Frederiksværk Gymnasium og HF

Karrierelæring om naturvidenskabligt studie

Nanoscience-studerende fra KU på besøg på FVGH

Kemi A holdet og fysik B holdet fra 2x, havde mandag d. 9/11 besøg af tre studerende fra nanoscience-studiet på Københavns Universitet. De tre studerende var anført af Ida Kær Mønge, som blev student hos os i 2017. De gav et meget grundigt indblik i, hvad det vil sige, at være studerende ved et naturvidenskabeligt studium ved KU. Både hvad angår det faglige indhold i det meget tværfaglige studium, det sociale liv, rammerne for studiet og studenterlivet. Undervejs blev afprøvet et forsøg med bestemmelse af tykkelsen af blodceller vha. laser og braggs lov. Dejligt at få besøg af sådan nogle engagerede studerende, når vi nu ikke kan tage så meget ind og besøge videregående uddannelser som vi plejer. 

Besøget er en del af den karrierelæring, som alle elever skal have en del af gennem gymnasietiden. De tre studerende kunne bl.a. fortælle at det i dette Corona-efterår er muligt at være student for en dag, hvor man følger en studerende på KU virtuelt.

/TJ

Elevernes egne ord

"Det bedste ved FVGH er at man hurtigt lærer alle at kende på tværs af klasserne"

"Jeg synes det er fedt at gå på FVGH fordi der er vildt fede muligheder for fritidsaktiviteter som musical, fodbold osv."

"Det bedste ved FVGH er sammenholdet i min klasse og de fedeste fester"

"FVGH er et hyggeligt sted med et godt fælleskab og ikke mindst gode minder"

"Det bedste ved FVGH er fællesskabet og alle de fede muligheder, fx masterclasses, der gør gymnasietiden ekstra fed!"

"Det bedste ved FVGH er, at man kan være sig selv, have det sjovt og glæde sig til at komme i skole."

"Jeg kan godt lide at FVGH giver mig plads til at passe min sport som eliteløber og udvikle mig fagligt, så jeg kan forfølge mine ambitioner og drømme inden for begge dele."

"Jeg synes, undervisningen er engagerende, og lærerne er passionerede"

"Det er en hyggelig og spændende oplevelse at være elev på FVGH. Jeg har lært meget siden jeg startede og føler jeg kan komme langt her."

"Jeg er super glad for at gå på FVGH, fordi der er en masse elevaktiviteter som man kan deltage i, og man får mange nye venskaber."