Frederiksværk Gymnasium og HF

Studie- og samværsregler

På Frederiksværk Gymnasium og HF lægges der vægt på en god omgangstone og omgangsform. Det forventes, at alle behandler hinanden med respekt, hvad enten der er tale om elever, lærere eller øvrigt personale. Dette gælder også, når man udtrykker sig på skrift og på de sociale medier. Fx skal de blå bøger udformes sådan, at ingen elever, lærere eller andre ansatte føler sig hængt ud

Studie- og ordensregler

Studie og ordensreglerne skal ses i sammenhæng med Frederiksværk Gymnasium og HFs målsætning om, at flest mulige elever gennemfører deres ungdomsuddannelse med det bedst mulige resultat. En forudsætning for dette er, at man møder op, er velforberedt og deltager aktivt i undervisningen. 

På Frederiksværk Gymnasium og HF optræder man som en god ambassadør, når man repræsenterer skolen udadtil. Dette gælder også i tidsrum, der ligger udenfor den almindelige undervisningstid.

Ved overtrædelse af ordensreglerne, herunder de regler, der er er nærmere beskrevet i de enkelte politikker samt overtrædelse af Frederiksværk Gymnasium og HF’s værdigrundlag, vil der blive iværksat sanktioner der, afhængig af alvoren, kan have nedenstående karakter:

Som led i behandlingen af en sag efter dette regelsæt, kan Frederiksværk Gymnasium og HF beslutte at hjemsende den pågældende elev midlertidigt eller at begrænse elevens adgang til skolen midlertidigt, mens sagen undersøges.

Normalt vil en sanktion kræve forudgående varsel. I særligt alvorlige tilfælde og i gentagelsestilfælde kan sanktioner dog iværksættes uden forudgående varsel.

For elever under 18 år orienteres forældre/værger om varsler og sanktioner.

Fremmøde 

Der er mødepligt til timerne såvel som afleveringspligt for skriftlige opgaver. Mødepligten gælder også for undervisning uden for skolens område i forbindelse med ekskursioner og selvstændigt arbejde. Eleven har ligeledes pligt til at deltage i årsprøver, terminsprøver og lignende evalueringer, da disse er en forudsætning for at kunne indstilles til eksamen.

Rektor kan anmode eleven om en lægeerklæring som dokumentation for fravær. Udgiften til denne afholdes af eleven selv.

Den enkelte elevs fremmøde registreres i starten af hvert modul, ligesom der sker en registrering af de afleverede skriftlige opgaver. Registreringen er gældende for et skoleår ad gangen.

Eleven har adgang til disse registreringer via en personlig kode. I tilfælde af fravær skrives årsagen ind i "lectio" ud for den enkelte lektion. Hvis du kan forudse et længerevarende fravær (f.eks. hospitalsophold eller lignende) skal studievejlederen orienteres.

Ved for højt fysisk og/eller skriftligt fravær indkaldes eleven til samtale med studievejlederen. Fortsætter fraværet, udløser det et mundtligt og evt. skriftligt varsel til eleven.

For elever under 18 år, vil forældrene også blive orienteret. Er eleven over 18 år, vil forældrene kun blive orienteret, hvis eleven har samtykket til dette.

Har sanktioner i form af varsler ikke den ønskede effekt på elevens fremmøde og aflevering af skr. opgaver, kan skolen iværksætte en eller flere af nedenstående sanktioner:

Computer og mobiltelefoner

Idræt

En elev kan blive helt eller delvist fritager fra idræt af helbredsgrunde. Ledelsen finder i det enkelte tilfælde den bedste løsning for eleven. Alle former for fritagelse kræver en lægeattest og stilles kun efter aftale med ledelsen. Skolen afholder udgiften til lægeattesten. For kortvarige skader kan en skadesjournal ofte være tilstrækkelig.

Ved fritagelse (hvor eleven ikke kan tildeles et erstatningsfag) deltager eleven i idrætstimerne (som observatør, dommer, coach eller andet) og går op til en individuel prøve. Karakteren gives her alene på baggrund af den mundtlige prøve


Skriftlige opgaver og studieregler

Det er elevens pligt, at aflevering af skriftlige opgaver sker i henhold til de fastsatte krav i de enkelte fag.

Manglende skriftlige opgaver kan betyde, at eleven efter et forudgående varsel indstilles til prøve i alle afsluttende fag eller for HF, at man ikke kan oprykkes til næste klasse.

Ved manglende opgaveaflevering vil eleven blive indkaldt til møde med studievejlederen/ tutor, der i fællesskab udarbejder en plan for aflevering af opgaver.

Du skal selv udarbejde dine skriftlige opgaver uden snyd eller lignende uretmæssig adfærd. Det er heller ikke tilladt at hjælpe andre med at snyde. Ved snyd eller brug af lign. uretmæssig adfærd, vil eleven blive sanktioneret i henhold til skolens regelsæt om sanktioner, og i yderste konsekvens kan eleven blive bortvist (udskrevet) fra skolen.


Oprykning til næste klasse eller indstilling til afsluttende eksamen er betinget af, at man har fulgt undervisningen tilfredsstillende samt, at man har afleveret opgaver i henhold til de fastsatte krav for det enkelte fag.

Ved skoleårets afslutning vurderer lærere og rektor den enkelte elevs standpunkt og udbytte af undervisningen. Rektor kan nægte en elev i gymnasiet oprykning til næste klasse, hvis elevens standpunkt eller opnåede vægtede gennemsnit ved skoleårets afslutning er under 02. En elev har krav på oprykning, når eleven har et samlet gennemsnit på 02 eller derover.  Årskaraktererne i gymnasiet medregnes i gennemsnittet.

                

Klage

Rektors afgørelse i forbindelse med sanktionen advarsel og midlertidig udelukkelse kan påklages til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet inden 5 dage inklusiv dage uden undervisning fra afgørelsens modtagelse. Klagefristen over sanktionen henvisning til at aflægge prøve i et eller flere fag samt bortvisning (udskrivning) er 10 dage inklusive dage uden undervisning efter at eleven har modtaget afgørelsen. Klagen indgives skriftligt til rektor, der videresender klagen til ministeriet sammen med sin egen udtalelse i sagen. Før sagen videresendes, skal rektor inden 7 dage give klageren lejlighed til inden for 5 dages frist at kommentere udtalelsen. Klagerens eventuelle kommentarer skal medsendes til ministeriet.

En klage over sanktioner har ikke opsættende virkning, medmindre der træffes særlige beslutninger herom.

Klagevejledning for elever

Klagevejledning over en karakter

Hvis du ønsker at klage over en af dine afsluttende årskarakterer/standpunktskarakterer eller eksamenskarakterer – skriftlig og/eller mundtlig – skal du læse og følge nedenstående klagevejledning.
Klagefristen er altid 2 uger fra den dag, hvor du har fået din karakter. Det gælder både afsluttende årskarakterer/standpunktskarakterer og eksamenskarakter.
En klage skal altid være skriftlig

Din klage skal indeholde:
Klagen skal så præcist som muligt beskrive, hvad det er du klager over, og hvorfor du mener, at din klage skal imødekommes. Du kan ikke sammenligne din karakter/præstation med andre elever eller henvise til, at du plejer at få en bedre karakter. Du kan heller ikke inddrage andres vurdering af din opgave/karakter.

Din klage skal beskrive netop din præstation samt hvorfor du mener, at du er fejlbedømt. I den forbindelse er det vigtigt, at du henviser til de faglige mål, og beskriver hvorfor og hvordan du mener, at de er opfyldt.

Er ovenstående ikke opfyldt har skolen pligt til at afvise klagen som åbenbar grundløs.

Kapitel 10: Klage / Klage over prøver

§ 48. Klage indgives individuelt og skal nøje angive de faktiske omstændigheder, som efter klagerens mening bør begrunde en imødekommende afgørelse. Klagen kan vedrøre:

1) eksaminationsgrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgaver og lignende, samt dets forhold til uddannelsens mål og krav

2) prøveforløbet eller

3) bedømmelsen
 

Hvad beskriver en standpunktskarakter/årskarakter?
Standpunktskarakterer udtrykker efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelserne for de treårige gymnasiale uddannelser graden af den enkelte elevs opfyldelse af målene for faglig viden, indsigt og metode i den pågældende læreplan og i forhold til det tidspunkt, hvor karakteren gives. Det vil sige, at standpunktskarakteren skal udtrykke underviserens faglige skøn i forhold til den enkelte elevs opfyldelse af disse kriterier.


En standpunktskarakter gives ud fra en helhedsvurdering på baggrund af underviserens kendskab til elevens faglige niveau i den daglige undervisning. Den afsluttende standpunktskarakter gives i øvrigt efter de almindelige regler herom, herunder at den afsluttende standpunktskarakter udtrykker, i hvilken grad eleven lever op til de faglige mål i det enkelte fag. Det skal i den forbindelse bemærkes, at en afsluttende standpunktskarakter ikke alene kan basere sig på en test, prøve, samtale eller lignende.

