Lisbeth er den bedste
Kåret som årets gymnasiekoordinator for Projekt Forskerspirer
Lisbeth Haulrig Bertelsen modtog titlen som årets gymnasiekoordinator for Projekt Forskerspirer. Det er et valg der er foretaget på baggrund af alle de deltagende spirers indstillinger. Som koordinator har Lisbeth motiveret og inspireret elever, som er begejstrede for videnskab, til at dykke ned i hver deres interesseområde og yde deres bedste.
Da Lisbeth ikke kunne være tilstede ved den officielle udnævnelse på universitetet, blev det rektor Peter Brink, som tog imod diplomet på vegne af hende. I fredags blev diplomet så overrakt Lisbeth selv.
STORT TILLYKKE!
Projekt Forskerspirer
Projekt Forskerspirer er et landsdækkende talentprogram for nysgerrige og talentfulde gymnasieelever, der har lyst til at prøve kræfter med, hvad det vil sige at arbejde som forsker, og hvordan det er at studere på et universitet. Projektet varer ét år. Ved årets afslutning har alle udviklet deres helt eget undersøgelsesdesign på et forskningsprojekt. Der nomineres tre forskerspirer inden for hver kategori. Til slut udpeger en jury én forskerspirer inden for hver af de fire kategorier, som hver vinder titlen som Årets Forskerspirer. Elever fra FVGH flere gange været både været nomineret og vundet. I det daglige kan eleverne sparre med Lisbeth, som er koordinator på FVGH.