Frederiksværk Gymnasium og HF

Karakterdannelse

Vedholdenhed, selvkontrol, tillid, viljestyrke, nysgerrighed, ansvarlighed, engagement, empati, taknemmelighed og livsmod i fokus

FVGH er gået ind i et samarbejde med Center for Karakterdannelse om at styrke vores karakterdannende værdier på skolen. 

Selv skriver de: Vi ønsker at inspirere, motivere og udruste skolekultur og den pædagogiske faglighed, så karakterdannelse og kompetenceuddannelse integreres i alle dele af skolelivet, og dermed øger karakterstyrker som vedholdenhed, engagement, selvkontrol, tillid, nysgerrighed, ansvarlighed, empati, taknemmelighed og livsmod.

På vores seneste Pædagogisk Rådsmøde afprøvede vi en af øvelserne, som senere skal introduceres i klasserne: Byg en and i LEGO. Alle ænderne var bygget af de samme klodser - men var alligvel vidt forskellige. Det er ligesom os mennesker: Vi består af de samme klodser, men alle forskellige. Den næste opgave handlede så om at finde sammen med nogle andre ænder, som havde noget tilfælles. Budskabet er at alle skal være en del af et fællesskab. Alle skal have en ven. 

I både 1y og 2b er de allerede blevet præsenteret for karakterstyrkerne TILLID og ENGAGEMENT gennem samtalekort og "quiz-og-byt"-metoden. 2b har i dansk skrevet klummer til den lokale avis om emner, der optager de unge. Det viser et stort engagement i lokalmiljøet og lyst til at være talerør for de unges generation.

I den kommende tid vil der komme endnu mere fokus på karakterdannelse i alle fag og i skolens øvrige aktiviteter. 

Lærerne skriver værdier ned

Elevernes egne ord

"Jeg synes, undervisningen er engagerende, og lærerne er passionerede"

"Jeg synes, det er rigtigt fedt at være elev på FVGH. Der er plads til alle og mulighederne for udvikling er uendelige."

"Det er en hyggelig og spændende oplevelse at være elev på FVGH. Jeg har lært meget siden jeg startede og føler jeg kan komme langt her."

"Jeg er super glad for at gå på FVGH, fordi der er en masse elevaktiviteter som man kan deltage i, og man får mange nye venskaber."

"FVGH er et rigtigt socialt sted med en masse skønne mennesker. Der er et kæmpe sammenhold blandt alle."

"At være HF-elev på FVGH er spændende og udfordrende med mange muligheder for personlig og faglig udvikling"

"FVGH er et mindre gymnasium og derfor kender man hurtigt stedet og menneskerne"

"Man bliver udfordret med mange nye opgaver, men lærerne er søde og hjælpsomme, og står klar til at hjælpe"