Klager over årskarakter:

Undervisningsministeriets klagevejledning - klik her


Hvad beskriver en eksamenskarakter?
Kapitel 7, Bedømmelse

§ 32. Grundlaget for bedømmelsen er eksaminandens individuelle præstation, herunder individuelle dele af et gruppefremstillet produkt, medmindre andet er bestemt af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

Link til Eksamensbekendtgørelsen - klik her.


Processen
Processen for klager over skriftlige og mundtlige eksamenskarakter: Undervisningsministeriets klagevejledning her https://www.uvm.dk/gymnasiale-uddannelser/proever-og-eksamen/klager-over-proever

Samværsregler
Vi tilbringer alle, elever og personale, en stor del af vores tid på skolen. En forudsætning for, at vi får noget godt ud af tiden på skolen er, at vi omgås hinanden og skolen på en respektfuld og ansvarsbevidst måde. Jævnfør FVGHs vision om ”Fællesskab og medejerskab” skal elevindflydelse gælde hvor det er muligt og giver mening. Gymnasiets elevråd og andre elevudvalg understøttes, så de kan virke bedst muligt. Samtidig kræves det, at udvalgsmedlemmerne er åbne for dialog med deres kammerater, så alle kan bliver hørt. Visionen om ”Faglige ambitioner for alle” forudsætter, at alle udviser gensidig lydhørhed over for hinandens ytringer dels i den daglige undervisning dels i de mange ekstra faglige og kreative tilbud efter undervisningstid. Kravet om lydhørhed og respekt gælder naturligvis også, når vi rejser ud i verden på studieture eller får besøg fra vores samarbejdspartnere. 

Skolen kan ved særligt grove brud på studie- og samværsreglerne hjemsende en elev midlertidigt, mens en sag undersøges nærmere, fx hvis en elev er politianmeldt for at have foretaget en voldelig, truende eller i øvrigt ulovlig handling, som kan have betydning for det generelle samvær på skolen.

Læs vores Antimobbestrategi her.

For at få skoledagen til at gå gnidningsfrit skal følgende samværsregler efterleves: 

Rygning og snus

Det er IKKE tilladt at indtage nogen form for nikotinprodukter i skoletiden eller på skolens matrikel. Overhovedet.

Sygdom ved eksamen:

Hvis du er syg ved eksamen SKAL du orientere skolen ved at ringe til kontoret ml. 7:45 og 8:15 på prøvedagen. Det er ikke tilstrækkeligt at kontakte din lærer og/eller rektor pr. besked eller mail. Det forventes, at du kan dokumentere din sygdom vha. lægeerklæring (betalt af eleven selv). Manglende framelding og dokumentation anses som udeblivelse og man frasiger sig dermed en sygeeksamen og består ikke. 

Udeblivelse fra eksamen:

Udeblivelse fra eksamen betyder, at uddannelsen ikke kan færdiggøres, og du udskrives af skolen.

Alkohol

Du må ikke møde påvirket af alkohol eller andre stoffer. Læs mere her om vores regler om alkohol.

Bøger og inventar

Bøgerne skal holde i mange år, derfor skal du behandle dem ordentligt. Når du afslutter din skolegang har du pligt til at aflevere bøger og andet materiale, som du har lånt af skolen. 

Der er almindelig erstatningspligt, hvis lånt materiale ikke leveres tilbage eller hvis der sker ødelæggelse af skolens bygninger og inventar.

Studieture

Skolens studie- og samværsregler også gælder på introture, hytteture, ekskursioner og studieture samt ved sociale arrangementer på skolen.

Vi har et sæt rejse- og adfærdsregler når vi er på studieture. Læs dem her. 

Skolen har ret til at skride ind over for brud på samværsreglerne, hvilket i alvorlige tilfælde kan medføre bortvisning fra skolen i kortere eller længere tid.

Rygning og snus

Det er IKKE tilladt at indtage nogen form for nikotinprodukter i skoletiden eller på skolens matrikel. Overhovedet.

Optagelsesprøve / Uddannelsesparathedsvurdering

Dette års optagelsesprøver finder sted d. 14. juni 2019 kl. 10-14 

Et eksempel på opgaven kan hentes her

STX og HF

Der skelnes mellem 2 typer prøver:

Den obligatoriske optagelsesprøve: for elever der helt eller delvist ikke har aflagt folkeskolens afgangsprøver eller ikke kommer direkte fra 9. el. 10. klasse mv.

Uddannelsesparathedsvurdering (UPV): for ansøgere der af UU er erklæret ”ikke-uddannelsesparate” og hvor forældrene er uenige i UU’s afgørelse og ønsker en revurdering.

Den obligatoriske optagelsesprøve

Ansøgerne prøves i 4 af fagene dansk, engelsk, matematik samt tysk/fransk eller fysik-kemi. For ansøgere til naturvidenskabelige studieretninger samt HF er prøvefagene dansk, engelsk, matematik og fysik-kemi. For ansøgere til samfundsvidenskabelige samt humanistiske/sproglige/kunstneriske studieretninger er prøvefagene dansk, engelsk, matematik og 2. fremmedsprog.

Prøverne til STX aflægges på folkeskolens afgangsniveau.

Prøverne til HF aflægges for fagene dansk, engelsk og matematik på niveau med prøverne i 10. klasse, mens delprøverne i 2. fremmedsprog og fysik/kemi aflægges på folkeskolens afgangsprøves niveau.

Uddannelsesparathedsvurdering (UPV)


Faglige forudsætninger

Ansøgerne til både STX og HF prøves i 3 fag: dansk, engelsk og matematik

Prøverne til STX aflægges på folkeskolens afgangsniveau

Prøverne til HF aflægges på niveau med prøverne i 10. klasse

Personlige og sociale forudsætninger                                                                                                                                                                      

Ansøgernes personlige og sociale forudsætninger vurderes i forbindelse med de faglige prøver. Følgende vurderingskriterier indgår: Evne til at indgå i faglig dialog, evne til at lytte, modtage og bruge informationer, evne til at vurdere egne styrke og svagheder samt selvstændighed og motivation/engagement.

Forløb af obligatorisk optagelsesprøve og UPV

1. Alle prøver er mundtlige – se dog pkt. 19 og 20

2. Den obligatoriske optagelsesprøve er en faglig prøve

3. UPV: Ved vurdering af uddannelsesparathed indgår både faglige prøver og en vurdering  af ansøgernes personlige og sociale forudsætninger, som er nødvendige for at gennemføre en gymnasial uddannelse

4. I hvert fag medvirker 1-2 faglærere

5. Prøveformen er en samtale om en ukendt tekst/opgave

6. Prøvetiden per fag er 20 minutter

7. Til hver prøve gives 20 minutters forberedelsestid

8. Alle hjælpemidler er tilladte – prøveskolen sørger for ordbøger, ansøgeren kan medbringe egne     noter, lommeregner, computer mv.

9. Det er ikke tilladt at benytte internet, ekstern kommunikation, mobiltelefon mv.

10. Meddelelse om prøvens udfald gives skriftligt af prøveskolen til ansøgeren og UU

11. For hvert prøvefag er fastlagt faglige mål som tager udgangspunkt i folkeskolens slutmål og i eksamensbekendtgørelsen for folkeskolen

12. For hvert prøvefag er udarbejdet et skema til hver ansøger indeholdende de nødvendige oplysninger til identifikation af eleven samt de opstillede faglige mål - ved uddannelsesparatheds-vurderingen endvidere kriterier til vurdering af personlige og sociale forudsætninger

13. Ved prøven medvirker 1-2 lærere

14. Prøvelæreren/prøvelærerne udfylder skemaet og afleverer det ved prøvens afslutning til rektor

15. Med udgangspunkt i prøvelærernes indberetninger og ansøgerens uddannelsesplan beslutter rektor ud fra en helhedsvurdering, om eleven er uddannelsesparat. Rektor kan vælge at indkalde prøvelærerne til en drøftelse af den enkelte ansøger

16. Rektor kan vælge at indkalde ansøgerne til en personlig samtale med enten rektor eller en studievejleder

17. Rektors begrundede afgørelse meddeles skriftligt til ansøgerne og indberettes efterfølgende til UU og fordelingsudvalgets sekretariat

18. Rektors afgørelse er endelig

19. For ansøgere, der sygemeldes til UPV eller den obligatoriske optagelsesprøve, kan rektor beslutte, at afholde en skriftlig test

a. For UPV gennemføres den skriftlige test i fagene dansk, engelsk og matematik. Prøvetid: 90 minutter

b. For den obligatoriske optagelsesprøve gennemføres den skriftlige test for ansøgere til naturvidenskabelige studieretninger samt HF i fagene dansk, engelsk, matematik og fysik-kemi.

