Frederiksværk Gymnasium og HF

Filmfestival på højt niveau

Begejstret dommerpanel og publikum

Torsdag d. 2. maj blev den årlige filmfestival afholdt på FVGH, hvor alle mediefagseleverne fremviste deres eksamensproduktioner for et levende publikum samt et dommerpanel. I år bestod dommerne af de filmglade lærere; Svend Ole Olesen, Inge Boesen og Thomas Rude Andersen. De udpegede følgende vindere:

Bedste film: ”Coelestum adspicit lucem/Den der øjner det himmelske lys” – lavet af Mads, Viktor, Jacob, Simon, Sylvester

Bedste skuespiller: Christian og Alexander for deres roller i filmen ”Tys-tys”

Bedste lyd og farver: ”Checkmate” – lavet af Cecilia, Magnus, Filip, Hamza og Aleksander

Bedste klip: ”En længsel efter mere” – lavet af Josephine, Amalie, Kira, Mie

Bedste drejebog: ”Et ringe forhold” – lavet af Laura, Nadia, Lydia, Nikoline, Yasmin

Niveauet var højt i år – mediefagseleverne havde virkelig lagt mange timer i deres produktioner og da det kom til publikumsprisen, som var en Doodle-afstemning, rendte filmen ”Tys-tys” med endnu en pris. De fik 43 ud af 90 stemmer! Flot gået!

Tillykke til alle vinderne og pøj-pøj med jeres mediefagseksamen.

/LG

Hold øje med hjemmesiden - efter eksamen offentliggøres links til nogle af eksamensproduktionerne!

Thomas, SVO og Inge var de filmkyndige dommere
Filmholdet bag "Tys-tys", som rendte med 2 priser!
Fremvisningslokalet var proppet

Elevernes egne ord

"Det bedste ved FVGH er at man hurtigt lærer alle at kende på tværs af klasserne"

"Jeg synes det er fedt at gå på FVGH fordi der er vildt fede muligheder for fritidsaktiviteter som musical, fodbold osv."

"Det bedste ved FVGH er sammenholdet i min klasse og de fedeste fester"

"FVGH er et hyggeligt sted med et godt fælleskab og ikke mindst gode minder"

"Det bedste ved FVGH er fællesskabet og alle de fede muligheder, fx masterclasses, der gør gymnasietiden ekstra fed!"

"Det bedste ved FVGH er, at man kan være sig selv, have det sjovt og glæde sig til at komme i skole."

"Jeg kan godt lide at FVGH giver mig plads til at passe min sport som eliteløber og udvikle mig fagligt, så jeg kan forfølge mine ambitioner og drømme inden for begge dele."

"Jeg synes, undervisningen er engagerende, og lærerne er passionerede"

"Det er en hyggelig og spændende oplevelse at være elev på FVGH. Jeg har lært meget siden jeg startede og føler jeg kan komme langt her."

"Jeg er super glad for at gå på FVGH, fordi der er en masse elevaktiviteter som man kan deltage i, og man får mange nye venskaber."