Frederiksværk Gymnasium og HF

OPERA FRA VENEDIG

Musikeleverne til operakoncert i Gjethuset

I dag fik vores musikelever en unik og helt egen koncertoplevelse, da operasangerne Clara Cecilie Thomsen og Sidsel Aja Eriksen under overskriften “Opera fra Venedig” sang arier og duetter i Gjethusets koncertsal akkompagneret af pianist Jacob Beck.

Der er måske en vis lighed mellem Venedig og Frederiksværk med kanalen…

Begivenheden var arrangeret af Halsnæs Musikforening i samarbejde med gymnasiet og Gjethuset.

Undervejs fik eleverne rig mulighed for at stille spørgsmål til de optrædende. De spurgte f.eks. -“Skal man kunne sprog for at blive operasanger?”, -“Bliver der skrevet operaer i dag?”, -“Hvordan vænner man til at stå på en scene?” Og -“Har I et godt råd til en, der aldrig har hørt opera før, hvordan lytter man til det?”

Til det sidste spørgsmål svarede formand for Halsnæs Musikforening Simon Duus, der selv er operasanger til dagligt (og også deltog i koncerten med et par indslag), at det ikke skal føles som en test at høre klassisk musik. Der kræves ingen forudsætninger, man skal bare opleve det og se, hvad det får en til at føle. Han opfordrer eleverne til at opleve og opsøge kunst i alle former.

Han gav et par tips til tilbud til unge: “Ung i operaen” og “Sceneskift”.

Simon er i øvrigt selv student fra Frederiksværk Gymnasium og HF.

/LG

Simon Duus

Elevernes egne ord

"Jeg synes, det er rigtigt fedt at være elev på FVGH. Der er plads til alle og mulighederne for udvikling er uendelige."

"Det er en hyggelig og spændende oplevelse at være elev på FVGH. Jeg har lært meget siden jeg startede og føler jeg kan komme langt her."

"Jeg er super glad for at gå på FVGH, fordi der er en masse elevaktiviteter som man kan deltage i, og man får mange nye venskaber."

"FVGH er et rigtigt socialt sted med en masse skønne mennesker. Der er et kæmpe sammenhold blandt alle."

"At være HF-elev på FVGH er spændende og udfordrende med mange muligheder for personlig og faglig udvikling"

"FVGH er et mindre gymnasium og derfor kender man hurtigt stedet og menneskerne"

"På FVGH er der højt humør og en rigtig god stemning. Der er plads til alle og alle bliver hørt."

"FVGH har nogle fantastiske arrangementer og lærerne er super gode til at få alle med."

"Jeg synes at FVGH er et dejligt gymnasium med nogle rigtigt gode lærere der laver god undervisning."

"Jeg nyder at stå op hver morgen med tanken om at tage i skole på grund af den gode stemning på FVGH."