For ansøgere til samfundsvidenskabelige samt humanistiske/sproglige/kunstneriske studieretninger er prøvefagene dansk, engelsk, matematik og 2. fremmedsprog. Prøvetid: 120 minutter.

20. For ansøgere, der ansøger efter ansøgningsfristens udløb eller ikke søger i umiddelbar forlængelse af 9. el. 10. klasse, kan rektor beslutte, at optagelse baserer sig på enten en faglig test eller en obligatorisk optagelsesprøve. Den faglige test er skriftlig og gennemføres i fagene dansk, engelsk og matematik samt enten 2. fremmedsprog el. fysik/kemi som beskrevet under pkt. 20.b.

Elevtrivselsundersøgelse 2012

Elevtrivselsundersøgelse 2012

Bilag til undersøgelsen

2g SRO 2025

SRO på FVGH skoleåret 2024-25

I løbet af sidste del af 2.g (uge 9) gennemføres et flerfagligt forløb, som afsluttes med en studieretningsopgave, SRO, som træning til studieretningsprojektet. Introduktion til muligheder i SRO starter man i uge 47 og valget af fagkombination skal foretages senest fredag uge 2. Det er SRO-lærerne der modtager valget og når alle er registreret afleveres oversigten til MK, som plotter vejledere og fag ind i SRO-fagvalget så elever og vejledere, kan ses i Lectio. Når vejleder-tildelingen er foretaget offentliggør MK/CLM fagvalget, så man kan se det på forsiden af Lectio (i 14 dg. – herefter kan fagvalget genfindes af både elever og lærere ved at klikke på Studieplan og finde fanen Fagvalg længst til højre).

Hvilke fag: Eleverne skriver i deres studieretningsfag. Lærerne præsenterer den/de mulige fagpakke(r) for klassen frem mod d. 10/1-2025, som er sidste frist for valg af fag til SRO.

Der skal inddrages basal videnskabsteori og faglig metode med udgangspunkt i de fag, som indgår i forløbet.

Emner og problemformulering: Klassernes studieretningslærere udmelder det overordnede faglige tema (eller temaer i papegøjeklasserne), så klassen lærere er orienteret og kan støtte op om emnet.

Opgavens længde: Opgaven skal være på ca. seks til otte sider eksklusiv forside, noter, litteraturliste og eventuelle bilag, men incl. resumé.

MFT afklarer hvilke elever, der har behov for forlænget tid ved SRO-opgaven (man får ikke forlænget tid til DHO) og informerer klassens lærere om hvilke elever, der skal have en dag ekstra (lørdag i uge 10).

MK opretter en opgave i klassens opgaveportefolio – her oploades opgaveformuleringer på udleveringstidspunktet (fredag i uge 8 kl. 14). Der oploades en opgaveformulering pr. fagkombination. Når MK har fået oplyst hvilke lærere, der skal være vejledere i SRO, tilknytter MK lærerne til SRO-holdet. Således kan lærerne selv oprette opgaver for SRO-holdet, og de enkelte vejledere kan tilgå opgaverne efter aflevering.

Opgavens udformning kan naturligvis variere, men skal i hvert fald indeholde følgende:

1. Titelblad med elevens navn, emnetitel, fagkombination, vejledernes navne og afleveringsdato

2. Resumé

3. Indholdsfortegnelse

4. Indledning til opgaven

5. Besvarelse af selve opgaven

6. Slutning eller konklusion på opgaven

7. Kildefortegnelse/litteraturliste

8. Eventuelle bilag

Bemærk: Det forudsættes at der løbende gennem opgaven anvendes noter/henvisninger efter de principper der er kendt fra historie/dansk-opgaven og andre større opgaver. 

Fremlæggelse: Forløbet med studieretningsopgaven afsluttes med elevens fremlæggelse af sin besvarelse, dialog mellem elev og vejledere herom og en evaluering rettet fremad mod studieretningsprojektet. I fremlæggelsen skal der være en videnskabsteoretisk refleksion. Fremlæggelsen placeres i uge 13. Eleverne får ikke aflyst undervisning til fremlæggelserne, men må bruge ½ time før fremlæggelsen og selve fremlæggelsestiden (1/2 time) – hvis en elev får fravær i denne sammenhæng, noteres det under fraværsårsag og kan godskrives af CLM.

Efter fremlæggelsen forventes det, at eleven m. hjælp fra sine vejledere, fører feedback ind i sin O365-notesbog, med henblik på hvilke erfaringer og pointer der kan viderebringes 

Vigtige datoer 2025:

Valgfag

Frederiksværk tilbyder en bred vifte af valgfag inden for både STX og HF.

AT

AT 2018-19

Almen studieforberedelse (AT) synger nu på sidste vers og her er de interessante datoer i skoleåret 2018-19:

AT-datoer til eksamensopgaven 2019:

  1. Man. 28/1 Årets eksamens-AT-emne offentliggøres i kantinen kl. 10 Link til opgaven finder du her
  2. Tors. 31/1: AT-workshop for alle 3.g elever og faglærere i 1. + 2. modul
  3. Tors. 21/2: AT-vejledning - ikke skemalagt 3. + 4. modul
  4. Man. 4/3: AT-vejledning - skemalagt
  5. Tirs. 12/3: AT-vejledning - skemalagt
  6. Ons. 27/3: AT-vejledning - skemalagt
  7. Man. 1/4: AT-arbejds- og afleveringsdag - senest kl. 12 v. opload i Lectio og et udskrevet eksemplar på kontoret.

 

Nyttige links:

Synopsisskabelonen finder du her.

Studierapportskabelonen her.

Talepapirsskabelonen her.

Videnskabsteori kan du læse om her.

AT-håndbogen kan du hente her.

AT-opgaven 2019

2HF SSO

Større Skriftlig Opgave i 2. HF

Målet med at skrive den ” større skriftlige opgave” i 2. HF er ifølge undervisningsministeriets bekendtgørelse, at du som studerende skal kunne:

- demonstrere evne til faglig fordybelse og til at sætte dig ind i nye faglige områder

- demonstrere evne til at udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder og dermed forstærke den faglige fordybelse

- beherske relevante faglige mål i de indgående fag

- udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale

- demonstrere evne til faglig formidling

- besvare en stillet opgave fyldestgørende, herunder at der er overensstemmelse mellem     opgaveformuleringen og opgavebesvarelsen

- beherske fremstillingsformen i en faglig opgave (f.eks. citatteknik, noter, kilde-          og litteraturfortegnelse)

For at du kan opfylde disse mål, bedes du læse nedenstående grundigt.

Valg af fag og fagligt område

Den større skriftlige opgave i 2. HF er en individuel opgave, der skal skrives i mindst et fag på B-niveau og kan inddrage ét andet fag. Der er ikke krav til det faglige niveau i disse andre fag, d.v.s. C-niveau fag kan inddrages. Det er din egen beslutning, om du vil skrive i et eller flere fag, men det er vigtigt at tale med dine lærere, inden du beslutter dig. Samtidigt er det vigtigt, at du vælger at skrive i fag og emne/emner, der interesserer dig. Senest 6 uger før opgaveugen skal du have valgt fag og sammen med din lærer/lærere have foretaget områdeafgrænsningen. Det er vigtigt at bruge tid sammen med læreren/lærerne på denne proces, så afgrænsningen kan danne grundlag både for at du kan arbejde fornuftigt frem til opgaveugen, og at din vejleder/vejledere kan udforme den endelige opgaveformulering. I processen med at afgrænse det område du vil skrive inden for, er det vigtigt, du sammen med din vejleder/vejledere får afklaret, hvilke problemstillinger der er interessante og relevante.

Opgaveformuleringen

Opgaveformuleringen udformes af din vejleder/vejledere og vil dels sætte rammerne for hvad din opgave skal omhandle og dels angive de sammenhænge du skal behandle. Opgaven vil være opdelt i flere underspørgsmål på forskellige taksonomiske niveauer d.v.s. et redegørende, et analyserende og et vurderende niveau, sådan at det er klart, hvad der kræves af dig. Præcisionen i formuleringen må dog ikke være større, end at du har mulighed for selvstændigt at disponere din opgave. Opgaveformuleringen vil inddrage nogle aspekter eller ledsages af nogle bilag, der ikke har været drøftet med dig. Dette for at sikre at opgaven ikke kan være skrevet ”på forhånd”. Er der flere der arbejder med samme fagområde vil opgaverne være så forskellige, at ingen større del af besvarelserne kan være identiske.

