Frederiksværk Gymnasium og HF

Temaeftermiddag på spansk

Seksualundervisning i Mexico og Colombia - på spansk

Mandag d. 5. september deltog alle 3.g spanskelever i en temaeftermiddag om seksualundervisning i Mexico og Colombia. Vi havde besøg af Salka, en dansker som har grundlagt organisationen Mi cuerpo/Min krop, som arbejder med seksualundervisning i Mexico og Colombia. Hun havde to af sine undervisere med; Nori fra Mexico og Shanon fra Colombia. De lavede sammen et meget interessant oplæg om blandt andet seksualitet, køn, samtykke og mandschauvinisme, som mundede ud i gode refleksioner og diskussioner. Og på trods af de svære problemstillinger foregik det meste på spansk! Eleverne kastede sig ud i det med krum hals og blev selv til tider overrasket over, hvor meget de faktisk kan forstå og udtrykke på spansk. Alt i alt en superspændende og lærerig eftermiddag.  

Elevernes egne ord

"Det er megafedt at gå på FVGH. Det er altid en spændende dag med masser af fantastisk undervisning og de bedste kammerater."

"Det bedste ved FVGH er de gode lærere og det faglige niveau"

"FVGH er et trygt og fedt sted med plads til alle"

"FVGH et trygt, lærerigt, sjovt og mega fedt sted at være hver dag. Både elever og lærere er tolerante mennesker"