Frederiksværk Gymnasium og HF

Fodboldstævne mod andre gymnasier

Godt kæmpet!

I går (tirsdag d. 3/10) stillede FVGH stærkt op med et drenge- og pigehold til gymnasiestævnet, der blev afholdt på Ølstykke stadion. Her var mange gymnasier fra hele Nordsjælland mødt op for at hygge sig og forhåbentlig spille sig videre i finalen.
Drengene startede stævnet stærkt ud med en 9-1 sejr. Selvom vi spillede flot sammen og havde gode chancer, måtte vi med et nederlag og uafgjorte kampe desværre indse, at vi ikke kom videre til finalestævnet.
Pigerne startede ud med uafgjort, men fik spillet sig varme og sluttede af med en flot sejr! Det var desværre ikke nok til at gå videre og vi måtte derfor slukke drømmen om en plads i finalen for i år.
Der var god stemning hele dagen, og vi er klar igen næste år!

/KM

Elevernes egne ord

"Det bedste ved FVGH er at man hurtigt lærer alle at kende på tværs af klasserne"

"Jeg synes det er fedt at gå på FVGH fordi der er vildt fede muligheder for fritidsaktiviteter som musical, fodbold osv."

"Det bedste ved FVGH er sammenholdet i min klasse og de fedeste fester"

"FVGH er et hyggeligt sted med et godt fælleskab og ikke mindst gode minder"

"Det bedste ved FVGH er fællesskabet og alle de fede muligheder, fx masterclasses, der gør gymnasietiden ekstra fed!"

"Det bedste ved FVGH er, at man kan være sig selv, have det sjovt og glæde sig til at komme i skole."

"Jeg kan godt lide at FVGH giver mig plads til at passe min sport som eliteløber og udvikle mig fagligt, så jeg kan forfølge mine ambitioner og drømme inden for begge dele."

"Jeg synes, undervisningen er engagerende, og lærerne er passionerede"

"Det er en hyggelig og spændende oplevelse at være elev på FVGH. Jeg har lært meget siden jeg startede og føler jeg kan komme langt her."

"Jeg er super glad for at gå på FVGH, fordi der er en masse elevaktiviteter som man kan deltage i, og man får mange nye venskaber."