Arbejdet op til opgaveugen

Når dit emne er fastlagt, skal du dels på egen hånd og dels ved hjælp fra lærerne finde frem til relevant faglitteratur. I denne proces kan du få rigtig god hjælp på vores studiecenter. Det er afgørende, at du hurtigt får en aftale med Lise Høyer (LH) om hjælp til at søge relevant materiale. Det kan til tider tage tid at få materialet hjem fra bibliotekerne. I dit arbejde med materialet er det vigtigt du tager notater. Du kan ikke umiddelbart huske hvad du læser hvor, så ved hjælp af notaterne kan du genfinde oplysningerne i skrive ugen. Det er ligeledes vigtigt at du får tilstrækkeligt materiale og husk at foruden bøger kan tidsskrifter, avisartikler, databaser, hjemmesider og film være godt materiale. I denne periode hvor du forbereder dig på opgaven og skaffer dig viden om emnet er det vigtigt, at du jævnligt taler med din lærer/lærere. Lærerne er dine vejledere, og det er vigtigt, at de hele tiden ved hvad du læser og kan hjælpe dig til at forstå dit materiale. Ved disse samtaler sikrer du også, at du og læreren/lærerne har samme opfattelse af hvad opgavetitlen skal lægge op til.

Arbejdet med opgaven

Når du får opgaven udleveret er det vigtigt at du læser opgaveformuleringen omhyggeligt igennem og evt. stiller opklarende spørgsmål inden du går hjem for at begynde arbejdet. Du skal gøre dig klart, hvad du bliver bedt om:

● En redegørelse: her skal du, ud fra den viden du har skaffet dig gennemgå en/flere problemstilligger. Vise du har overblik over stoffet. Give en ordnet, forklarende fremstilling.

● En analyse: vil sige at du foretager en kritisk metodisk undersøgelse at et bestemt problem eller materiale.

● En diskussion: vil sige at sætte forskellige synspunkter overfor hinanden.

● En vurdering: en selvstændig vurdering d.v.s at du afvejer et eller flere synspunkters holdbarhed.

Opgavens omfang

Den færdige opgave skal have et omfang af 10 – 15 computerskrevne sider med skriftstørrelse 12 og 1½linje afstand med 2400 tegn (incl. mellemrum). Til disse sider hører ikke forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, tabeller og andre bilag. Husk desuden at alle sider skal nummereres.

Opgavens udformning

Opgaveformuleringen vil være udformet sådan, at den kan besvares indenfor 10-15 sider.

● Opgavens indhold:

● Resume

● Indholdsfortegnelse

● Indledning til opgaven

● Besvarelse af opgaven

● Konklusion på opgaven

● Litteraturliste

● Eventuelle bilag, tabeller o.l.



Forsiden kan udgøres af den problemformulering der er givet fra din vejleder, og som ligger i Netprøver.dk. Du må dog også godt selv lave en forside. OPGAVEN SKAL AFLEVERES I PDF-FORMAT. 

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelsen svarer til din endelige disposition for besvarelsen. Den henviser til de enkelte overskrifter med sidetal. Denne indholdsfortegnelse kan først laves når opgavebesvarelsen er færdigskrevet.

Resumé

Kort resumé af opgaven på dansk. Det skal have et omfang på omkring 150 ord. Vær opmærksom på at der i bedømmelsen af resumeet både lægges vægt på den sproglige udformning og på om der er tale om en god sammenfatning af besvarelsen (se nederst på denne side). Resuméet tæller med i opgavens samlede sidetal.

Indledning

I indledningen skal du introducere dit emne og gøre rede for hvordan du vil gå frem i besvarelsen af problemformuleringen. Det er også i dette afsnit du redegør for din afgrænsning af opgaven, problemstillinger og fremgangsmåde/metode. Det skal altså fremgå hvad du vil undersøge, hvilket materiale du vil inddrage og hvordan opgaven er bygget op.

Besvarelsen

På disse sider arbejder du med at besvare de punkter, der er opstillet i din problemformulering. Det vil normalt være fornuftigt at besvare punkterne i den rækkefølge de står i problemformuleringen. For at komme i gang med arbejdet kan du udforme en foreløbig disposition i hovedpunkter og derefter begynde at besvare disse hovedpunkter. Undervejs kan du udarbejde underpunkter og således uddybe besvarelsen. Den foreløbige disposition vil på denne måde blive ændret undervejs i udarbejdelsen af opgavebesvarelsen. Det er vigtigt, at du løbende, mens du arbejder med opgaven, forsøger at vurdere hvad der er væsentligt for besvarelsen af dispositionen og hermed opgaven. Du må overveje om arbejdet med dispositionen vil føre til, at din opgaveformulering er blevet besvaret på tilstrækkelig vis.

Konklusion på opgaven

Det kan være hensigtsmæssigt at strukturere opgaven sådan, at du efter hvert hovedafsnit kommer med en delkonklusion. Dette er dog ikke et absolut krav, men til gengæld skal du til sidst samles opgavens hovedpointer op og lave en sammenfattende konklusion. Det er en god ide at sammenholde din konklusion med problemformuleringen, du fik udleveret og konstatere, om du har svaret på alle de stillede spørgsmål. En konklusion kan også være perspektiverende d.v.s pege på uløste problemstillinger i forbindelse med din analyse eller pege på betydningen i et større sammenhæng af de resultater du er nået frem til. Du skal derimod ikke skrive:” Jeg synes selv, jer er kommet godt igennem opgaven…” med andre ord lad vejleder og censor bedømme opgaven.

Litteraturliste

Her anfører du alt det materiale du har anvendt til din opgave d.v.s. bøger, artikler fra tidsskrifter og aviser, leksika, internetsider og film.

Litteraturen ordnes alfabetisk efter forfatternes efternavn. Derefter skrives i følgende rækkefølge: hele titlen, forlagets navn, trykkested og udgivelsesår.

Internetsider skal angives med fuldstændig adresse og dato for besøget på siden.

Bilag

Disse sider skal også nummereres.

Noter

Husk at du igennem hele din opgave skal sætte litteraturhenvisende fodnoter, så læseren hele tid ved hvilket materiale du anvender. I dine fodnoter henviser du til det materiale der danner baggrund for det skrevne og angiver hvor oplysningen findes. Noten kan se ud som følger:

1) ”Danmark i Vikingetiden” s.23

Du kan også nummerere dit materiale og skrive:

1) Værk 1 s.23.

Du skal desuden sætte litteraturhenvisende noter

- Når du citerer. Her skal du sætte citatet i anførselstegn og angive kilde til citatet med en fodnote hvor tallet der henviser til noten sættes hvor citatet stopper.

- Når du bruger illustrationer/billeder

- Når du bringer faktuelle oplysninger

Du kan desuden bruge fodnoter som forklarende noter når et begreb, en person eller begivenhed nævnes og der kort er brug for at sætte det nævnte ind i en sammenhæng.

Aflevering

Afleveringstidspunktet, som fremgår af Netprøver, skal overholdes.  Det accepteres ikke som undskyldning, at computeren brød sammen eller at den kopimaskine, du havde regnet med at kunne bruge, var i stykker.

Hvis du bliver syg

Hvis du bliver syg i opgave ugen, skal du straks henvende dig til rektor. Det gælder især, hvis din sygdom forhindrer at du afleverer opgavebesvarelsen rettidigt.

Bedømmelsen af opgaven

Bedømmelsen af din opgave skal ses i forhold til de faglige mål, der gælder for det/de fag, opgaven er skrevet indenfor. Herudover lægges der vægt på:

- om den stillede opgave er besvaret ud fra de formulerede krav

- om der er sammenhæng mellem den tidsmæssige ramme og besvarelsens omfang og kvalitet

- om der er benyttet relevant baggrundsstof for besvarelsen

- om stoffet er formidlet på tilfredsstillende måde og er behandlet tilstrækkeligt dybtgående

- om det anvendte materiale er inddraget i rimeligt omfang

- om der er præcise henvisninger og fyldestgørende dokumentation

- om alle kilder er oplyst, og noter og litteraturliste er korrekte og fyldestgørende

- om fremstillingen er overskueligt disponeret , og at der er sammenhæng i besvarelsen

- om den sproglige udformning er klar, præcis og ensartet igennem hele opgaven

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af besvarelsen.

 

Vigtige datoer i 2024/25:

I resten af modulet taler klassens dansklærer med eleverne om ideer til SSO
Alle faglærere skal  i perioden frem til valg af fag og emne orientere om mulighederne i deres fag.

• 23.01-2025: Frist for valg af fag og fagområde i Lectio + papir.

• Hver elev får tildelt en vejleder i det fag, eleven skriver i – det offentliggøres d. 28.01-2025.

• Torsdag d. 30.01-2025 samt 17.02-2025 er der skemalagt SSO-vejledning 

• 21.02-2025: Udleveringsworkshop kl. 8:15 med en lærer – alle elever skal have kontakt med deres vejleder på udleveringsdagen, så det kontrolleres, at alle elever forstår deres problemformulering.

• 28.02-2025: Frist for aflevering i Netprøver kl. 12 – husk at opgaven skal afleveres som pdf.

