Uganda Street Fashion versus Frederiksværk Street Fashion
Kreative 1.g'ere
Som led i KREA DAG tog et udvalg af 1.g-elever i Gjethuset i Frederiksværk, for at se Udstillingen ”Kampala Street fashion - 50 kvindeportrætter fra Ugandas Hovedstad”.
Marie Visti, Tekstildesigner og udviklingskonsulent, kom og holdt foredrag om projektet for eleverne på dagen. Her fortalte Marie Visti, i store træk, om tankerne bag, inspirationen, udfordringerne der opstod i et travlt og meget fattigt kvarter, samarbejdet med de lokale ildsjæle, samt fortællinger om nogle af de portrætterede kvinders liv og baggrund.
Eleverne arbejdede efterfølgende med den praktiske opgave (abstrakt billed- og kollage fremstilling): At visualisere og fortolke forskelle og ligheder mellem Uganda Street Fashion & Frederiksværk Street Fashion. Egen fotoindsamling dels fra udstillingen, dels på Frederiksværk Gågade, dannede grundlag for elevernes inspiration.
Resultatet af elevernes fortolkninger og udtryk, udstilles i løbet af uge 11 i kantinen.
Kreative hilsener
IN & SHJ