervisningen skal lære, hvad de forskellige fag kan bidrage med, og på hvilke måder de supplerer og adskiller sig fra hinanden.

Prøveform: Der afholdes en intern flerfaglig mundtlig prøve og en ekstern mundtlig prøve i ét af de tre fag. Eleverne afprøves både med fokus på deres enkelt- og flerfaglige kompetencer ved at der afvikles to prøver: En intern flerfaglig prøve og en ekstern prøve i et af de tre indgående fag. Læreren orienterer eleverne om prøvernes forløb, herunder vises eksempler på opgaver.

Intern flerfaglig prøve: Undervisningstiden i faggruppen afsluttes to til fire uger før elevernes sidste undervisningsdag i tredje semester. Efter afslutning af undervisningstiden i faggruppen og før elevernes sidste undervisningsdag i tredje semester, afholdes en intern flerfaglig individuel mundtlig prøve på baggrund af et kortere skriftligt produkt.

Opgaverne, der indgår som grundlag for prøven, skal relatere til mindst to flerfaglige forløb fra undervisningen, og den enkelte opgave må højst trækkes tre gange på samme hold. Opgaverne indeholder en overskrift, der angiver undervisningsforløbets titel, og et ukendt, varieret bilagsmateriale på seks til otte normalsider a 2400 enheder (antal anslag inklusiv mellemrum).

Det skriftlige produkt skal have et omfang på to til fire sider og skal indeholde:

- titel

- en flerfaglig problemformulering

- oversigt over de problemstillinger, der er arbejdet med

- en behandling af problemstillingerne ud fra:

a) den trukne opgaves bilag

b) begreber og viden fra alle tre fag

c) egen indsamlet empiri eller selvfundet supplerende fagligt materiale

- en samlet konklusion på arbejdet med problemformuleringen. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. elev.

Eksaminationen indledes med elevens præsentation på ca. seks til otte minutter og former sig derefter som en faglig samtale mellem den enkelte elev og holdets faglærere, samt en fagperson fra skolen, der ikke har undervist de pågældende elever. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. elev

Enkeltfaglig prøve: Der afholdes en mundtlig prøve på baggrund af en opgave med ukendte spørgsmål og et ukendt bilagsmateriale. Opgaven har tilknytning til et af de i undervisningen gennemførte forløb.    Opgaverne, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de relevante faglige mål og i al væsentlighed fagets kernestof.

Der skal indgå opgaver fra mindst fire forløb, heraf mindst to flerfaglige forløb og mindst et enkeltfagligt forløb. Den enkelte opgave må anvendes højst tre gange på samme hold.

Opgaverne skal bestå af et tema med problemorienterede spørgsmål, der dækker de taksonomiske niveauer i faget, og et bilagsmateriale på 1½ til to normalsider a 2400 enheder (antal anslag inklusiv mellemrum).

Hver opgave skal i videst muligt omfang indeholde forskelligartede materialer. Ved anvendelse af elektronisk mediemateriale som en del af bilagsmaterialet svarer fire til syv minutters afspilning til en normalside.

Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid. Eksaminationen indledes med eksaminandens præsentation og former sig derefter som en samtale mellem eksaminand og eksaminator med udgangspunkt i opgaven.         

Her hentet fra

file:///C:/Users/admin3/Downloads/Kultur--og-samfundsfaggruppen-hf-vejledning-juni-2020%20(5).pdf