I vejledning til SSO står der:

'Institutionens leder sikrer, at der i forbindelse med den større skriftlige opgave for hver elev indgår 25
timers undervisningstid samt 15 timers fordybelsestid. Det betyder, at eleverne er forhåndssikret grundig undervisning og vejledning i forbindelse med større skriftlig opgave, således at de er i stand til at
beherske både de formelle og de faglige krav jf. Lov om de gymnasiale uddannelser jf. § 33, stk. 5 og 6.'

https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/udd/gym/pdf23/aug/vejledninger/230807-stoerre-skriftlig-opgave--hf.pdf

På FVGH tilrettelægges denne undervisning således:

HO: 5 timers undervisning og 7 timers fordybelsestid
Mini-SSO-forløb i dansk (start 2.HF): 18 timers undervisning og 10 timers fordybelsestid
Informationssøgning-kursus: 1,5 timers undervisning
Intro-workshop: 3 timers undervisning
Vejledning: Minimum 3 gange 15. minutter

-------------------------------------------------------------------------------------------

Resume

Typisk skrives som en kortfattet formidling af opgavens formål, metode, resultat og konklusion. Det er f.eks. en vigtig del af opgaveskrivningen i større skriftlig opgave at kunne begrunde formålet med ens egen opgave ud fra et fagligt perspektiv og vise indsigt i metodevalg og analyse.

Et resumé indeholder typisk følgende elementer:

· Formål med opgaven/undersøgelsen, dvs. kort beskrivelse af baggrunden for opgaven/undersøgelsen (f.eks. hvorfor området er vigtigt at undersøge) og en faglig begrundelse for formål med egen opgave.

· Metode, dvs. en kort beskrivelse af elevens egen metode, dvs. hvordan man har undersøgt problemet, f.eks. med reference til vigtig teoretisk viden, laboratorieforsøg eller indgået faglig viden.

· Resultat, dvs. kort beskrivelse af resultatet af undersøgelsen (f.eks. med reference til statistiske udregninger, resultat af analyse og diskussion).

· Konklusion med en ganske kort beskrivelse af det vigtigste resultat af opgavens undersøgelse.

(kilde: UVM vejledning SSO hf 2018)

3g SRP

SRP-proces på FVGH 2024-25

•Onsdag d. 13/11-2024 kl. 09:50-10:10 er der orientering om SRP i kantinen ved MK. Herefter vil klasserne fortsætte i deres lokaler med studieretningslærer/A-niveaulærer, hvor man vil påbegynde problemformuleringer og idegenerere ud fra Flyums 7-trins-model og evt. Co-pilot.

Flyums 7-trinsmodel: 

  1. Hurtigskrivning
  2. Hovedbudskab/fokus i én sætning
  3. Sætningen omformuleres til et spørgsmål
  4. Formulering af alternative spørgsmål
  5. Diskussion og vurdering af spørgsmålene
  6. Valg af spørgsmål
  7. Forklaring af og begrundelse for valget

•Tirsdag d. 19/11 i 2. modul er der fagworkshop med alle 3.g-lærere og alle 3.g-elever.

•19/11 til 6/12 skal eleverne indsamle tilsagn fra de vejledere eleven ønsker til SRP. Det foregår ved at vejlederne med deres underskrift bekræfter at de godkender emne- og fagvalg.

•Fredag d. 6/12 afleveres tilsagnssedlen senest kl. 12 på kontoret og samtidig foretages valget også i Lectio.

•Mandag d. 9/12 skemalægges alle 3.g-klasser med et modul med dansklæreren til arbejde med elevproblemformulering. I dette modul udleveres skabelon til udfyldelse. Skabelonen skal være afleveret senest søndag d. 15/12 (din dansklærer opretter opgaven) og den skal være rettet af din dansklærer senest 10/1-2025. Herefter foretager du selv rettelser og sender din midlertidige elevproblemformulering til dine to vejledere inden onsdag d. 15/1, så de kan orientere sig i dette inden vejledning d. 17/1.

•Torsdag d. 12/12 offentliggøres vejledere.

•Fredag d. 17/1-2025: SRP-dag: 45 min m. Videnskabsteori I og herefter skemalagt vejledning med begge vejledere. Alle elever SKAL medbringe det, af dansk-læreren, rettede første-udkast af deres elev-problemformulering.

•Fredag d. 24/1 skemalægges alle 3.g-klasser med et modul med dansklæreren til arbejde med elevproblemformulering.

•Tirsdag d. 28/1: SRP-info II

•Fredag d. 9/2 afholdes SRP-vejledning med begge tildelte vejledere.

•Tirsdag d. 18/2 skal elev-problemformuleringerne oploades i Lectio senest kl. 12. Denne opgave er oprettet af MK og alle vejledere kan tilgå ‘deres’ elevers opgave.

•Onsdag d. 21/2 afholdes SRP-vejledning med begge tildelte vejledere.

•I løbet af uge 9 har alle 3.g-klasser fået skemalagt et modul (III) med videnskabsteorilæreren og evt. studieretningslærere.

•Torsdag d.27/2 skal jeres tildelte fagvejledere oploade opgaveformuleringer i Netprøver senest kl. 12.

•Opgaven udleveres mandag d. 3/3 kl. 8:00 i Netprøver. Denne dag planlægges workshop 8:15-13 på skolen i relation til læsning/forståelse af opgaveformulering, redegørelse, analyse, planlægning af skriveperioden mm. Der er mødepligt.

•Tirsdag d. 11/3 afholdes der midtvejs-skriveværksted på skolen kl. 8:15-13. Der er mødepligt.

•Opgaven afleveres fredag d.14/3-24 senest kl. 16:00 i Netprøver. Denne dag afholdes ligeledes workshop 8:15-13 med fokus på formalia. Vi kalder det afleveringsværksted. Det er digitalt og der er ikke mødepligt.

•Det er FORBUDT at bruge Co-pilot og andre chatbots når SRP-opgaveformuleringen er udleveret! Du får derfor heller ikke brug for at henvise til chatbots eller skrive dem på din litteraturliste! (UVM-bekendtgørelse pr. 2/10-2024: https://www.uvm.dk/gymnasiale-uddannelser/proever-og-eksamen/regler-og-orienteringer/digitale-hjaelpemidler-og-internetadgang/spoergsmaal-og-svar-om-digitale-hjaelpemidler-og-snyd

SRP-talepapirsworkshop i eksamensperioden (inden første SRP-eksamination) – deltager: alle elever, eksaminerende lærer og videnskabsteorilærer – først en halv times oplæg ved videnskabsteorilærer og herefter mulighed for at snakke talepapir m. den eksaminerende lærer.

MUNDTLIG EKSAMEN I EKSAMENSPERIODEN: ½ times eksamination m. den ene vejleder samt en ekstern censor.

Vejledning til studieretningsprojektet i 3.g


 1. Formål

Opgaven er den suverænt største opgave, du skal lave i din gymnasietid. Formålet er at give mulighed for ” at eleverne arbejder selvstændigt med at fordybe sig i og formidle en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område i tilknytning til deres studieretning. Ved at kombinere forskellige faglige tilgange og discipliner, som forstærker den faglige fordybelse, skal eleverne demonstrere, at de er i stand til selvstændigt at udvælge, inddrage og anvende relevant baggrundsstof, og at de er i stand til at gennemføre en kritisk vurdering på et fagligt og metodisk grundlag. I arbejdet med studieretningsprojektet styrker eleverne således deres studiekompetence ved, at de gennem skriftlig fremstilling skal dokumentere, at de er i stand til at overskue, bearbejde, disponere, sammenfatte og formidle en faglig og kompleks problemstilling.” Al dette skal forberede dig på de arbejdsformer, du møder på de videregående uddannelser.

2. Mål

Målet med studieretningsprojektet er at du skal kunne:

- Demonstrere evne til faglig fordybelse og til at sætte dig ind i nye faglige områder.

Faglig fordybelse betyder bl.a., at du ved hjælp af fagenes metoder og teorier skal demonstrere evne til at bearbejde et stof inden for et afgrænset emne.

- Demonstrere evne til at udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder og dermed forstærke den faglige fordybelse.
- Beherske relevante faglige mål i de indgående fag

- Udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale

Du skal som udgangspunkt selv søge og udvælge relevant materiale, men vejlederne må naturligvis godt komme med gode råd og henvisninger herunder til fagligt relevant materiale.

- Demonstrere evne til faglig formidling

Du skal kunne skrive en fremstilling, der anvender faglig teori og metode samt relevant fagsprog samtidig med, at den skal være sammenhængende og forståelig.

- Besvare en stillet opgave fyldestgørende, herunder at der er overensstemmelse mellem opgaveformulering og opgavebesvarelse

- Beherske fremstillingsformen i en faglig opgave(fx citatteknik, noter, kilde – og litteraturfortegnelse)

3. Valg af fag og område

Udgangspunktet er 2 fag. Ét fag på A-niveau og ét studieretningsfag. 
Hvis det ene fag er et studieretningsfag på A-niveau (og dermed opfylder begge krav), kan det andet fag vælges frit blandt de fag eleven har, eller har haft. 

