Frederiksværk Gymnasium og HF

DTU live til eleverne

I dag startede Matematik Master Class-holdet op

Live direkte fra DTU

Master-Matematik

Hvert skoleår oprettes nye, spændende Master Classes på FVGH. Som noget nyt, er skolen i år tilknyttet et tilbud fra Danmarks Tekniske Universitet i matematik, der løber over et år, fra nytår i 2.g til november i 3.g. Omfanget er 7 moduler og en projektdag på DTU i foråret, samt et tilsvarende forløb i efteråret.

Der arbejdes med nogle af de samme emner som ingeniørstuderende møder på 1. år af studiet, men tilpasset elevernes matematikfaglige forudsætninger og arbejdsformen vil minde om arbejdsformen i matematik på ingeniørstudiet. Deltagelse giver eleverne mulighed for at blive fagligt klædt på til at skrive SRP (Studieretningsprojekt i 3.g) i matematik indenfor emner, som ellers ikke ville være muligt.

”Udover det faglige, giver deltagelse en fordel for eleverne ved ansøgning om optagelse på DTU. Der er pt. 14 tilmeldte elever og mange af dem overvejer ingeniør-studiet efter endt studentereksamen”, fortæller lektor i matematik, Claus Eskildsen.  

Live direkte fra DTU

Elevernes egne ord

"På FVGH er der højt humør og en rigtig god stemning. Der er plads til alle og alle bliver hørt."

"FVGH har nogle fantastiske arrangementer og lærerne er super gode til at få alle med."

"Jeg synes at FVGH er et dejligt gymnasium med nogle rigtigt gode lærere der laver god undervisning."

"Jeg nyder at stå op hver morgen med tanken om at tage i skole på grund af den gode stemning på FVGH."

"Jeg nyder dagene på FVGH. Fra mandag til fredag sker der altid noget nyt og spændende."

"FVGH er et trygt sted at være. Her er åbent for mange fælleskaber."

"Skolen er et dejligt sted at være, vi kender allesammen hinanden på kryds og tværs af årgangene. Det gør også at alle føler sig velkommen."

"Man bliver udfordret med mange nye opgaver, men lærerne er søde og hjælpsomme, og står klar til at hjælpe"

"Man kan være sig selv og det bliver accepteret. Det er det, der er fedt ved FVGH."

"Jeg synes, det er dejligt, at vi har sådan et godt sammenhold. Alle kender og kan lide hinanden. Vi har nogle fantastiske lærere på skolen."