Eksamen
Her kan du læse om Mundtlig eksamen
Her kan du læse om Skriftlig eksamen
Generelt om eksamen:
- Du må, ja faktisk SKAL DU komme i god tid til din eksamen. Hvis der er sygdom på eksamensholdet kan der være behov for at flytte en eksamenstid, så vi beder jer være i god tid og være fleksible.
- Du skal medbringe alt det, som din lærer beder dig om – noter, tekster etc.
- Du må IKKE bruge internettet, have kontakt med andre eller lignende, mens du sidder i forberedelse eller er til eksamen. Derfor skal du, hvis du har forberedelse til din mundtlige eksamen, lægge din telefon i eksamenslokalet, samt sørge for, at ALT HVAD DER KAN DOWNLOADES, ER DOWNLOADET. Hvis dine lærere har brugt særlige sites, som I gerne må bruge i forberedelseslokalet, vil de fortælle jer hvilke I må have tilgang til – men kan du downloade det, så gør det!
- Fra og med sommereksamen 2024 vil der, ved mundtlig eksamen, være fælles forberedelseslokaler med en fast vagt til overvågning af computerbrug i forberedelseslokalet.
Ved den skriftlige eksamen møder ALLE kl. 8:45 SENEST. Herefter placeres telefoner på bordet i hallen i slukket tilstand og med en post-it seddel på og man gør sig klar ved sit bord. Man logger man sig på netværket ‘eksamen-lukket’. Alle andre retningslinjer kan findes ved at kigge på den vedhæftede fil på denne begivenhed.
Sygdom under eksamen
Hvis du bliver syg:
- Hvis du bliver syg UNDER en eksamen, vil du skulle til sygeeksamen.
- Hvis du er syg på dagen for eksamen, SKAL du RINGE til skolen ml. 7:45-8:15 og meddele at du ikke kan møde. Du vil blive bedt om at fremvise lægeerklæring (som du selv skal betale) og du vil så komme til sygeeksamen. Det er IKKE tilstrækkeligt at skrive i Lectio, pr. sms eller mail til lærere og/eller rektor.
- Udeblivelse fra eksamen betyder, at uddannelsen ikke kan færdiggøres, og du udskrives af skolen.