Der kan også skrives enkeltfagligt. Dette kræver, at der mindst er 2 forskellige metoder i spil, at der kan inddrages vidensskabsteoretiske overvejelser samt at eleven – til den mundtlige eksamen – vil kunne argumentere for at det har givet mening, at arbejde enkeltfagligt. DA og HI kan, hvis der er to metoder i spil også vælges enkeltfagligt. 

Der kan også skrives enkeltfagligt i fag som er løftet fra b-niveau til A-niveau - også selvom det ikke er studieretningsfag. Der er dog stadig krav om brug af to forskellige metoder. 

På baggrund af samtale mellem vejleder og elev, kan vejlederen godkende, at studieretningsprojektet skrives alene på grundlag af ét  på A-niveau (DA/HI, studieretningsfag på A-niveau eller b-niveau hævet til A). Godkendelsen forudsætter, at alle fastsatte mål for studieretningsprojektet opfyldes f.eks. at der inddrages flere faglige tilgange og metoder.  

Der kan ikke skrives SRP i tre fag.


4. Vejledningen

Når området er fastlagt, er det vigtigt at du begynder at arbejde mere indgående med emnet. Der skemalægges en række vejledningstidspunkter: en workshop i uge 3, hvor der er mulighed for at snakke med mange forskellige fagvejledere og indhente tilsagn. Desuden ligger der i uge 8 en skemalagt vejledning med de to fagvejledere, ligesom der i skriveperioden også vil ligge skemalagt vejledning.  Det er vigtigt at du selv kommer med forslag til emner, der har din interesse og som du vil behandle, ligesom det er nødvendigt at du selv finder forslag til relevant litteratur. Det forventes, at du udformer skriftlige oplæg til hver gang I mødes. Husk det er dig, der skal være den aktive, dig der skal formulere spørgsmål, finde relevant litteratur og komme med forslag til hvordan du vil behandle stoffet. Vejleders opgave er især at påpege svagheder i dine oplæg, komme med alternative synsvinkler eller andre faglige indgange osv. Vær opmærksom på at vejledning også kan ske via mail/besked-systemet. Sammen med din vejleder(e)skal du tilrettelægge et vejledningsforløb, så der er mulighed for vejledning gennem alle faserne af projektforløbet herunder også i skriveperioden. I forbindelse med vejledningen skal det desuden understreges at vejledningen ikke må omfatte bedømmelse af væsentlige dele af besvarelsen. 

5. Elevproblemformulering og opgaveformulering

Eleven skal selv udarbejde en problemformulering, som vejlederne skal tage udgangspunkt i i den endelige opgaveformulering. Problemformuleringen udarbejdes i en proces startende i uge 50, hvor der skrives ud fra Flyums 7-trins-model, videre over 3 planlagte moduler med videnskabsteori, en vejledning med begge vejledere og to planlagte moduler med dansk-læreren. Tirsdag i uge 4 oploades denne elev-problemformulering under den, af MK, oprettede opgave i Lectio. Det er vigtig at pointere: HVIS MAN IKKE AFLEVERER SIN PROBLEMFORMULERING, KAN EKSAMEN IKKE IGANGSÆTTES OG MAN BLIVER IKKE STUDENT.  

Vejlederne laver opgaveformuleringen på en sådan måde, at den ligger i forlængelse af indholdet i det vejledningsforløb, elev og vejledere har været igennem, og på en sådan måde at det sikres at det faglige niveau er tilstrækkeligt. Ministeriet har opstillet følgende krav til en god opgaveformulering: 

Den skal rumme såvel fagspecifikke som tværfaglige krav i de indgående fag, og der skal være krav om fordybelse, der på væsentlige punkter ligger udover arbejdet i mindst ét af fagene 
 
Som eksempler på den slags krav kan nævnes: 
- demonstrere evne til selvstændigt at sætte sig ind i nye faglige områder 
- begrundelse og diskussion af de valgte metoder 
- forklaring og begrundelse for valg af materiale 
- analysere et emne/empiri med udgangspunkt i teori 
- vurdere og analysere empiri fra eksperimentelt arbejde eller feltstudier 
- forklare og perspektivere de fundne sammenhænge 
- inddrage litterær analyse og kritik, analyse af faglitteratur eller kommunikationsanalyse 
- inddrage værker fra et forfatterskab eller en given periode i en perspektiverende sammenhæng 
 
Opgaveformuleringen skal være konkret og afgrænset, dvs. opdelt i flere underspørgsmål på flere forskellige taksonomiske niveauer. Det skal klart fremgå hvad du skal gøre for at besvare opgaven. Præcisionen i formuleringen må dog ikke være større end at du også har mulighed for at selvstændigt at disponere stoffet. Der kan også i problemformuleringen præciseres hvilke eksperimenter, hvilke empiriske undersøgelser eller hvilke værker, der skal inddrages. 
 
Opgaveformuleringen skal inddrage nogle aspekter eller ledsages af nogle bilag, der ikke har været drøftet med dig. Dette for at sikre at opgaven ikke kan være skrevet ”på forhånd”, og for at give dig mulighed for at arbejde selvstændigt med stoffet. 
 
Opgaveformuleringen skal kunne besvares inden for den tidsramme (to uger), der er afsat til opgaven.  


6. Fremmedsprog

Indgår ét eller flere fremmedsprog skal en del af den anvendte litteratur være på det/de fremmedsprog. Dette også uanset at opgaven almindeligvis skal udformes på dansk. Ønsker du at aflevere opgaven på et andet sprog end dansk, skal dette godkendes af skolen, og du skal være opmærksom på at kravene til den sproglige præcision er den samme som hvis opgaven var formuleret på dansk. Bringes der citater fra fremmedsproget litteratur skal disse dog bringes på originalsproget.

7. Opgaveperioden

Mens du skriver, kan du benytte skolens faciliteter, herunder studiecenter, it og apparater, hvis du skal udføre eksperimenter. I sidstnævnte tilfælde må du lave særlige aftaler med faglærerne, da du ikke må udføre eksperimenter uden at læreren er til stede. 

•Opgaven udleveres fredag d. 8/3 kl. 8:00 i Netprøver. Denne dag planlægges workshop 8-13 på skolen i relation til læsning/forståelse af opgaveformulering, redegørelse, analyse, planlægning af skriveperioden mm. Der er mødepligt.

•Torsdag d. 14/3 afholdes der midtvejs-skriveværksted på skolen kl. 8:15-13. Der er mødepligt.

•Opgaven afleveres torsdag d. 21/3-22 senest kl. 16:00 i Netprøver. Denne dag afholdes der virtuel afleveringsværksted 11-16 med fokus på formalia. 

•Du vil desuden blive indkaldt til to vejledningsgange af 15 min. med dine vejleder(e) – det er vejlederne selv der planlægger og lægger det i skemaet. Der er mødepligt til vejledningen.

•Der planlægges workshop mht. udfærdigelse af talepapir i starten af eksamensperioden. Her vil det kun være den eksaminerende vejleder der er til stede.

8. Opbygning af SRP

1. Forside med navn, emnetitel, fagkombination (og niveau), vejledernes navne og afleveringsdato

2. Resumé på dansk (et resumé fylder som regel 10-20 linjer og indeholder som regel en præsentation af opgavens problemstilling, de væsentligste resultater og konklusioner). Resuméet tæller med i den samlede ns-optælling.

3. Indholdsfortegnelse

4. Indledning til opgaven

5. Videnskabsteori og metode: Du KAN, men skal ikke, have et afsnit om videnskabsteori og metoder. 


6. Besvarelse af selve opgaven

7. Konklusion

8. Litteraturliste

9. Eventuelle bilag

Det skriftlige produkt skal have et omfang på 15-20 normalsider a 2400 enheder (antal anslag inklusiv mellemrum). Ved studieretningsprojekter, hvor det skriftlige produkt indeholder større mængder af symbolsprog, kan disse dele af besvarelsen opgøres ud fra deres omfang på de givne sider uden at tælle antal enheder. Forside, indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste, figurer, tabeller og lignende materialer medregnes ikke i omfanget. Eventuelle bilag betragtes ikke som en del af det skriftlige produkt, der indgår i den samlede bedømmelse. 

Kildehenvisninger/fodnoter og citater - hvordan? Her skal du læse nærmere om, hvordan du opfylder de formelle krav til en faglig opgave. Der kan være mindre variationer fra fag til fag, og det er ikke muligt at tage højde for alle spørgsmål i denne vejledning. Derfor skal du rette henvendelse til dine vejledere, hvis du stadig er i tvivl, når du har læst og fulgt den!

Hovedreglen er, at du skal være konsekvent, dvs. anvende samme teknik gennem hele opgaven. Om kildehenvisninger/fodnoter generelt: Når du arbejder med og/eller citerer fra kilder, tekster eller andet materiale, skal du henvise hertil, dvs. lave en kildehenvisning i en fodnote.

