Frederiksværk Gymnasium og HF

Journalist for en dag

Kæmpe projekt for alle skolens elever om demokratisk mobilisering

Projektet JOURNALIST FOR EN DAG er arrangeret af Constructiveinstitute og skal bl.a. få unge til at bruge deres demokratiske stemme til at lave journalistik om et emne, der optager dem, undrer dem eller som de vil have fokus på. I dagene d. 5. og 6. november blev det almindelige skema ryddet for alle skolens elever, for at deltage i projektet med at producere film. Det kom der mange gode problemstillinger ud af, f.eks. 

  • Hvor meget bruger elever AI og til hvad?
  • Hvorfor har vi ikke en fælles idrætsdag på FVGH?
  • Hvor mange unge bruger Panodil og har stoffet bivirkninger?
  • Hvad er elevers fraværsårsager - og lyver de nogen sinde om dem?
  • Hvor stort er nikotinforbruget blandt FVGH-elever?
  • Er offentlig transport blevet for dyrt?
  • Hvad mener unge om at betale SKAT - og betaler vi for meget?
  • Hvorfor skal vi møde kl. 8.15, når unge synes det er for tidligt?
  • Hvorfor er unge ikke så interesseret i politik?
  • ...og mange flere

Det summede på skolen - nogen lavede interveiws, andre talte i telefon, skrev, redigerede og tog ud i "marken" for at spørge til folks holdninger om de relevante emner. 

Det kom der mange videoer ud af. En del af dem kan ses på skolens Facebook-side.

Elevernes egne ord

"Jeg synes, undervisningen er engagerende, og lærerne er passionerede"

"Jeg synes, det er rigtigt fedt at være elev på FVGH. Der er plads til alle og mulighederne for udvikling er uendelige."

"Det er en hyggelig og spændende oplevelse at være elev på FVGH. Jeg har lært meget siden jeg startede og føler jeg kan komme langt her."

"Jeg er super glad for at gå på FVGH, fordi der er en masse elevaktiviteter som man kan deltage i, og man får mange nye venskaber."

"FVGH er et rigtigt socialt sted med en masse skønne mennesker. Der er et kæmpe sammenhold blandt alle."

"At være HF-elev på FVGH er spændende og udfordrende med mange muligheder for personlig og faglig udvikling"

"FVGH er et mindre gymnasium og derfor kender man hurtigt stedet og menneskerne"

"Man bliver udfordret med mange nye opgaver, men lærerne er søde og hjælpsomme, og står klar til at hjælpe"