Frederiksværk Gymnasium og HF

Girlpower på Biotek-linjen

Det nye fag bioteknologi tiltrækker piger

Seksten skarpe elever udgør det nyoprettede bioteknologi-hold sammen med deres lærer Peter Vestergård Holm.

Til spørgsmålet om hvorfor de valgte biotek-studieretningen, svarer mange, at det er et oplagt fag i forhold til deres vidergåerende uddannelse som enten dyrlæge, læge og tandlæge etc.

Liva Beier Amdal, som også vil læse medicin, er glad for biotekologi, fordi man kobler kemi og biologi i ét fag og får en dybere forståelse. Man kommer mere ned i detaljerne. ”Alle her på holdet er ret skarpe og arbejder seriøst, så vi kommer langt rent fagligt” siger Liva.

De har lige arbejdet med emnet ’muskler’, og her lavede de praktiske øvelser med kroppens muskler og kunne derefter måle, hvad der egentlig skete både i kroppen og hjernen.

Helena Petrovic, som vil være tandlæge, havde først valgt studieretningen MAT1 – men valgte om, da denne med bioteknologi lød mere spændende. ”Her får man en masse baggrundsviden om mennesket og ikke kun matematik, fysik og kemi adskilt”

Biotek-studieretningen for alle med interesse i naturvidenskab

Amalie Andersen ved ikke endnu, hvilken videregående uddannelse hun vil tage, men hendes brede interesse for naturvidenskab fik hende til at vælge denne studieretning; ”Biotek-pakken er også til dem, der ikke helt ved, hvilken vej de vil gå endnu”, siger Amalie.

Ud over naturvidenskab er Julia Drzala også glad for samfundsfag og engelsk: ”Jeg valgte denne studieretning, da det så er muligt at hæve engelsk til A og samtidig have meget naturvidenskab. Det giver også en mulighed for at læse i udlandet senere.” siger hun glad.

Sofie Hessner, som vil læse medicin, fremhæver, at størrelsen på holdet er med til at alle kommer til orde og Peter kan komme rundt og hjælpe. ”Man føler sig hørt og ingen spørgsmål er dumme” siger Sofie.

Drenge er også velkommen

Læreren Peter Vestergård Holm fortæller, at han føler sig meget privilegeret over at have så engagerede elever. ”De er virkelig topmotiverede og man kan mærke, de brænder for naturvidenskab.” Han løfter sløret for, hvilke temaer de skal arbejde med til næste år: Hjernen og nervesystemet, lægemidler der påvirker nervesystemet og et emn om enzymer.

Naturvidenskab har de senere år tiltrukket flere og flere piger, men det er nok en tilfældighed at alle her på holdet er piger. Peter understreger, at hvis en dreng skulle melde sig, lover vi at tage godt imod ham! Pigerne griner.  

/LG

Bioteknologi

Bioteknologi er et naturvidenskabeligt fag som integrerer og anvender biologisk og kemisk viden, metoder og teknikker i det teoretiske og praktiske arbejde inden for sundhedsvidenskab, sygdomsbehandling og medicin samt natur.

Læs mere om faget her

Elevernes egne ord

"Jeg synes, det er rigtigt fedt at være elev på FVGH. Der er plads til alle og mulighederne for udvikling er uendelige."

"Det er en hyggelig og spændende oplevelse at være elev på FVGH. Jeg har lært meget siden jeg startede og føler jeg kan komme langt her."

"Jeg er super glad for at gå på FVGH, fordi der er en masse elevaktiviteter som man kan deltage i, og man får mange nye venskaber."

"FVGH er et rigtigt socialt sted med en masse skønne mennesker. Der er et kæmpe sammenhold blandt alle."

"At være HF-elev på FVGH er spændende og udfordrende med mange muligheder for personlig og faglig udvikling"

"FVGH er et mindre gymnasium og derfor kender man hurtigt stedet og menneskerne"

"På FVGH er der højt humør og en rigtig god stemning. Der er plads til alle og alle bliver hørt."

"FVGH har nogle fantastiske arrangementer og lærerne er super gode til at få alle med."

"Jeg synes at FVGH er et dejligt gymnasium med nogle rigtigt gode lærere der laver god undervisning."

"Jeg nyder at stå op hver morgen med tanken om at tage i skole på grund af den gode stemning på FVGH."