Tekstbehandlingsprogrammet  (Word) kan indsætte fodnoter. Du skal lave kildehenvisninger, hvis du citerer direkte fra en kilde, en tekst eller andet materiale. Du skal også lave kildehenvisninger, hvis du ikke citerer direkte, men omskriver et citat eller en passage fra en andens tekst. Kildehenvisningerne dokumenterer, hvor du har din viden fra.

Om kildehenvisninger/fodnoter specifikt: Her kan du se, hvordan du konkret henviser til forskellige materialetyper, dvs. hvad du skal skrive i fodnoten. Tryk på ”referencer” i bjælken for oven i Word og vælg ”indsæt fodnote”. Så bliver du sendt til bunden af siden, hvor du indtaster oplysningerne om materialet:  Bøger: Anfør 1. gang værkets forfatter (efternavn først), titel, forlag og trykkeår samt sidetal for henvisningen. Når du henviser til samme værk 2. gang, bør du vælge en forkortelse (fx forfatterens efternavn samt sidetal). Hvis du i en fodnote henviser til præcis samme materiale som i fodnoten lige oven over, skal du bruge betegnelsen ”ibid.” + evt. nyt sidetal. Ibid. er en forkortelse for det latinske ”ibidem” og betyder ”samme sted”.

9. Videnskabsteori på FVGH

Overordnet formål: 

Til den mundtlige fremlæggelse af deres SRP forventes eleverne at kunne foretage metodiske og basale videnskabsteoretiske overvejelser.

I de metodiske overvejelser bør eleverne kunne forklare hvilke metoder de har brugt, hvordan de har brugt dem, og hvordan de har kombineret dem i deres opgave. Dette indebærer at de kan forklare hvilken viden de er nået frem til gennem de forskellige metoder.

I de videnskabsteoretiske overvejelser bør eleverne kunne forklare hvordan de forskellige fag og metoder arbejder sammen om at besvare deres problemformulering. Hvis der er tale om en enkeltfaglig opgave, bør eleverne kunne forklare hvordan de forskellige metoder arbejder sammen om at besvare problemformuleringen.

Eleverne forventes desuden at kunne begrunde hvorfor deres opgave er videnskabelig. Derudover kan de foretage andre metodiske og basale videnskabsteoretiske overvejelser.

Det er en mulighed, men ikke et krav, at eleverne kan starte de metodiske overvejelser i den skriftlige del af deres SRP.

10. Bedømmelsen

Der afholdes en mundtlig eksamen med en varighed på ½ time. Her vil den ene af dine to vejledere være til stede som eksaminator. Der vil være en ekstern censor, der dækker det andet fag (ved enkeltfaglige opgaver vil det være det samme fag censor kommer med). Den vejleder der ikke er udtrukket som eksaminator, vil ikke have læst din opgave. I god tid før eksamen har den eksaminerende vejleder og censor haft en samtale om problemområder i det skriftlige produkt, som der skal spørges ind til ved den mundtlige eksamen. Der vil ikke være tale om en votering i denne samtale, udelukkende en vurdering af hvor fokus skal ligge ved eksamen.  

Ved mistanke om snyd, vil hele eksaminationen gennemføres, der vil gives en samlet karakter og den eksaminerende vejleder og censor vil herefter bringe mistanken om snyd videre. Hvis rektor vurderer at der har været snydt, vil der være to udfald: enten vil der gives karakteren –03 eller også kan eleven sendes til ny prøve året efter.  

Ved bedømmelsen af besvarelsen anlægges en helhedsbetragtning, som er baseret på en vurdering af, i hvilken grad besvarelsen lever op til de fastsatte mål for studieretningsprojektet. Dvs. din evne til at 

- Demonstrere evne til faglig fordybelse og til at sætte dig ind i nye faglige områder 
- Demonstrere evne til at udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder og dermed forstærke den faglige fordybelse 
- Beherske relevante faglige mål i de indgående fag 
- Udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale 
- Demonstrere evne til faglig formidling 
- Besvare en stillet opgave fyldestgørende, herunder at der er overensstemmelse mellem opgaveformulering og opgavebesvarelse.

- Beherske fremstillingsformen i en faglig opgave (fx citatteknik, noter,  kilde- og litteraturfortegnelse) 

Overholdelse af omfanget er en del af bedømmelseskriterierne. 

 
Der skeles også til problemstillingernes sværhedsgrad og til om formidlingen af stoffet er tilfredsstillende. 
Specifikt for opgaver, hvor fremmedsprog indgår, gælder, at det bedømmes om du tildeler det fremmedsprogede kildemateriale en fyldestgørende rolle i besvarelsen. Citeres der relevant fra kildematerialet? Kommenteres citaterne relevant? Anvendes de meningsfyldt i sammenhængen? Helt konkret nævner ministeriet at en besvarelse – hvor fremmedsprog indgår – der ikke benytter primært fremmedsproget materiale vil blive anset for en utilstrækkelig besvarelse. Ved besvarelser hvor der indgår eksperimentelt arbejde, tages der hensyn til hvordan det eksperimentelle arbejde inddrages. 
 
Karakteren fastsættes af censor og vejleder i fællesskab, efter den mundtlige eksamen. Censor og vejleder dækker tilsammen de to fag. Der gives en fælles karakter for det skriftlige produkt og den mundtlige præstation.  

11. Innovationsopgaver

På FVGH er minimumskravet til arbejde med innovation et forløb i 2.g enten tværfagligt eller enkeltfagligt. Ved skoleårets begyndelse fastlægger teamlærerne for enkelte klasse, hvilke faglærere og hvilke(t) fag, der er tovholdere på forløbet.

I læreplanen for SRP står, at hvis studieretningsprojektet omfatter innovation, skal eleverne kunne udvikle og vurdere innovative løsningsforslag.  

Det er uddybet yderligere i vejledningen for SRP, hvor der står følgende: Det er en mulighed, men ikke et krav, at studieretningsprojektet kan indeholde innovation. Der skal også i studieretningsprojekter, der omfatter innovation, foreligge et afsluttende, skriftligt produkt, som fagligt dokumenterer arbejdet.  

Kravene til dette det skriftlige produkt er grundlæggende de samme som til studieretningsprojekter uden innovation. I et studieretningsprojekt med innovation vil udgangspunktet være, at eleven udvikler en løsning på et konkret/autentisk problem.  

Det vil derfor være naturligt, at elevens problemformulering og den stillede opgaveformulering lægger op til, at eleven skal undersøge et problem og udarbejde og vurdere et innovativt løsningsforslag. Ved et innovativt løsningsforslag forstås, at forslaget har værdi for andre og tilfører den konkrete sammenhæng noget nyt. Forslaget behøver ikke at være nyt i absolut forstand, men skal bidrage med noget nyt i den konkrete sammenhæng. En eksisterende løsning fra en anden sammenhæng kan således tilføre et uløst problem noget nyt i den undersøgte sammenhæng. 

Innovationskompetencer: 

• Tænke kreativt og utraditionelt  

• Forholde sig til, analysere og undersøge faglige problemstillinger ved hjælp af faglig viden og faglige metoder  

• Udvikle og finde løsninger på konkrete og almene problemer/problemstillinger ved hjælp af faglig viden og faglige metoder  

• Vurdere løsninger/løsningsforslag 

 Produktet behøver ikke være færdigt, det er processen og vurderingen der er centralt. 

INNOVATION ER IKKE EN METODE! 

12. Formidlingsopgaver

Et Studieretningsprojekt, der udarbejdes i et samarbejde mellem dansk og matematik eller dansk og et af de naturvidenskabelige fag, giver mulighed for at stille en opgave, hvor eleven skal behandle og formidle et fagligt område eller en faglig problemstilling i en populærvidenskabelig artikel, en såkaldt formidlingsopgave. I en formidlingsopgave, hvor eleven skal formidle en konkret naturvidenskabelig eller matematisk problemstilling eller et emne i en populærvidenskabelig artikel, bedømmes bl.a. elevens evne til faglig formidling og formidlingsbevidsthed. Derfor kan de faglige mål i danskfaget ikke opfyldes ved, at eleven udarbejder en reklame, kampagnefilm el.lign., hvor den faglige formidling ikke står centralt. For at sikre opfyldelsen af de faglige mål er en formidlingsopgave i SRP opbygget i en treleddet struktur. Én del indeholder elevens uddybende faglige redegørelse for problemstillingen eller emnet inden for matematik eller det naturvidenskabelige fag. Én anden del består af elevens populærvidenskabelige artikel, som formidler problemstillingen eller emnet til en bestemt målgruppe. Og tredje del udgøres af en såkaldt metatekst, hvor eleven fremlægger de formidlingsmæssige valg, som er truffet ift. indhold, sprog m.v. i udformningen af den populærvidenskabelige artikel. Rækkefølgen af de tre afsnit kan fremgå af opgaveformuleringen eller være op til eleven selv. Det er vigtigt, at der er tydelig sammenhæng mellem de tre dele af opgaven.  

