Frederiksværk Gymnasium og HF

Lisbeth er den bedste

Kåret som årets gymnasiekoordinator for Projekt Forskerspirer

Lisbeth Haulrig Bertelsen modtog titlen som årets gymnasiekoordinator for Projekt Forskerspirer. Det er et valg der er foretaget på baggrund af alle de deltagende spirers indstillinger. Som koordinator har Lisbeth motiveret og inspireret elever, som er begejstrede for videnskab, til at dykke ned i hver deres interesseområde og yde deres bedste.

Da Lisbeth ikke kunne være tilstede ved den officielle udnævnelse på universitetet, blev det rektor Peter Brink, som tog imod diplomet på vegne af hende. I fredags blev diplomet så overrakt Lisbeth selv. 

STORT TILLYKKE!

Projekt Forskerspirer

Projekt Forskerspirer er et landsdækkende talentprogram for nysgerrige og talentfulde gymnasieelever, der har lyst til at prøve kræfter med, hvad det vil sige at arbejde som forsker, og hvordan det er at studere på et universitet. Projektet varer ét år. Ved årets afslutning har alle udviklet deres helt eget undersøgelsesdesign på et forskningsprojekt. Der nomineres tre forskerspirer inden for hver kategori. Til slut udpeger en jury én forskerspirer inden for hver af de fire kategorier, som hver vinder titlen som Årets Forskerspirer. Elever fra FVGH flere gange været både været nomineret og vundet. I det daglige kan eleverne sparre med Lisbeth, som er koordinator på FVGH.

Elevernes egne ord

"Jeg synes, det er rigtigt fedt at være elev på FVGH. Der er plads til alle og mulighederne for udvikling er uendelige."

"Det er en hyggelig og spændende oplevelse at være elev på FVGH. Jeg har lært meget siden jeg startede og føler jeg kan komme langt her."

"Jeg er super glad for at gå på FVGH, fordi der er en masse elevaktiviteter som man kan deltage i, og man får mange nye venskaber."

"FVGH er et rigtigt socialt sted med en masse skønne mennesker. Der er et kæmpe sammenhold blandt alle."

"At være HF-elev på FVGH er spændende og udfordrende med mange muligheder for personlig og faglig udvikling"

"FVGH er et mindre gymnasium og derfor kender man hurtigt stedet og menneskerne"

"På FVGH er der højt humør og en rigtig god stemning. Der er plads til alle og alle bliver hørt."

"FVGH har nogle fantastiske arrangementer og lærerne er super gode til at få alle med."

"Jeg synes at FVGH er et dejligt gymnasium med nogle rigtigt gode lærere der laver god undervisning."

"Jeg nyder at stå op hver morgen med tanken om at tage i skole på grund af den gode stemning på FVGH."