Frederiksværk Gymnasium og HF

Sprogfag med madlavning

Ikke nok med at eleverne er dygtige til sprog - de kan også trylle i et køkken

2a bagte ægte britiske scones

Vi havde sidste engelsktime, og vores søde 2.a'ere har bagt scones. Så kan det ikke blive meget mere engelsk! Her kan I se resultatet af deres anstrengelser samt et par billeder fra processen. 

/LN

¡Dale la vuelta a la tortilla!

Ries spanskhold bagte toritillas

Spanskeleverne fik lov at prøve kræfter med kunsten at vende en spansktortilla – ikke at forveksle med en meksikansk, hvor det ingen kunst er at vende den om, men det kan godt være noget af en udfordring at vende en spansk én af slagsen. ’Tortilla de patatas’ eller blot ’tortilla española’ – æggekage med kartofler – eller gazpacho (kold tomatsuppe) stod på menuen hos 2. og 3.g-spansk-eleverne mandag den 11. maj, hvor de trængte til at svinge stegepanderne efter de mange uger med virtuel læring. ’Darla vuelta a la tortilla’ betyder også på spansk at vende en træls situation (læs: stigende skærmtræthed) til noget positivt – og det må man sige at spanskeleverne gjorde! Æg, løg, kartofler – stege, pochere, og vende: ¡Que aproveche! Gid det må smage!

/RH

Elevernes egne ord

"Det bedste ved FVGH er at man hurtigt lærer alle at kende på tværs af klasserne"

"Jeg synes det er fedt at gå på FVGH fordi der er vildt fede muligheder for fritidsaktiviteter som musical, fodbold osv."

"Det bedste ved FVGH er sammenholdet i min klasse og de fedeste fester"

"FVGH er et hyggeligt sted med et godt fælleskab og ikke mindst gode minder"

"Det bedste ved FVGH er fællesskabet og alle de fede muligheder, fx masterclasses, der gør gymnasietiden ekstra fed!"

"Det bedste ved FVGH er, at man kan være sig selv, have det sjovt og glæde sig til at komme i skole."

"Jeg kan godt lide at FVGH giver mig plads til at passe min sport som eliteløber og udvikle mig fagligt, så jeg kan forfølge mine ambitioner og drømme inden for begge dele."

"Jeg synes, undervisningen er engagerende, og lærerne er passionerede"

"Det er en hyggelig og spændende oplevelse at være elev på FVGH. Jeg har lært meget siden jeg startede og føler jeg kan komme langt her."

"Jeg er super glad for at gå på FVGH, fordi der er en masse elevaktiviteter som man kan deltage i, og man får mange nye venskaber."