Af opgaveformuleringen skal formålet med formuleringen af den populærvidenskabelige artikel fremgå, fx i form af et overordnet spørgsmål. I arbejdet med formidlingsopgaven er det vigtigt, at der i opgaveformuleringen indgår et krav om en vurdering af, hvorfor det pågældende emne skal formidles. Grundlaget for al formidling ligger i, hvorfor det er relevant at formidle. Hvis denne del ikke indgår i opgaveformuleringen, får eleven svært ved at forklare, hvorfor artiklen er udformet, som den er. For hvorfor overhovedet formidle det? Det anbefales, at det allerede fremgår af det overordnede spørgsmål fx Hvad er kryptering, og hvordan og hvorfor skal man formidle det til den enkelte forbruger? Det giver eleven mulighed for at arbejde med konkrete afsender- og modtagerrelaterede forhold, som er en del af læreplanen i dansk. Af samme grund er det vigtigt, at der i en formidlingsopgave indgår relevant teoretisk litteratur på samme vis som i andre opgaver. Når eleven i en litteraturhistorisk opgave skriver om romantikken som periode, så forventer vi en henvisning til litteratur om emnet. Det samme gælder i arbejdet med fx argumentationsformer, opbygning af artiklen i forhold til det retoriske pentagram, videnskabsjournalistik m.v. Det vil sjældent være nok, at eleven henviser til et par sider fra grundbogen om fx argumentation, som har været anvendt i undervisningen. Det vil under alle omstændigheder ikke opfylde kravet om, at eleven skal give mulighed for faglig fordybelse, der på væsentlige punkter ligger ud over undervisningen i mindst ét af projektets fag eller at faget indgår på et passende niveau. Det anbefales, at eleverne på samme måde som de ville anvende forskelligt materiale om dokumentarfilmen som genre eller romantikken som periode, også fordyber sig i, hvad faglig formidling er, og hvordan det praktiseres. Ellers er risikoen, at opgaven ikke opfylder de faglige mål i danskfaget i tilstrækkelig grad. I vurderingen af formidlingsopgaven i SRP er det vigtigt at være opmærksom på, at den udarbejdede artikel er en del af bedømmelsesgrundlaget. Det betyder også, at artiklen tæller med i det samlede sideantal. I vurderingen indgår de faglige mål for SRP, herunder som tidligere nævnt de faglige mål i dansk. 


13. Inspiration

FAQ om SRP på EMU
 

Råd og formuleringsforslag til at skrive et resumé

Et resumé er en kort sammenfatning af hele besvarelsen. Formålet er at give læseren et hurtigt overblik over opgavens indhold. 

Det gode resumé fylder typisk 10-20 linjer. 

indeholder en beskrivelse af opgavens: 

indeholder ikke citater eller kildehenvisninger 

 
Det indgår i bedømmelsen af opgaven, om resuméet er: 

 
De tre hovedpunkter i et resumé 

 Sproglige tips 

Hvis du bliver syg:

Bliver du syg i løbet af projektperioden, skal du straks ringe til skolens kontor og aftale aflevering af lægeerklæring fra din praktiserende læge eller fra en hospitalsafdeling.

Der er herefter principielt 2 muligheder: 

  1. Du kan få forlænget projektperioden, så du alligevel kan nå at få skrevet opgaven. 
  2. Du skal til sygeeksamen, dvs. processen skal forløbe helt forfra. 

Det er rektor, der vurderer, om du kan nå at få skrevet opgaven på forlænget tid, eller om du skal til sygeeksamen.

Manglende aflevering uden lægeerklæring svarer til udeblivelse fra eksamen, hvilket betyder, at du ikke bliver student til sommer.

Råd og udvalg

Pædagogisk Råd 2013 - 2014:
 

Formand: Mette Karmann 

Næstformand: Jacob La Cour Møller 

Sekretær: Trine Stürup


Følgende udvalg er nedsat af Pædagogisk Råd:


Intro-skolestart 2013: LG, LO, BB

Introfest 2013: AN, TJ, BB, EJ

AT: RS, HP, LA, DS, LH, BF, PO

AP: BD, TS, DA, TA, ANB

IT: RH, MP, BE, MG, TM, PL

Elevkontakt: IB, LG, HE, JC, JK, JM, ST, UB

Lokalkontakt: CA, SM, TL, IK

Trivsel: LC, JC, MØ, BB, IN

Internationalt: IH, EC, KI, AR, MB, PV

Intro-skolestart 2014: LG, DW, BR

Studiecenter: TL, TS, HC, BA

Pædagogik: RH, HL, HP, LK, JHK

HF: AN, SVO, DN, EJ, SJ, BA, PO, IN, LS, BR, LO, NHD

Grundforløb: AN, IK, MK, TJ, IN

Fastholdelse: RH, BR, LS, AN, RS, NHD, DN, PL

Værdigrundlag: LH, LA, JHK, JK, MØ, EC, CA, IK, TJ

Besøg gymnasiet

I samarbejde med folkeskolerne i området arrangeres besøgsdage på gymnasiet for 8.- og 9.klasse. Her vil du få mulighed for at deltage i  forløb, som er særlig tilrettelagt for folkeskoleelever, der vil vide mere om, hvordan undervisningen på Frederiksværk Gymnasium og HF foregår. 

Du er altid velkommen til at kontakte studievejledningen eller gymnasiet på telefon 47 72 52 10 eller email: post@fvgh.dk, hvis du har brug for oplysninger.

Datavejledning

Skriv en email til datavejlederne:

Jonas Aagaard Chahboun (JAC)
jac@fvgh.dk
Thomas Møller Harvig (TM)
tm@fvgh.dk

 Thomas og Jonas holder til i lokale 208

Karakterskala og klager

Alle stx-elever modtager standpunktskarakterer 3 gange årligt. Karaktererne kan ses af eleven i Lectio og gives efter 7-trins-skalaen.

7-trins-skalaen :

12 : Den fremragende præstation (A). Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler.

10 : Den fortrinlige præstation (B). Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler.

 7 : Den gode præstation (C). Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler.

4 : Den jævne præstation (D). Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler.

02 : Den tilstrækkelige præstation (E). Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål.

00 : Den utilstrækkelige præstation (Fx). Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål.

-3 : Den ringe præstation (F). Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation. 


Hvis du er utilfreds med en karakter, som du mener skyldes fejl i eksaminationsgrundlaget, prøveforløbet eller bedømmelsen, har du mulighed for at klage.

Læs om mulighederne for at klage på ministeriets hjemmeside - klik her.

Klage over årskarakter i afsluttende fag skal altid være fremsendt til rektor senest d. 2. august kl. 12.00 i det år, hvor årskarakteren er givet.

Gymnasialt suppleringskursus (GSK)

Suppler din eksamen, så du opfylder adgangskravene til dit drømmestudie!

Mangler du et eller flere fag på bestemte niveauer for at komme ind på dit drømmestudie, eller skal du forbedre karakteren i et allerede gennemført fag for at opfylde krav til optagelse? – så er GSK løsningen.

 Ønsker du at tilmelde dig et eller flere GSK fag, så kontakt skolen tlf. 47 72 52 10 

Læs mere om GSK her på undervisningsministeriets hjemmeside

Ferieplan

Ferieplan 2024/2025

9/8-24: Mulighed for faggruppemøder mm

12/8-24: Fælles opstart for lærerne 8.15-15.30 med klasseteammøder

13/8-24: 1. skoledag for 1g og 1hf kl. 8:30-11:30 og fortsætterelever møder kl. 10.

16/8-24: Introarrangement for 1.g og 1.HF 8:15-14:00 i Asserbo Slotsruin - al undervisning slutter kl. 14.

14-18/10-24:Efterårsferie

20/12-24: Juleafslutning

21/12-24 – 5/1/1-25: Juleferie

10-14/2-25: Vinterferie

12-21/4-25: Påskeferie

29/5-25: Kristi Himmelfartsdag

30/5-25: Undervisningsfri dag

9/6-25: 2. Pinsedag

27/6-25: Translokation

30/6-25:1. dag i sommerferien for lærere og elever

8/7-25: Kontoret har sidste arbejdsdag

Skolestart 2025

6/8-25: Kontoret åbner

7+8/8-25: Matematikopgradering

8/8-25: Mulighed for faggruppemøder mm

11/8-25: Fælles opstart for lærerne 8.15-15.30 med klasseteammøder

12/8-25: 1. skoledag for 1g og 1hf kl. 8:30-11:30 og fortsætterelever møder kl. 10.

15/8-25: Introarrangement for 1.g og 1. HF ( i Asserbo Slotsruin) 8:15-14:00. Undervisning slutter for alle kl. 14

Ledige stillinger

Der er pt ingen ledige stillinger