Frederiksværk Gymnasium og HF

Fejlmeddelelse

Notice: Undefined index: und i _preprocess_addon_image() (linje 60 af /var/www/fvgh.dk/public_html/sites/all/themes/frederiksvaerkgym/preprocess/preprocess_addon.php).

Nikotin-stop-kursus ved Maiken fra rygekonsulenterne

Nikotin-stop-kursus hos Maiken fra Rygestopkonsulenterne starter op på tirsdag d. 13/9 kl. 14.

Der vil være the og kaffe samt boller på alle møder. 
Tilmelding sker på kontoret og optagelse på kurset bekræftes herefter af Maiken pr. SMS

Lærerne på skolebænken

Aktionslæring

Tirsdag eftermiddag blev et aktionslæringsforløb for lærerne skudt i gang. I forlængelse af tidligere afholdt kompetenceforløb i klasseledelse er formålet med aktionslæring som kompetenceudviklingsforløb at styrke det pædagogiske samarbejde undervisere imellem. Konsulent og supervisor Ulla Nedergaard er tovholder på projektet og vi glæder os anvende aktionslæring i vores undervisning.

Årets musical: Sister Act

Premiere d. 30. november. Forestillinger d. 1., 2., 3. december

Plakaten er tegnet af Helena Wegener Hou-Vangsaa 1y

Se de mange fotos på vores Facebook-side!

Følg musicalen på Instagram

Halløj i klosteret! Sister Act er en komedie der for en stor dels vedkommende udspiller sig på et nonnekloster i Philadelphia i slutningen af 1970’erne. Natklubsangeren Deloris bliver vidne til et mord, begået af hendes kæreste Curtis, hvorefter hun må søge tilflugt på et nonnekloster. Det bliver hurtigt klart, at Deloris’ baggrund ikke er helt på linje med det fromme klostermiljø og derefter bølger det frem og tilbage. Deloris’ musikalske baggrund er dog med til at sætte liv i det skrantende musikliv i klosteret - om end ikke alle er lige begejstrede for den nye stil Deloris introducerer.

Sister Act er baseret på filmen af samme navn (på dansk "Halløj i Klosteret") fra 1992 med Whoopi Goldberg i hovedrollen. Den blev adopteret som musical i 2006 med musik af Alan Menken og tekst af Glenn Slater. Musicalen havde premiere i Californien og har siden været opført på både Broadway og West End i London. Da den ikke har været opført i Danmark før, er der altså her tale om en DANMARKSPREMIERE.

Snyd ikke dig selv for den enestående mulighed det er at sætte en Danmarkspremiere op og blæse Sister Act ud over Halsnæs!

/Musicalteamet

Store dyste- og ryste-sammen dag for 1.årgangseleverne

Asserbo Slotsruin

Fredag var alle 1.årgangseleverne på tur til Asserbo Slotsruin. Der blev klassevis dystet i 3 discipliner: Posteløb, et selvlavet trofæ og ikke mindst tovtrækning.  

På posteløbet kom eleverne gennem 7 poster, hvor de blev udfordret i bla. kreativitet, hukommelse, holdsang og fingermotorik. Ved bedømmelsen blev der lagt vægt på holdånd, samarbejde og det endelige produkt.  

Afslutningsvis blev der budt på pølser til præmieoverraskelsen, hvor der i alle 3 dyster var tæt løb. 

1p vandt posteløbet, G3 vandt ubesejret tovtrækningen og G5 vandt prisen for det flotte trofæ med ordene ”Symbolsk halskæde, hvor hver unik grankogle repræsenterede et klassemedlem. Også eleven som ikke var med på dagen”.   

Tak til alle for en hyggelig og varm dag. Vi glæder os til at se jer samarbejde, præstere og være lige så motiveret, når vi mødes til undervisning igen!

Velkommen

Vi ses i morgen!

Lærerne er i fuld gang med at planlægge det nye skoleår - og I kan godt glæde jer!

Vi ses i morgen (onsdag): 1.g og 1.HF møder kl. 9-12, torsdag møder resten af eleverne (tjek jeres skema i Lectio)

Introdag for 1.årgangselever

Kl 09:45

Introarrangement for 1.årgang i Asserbo plantage 9:45-15.30 og efterfølgende fælles grillhygge for alle 1. årgangs-elever og deres teamlærere.

Nærmere info følger!

2.g, 3.g og 2.HF første skoledag

Kl 08:15

Så tager vi hul på skoleåret 2022/23

Vi glæder os til at se jer!

Første skoledag 1.g og 1.HF årgang 2022

Kl 09:00

1.årgangseleverne har deres første skoledag d. 10. august kl. 9.00 og vi glæder os til at byde jer velkommen på vores skole!

Læs velkomstbrevet med mange nyttige informationer her!

Translokation 2022

Flot farvel til 3a, 3b, 3x, 3y, 3z, 2p og 2q

Stort tillykke til jer alle!

En festlig translokation for alle vores afgangselever og deres pårørende.

Der blev uddelt legater til 

Frederikke Juhl Gyrming 3a (Rotary-legat) ,

Jonas V. Gaarn 2p (både Rotary-legat og Jyske Bank-legat for højeste snit på HF: 11,9),

Laurits K. S. Brandal, 3z (for højeste snit STX: 11,9),

Katrine Brask Olsen 3a for sin sociale indsats på skolen,

Amalie Ungermann Bichel 3a og Malou Kristiansen 3z for deres indsats for miljøet.

Uddrag fra rektors translokationstale: 

Om lidt ligger det hele bag jer. Jeg vil ikke ynke jer for det I glip af, men i stedet glæde mig over, hvad l har lært og tager med jer videre i livet. I har fået undervisning i særklasse af lærere, der hver dag brænder for at formidle deres fag, skabe gode relationer til jer og gøre en forskel i den måde I anskuer verden, og mange af jer har dyrket fællesskaber på tværs af årgange i årets musical, talenttilbud, elevråd og meget andet.

John Donne var en engelsk digter or præst (måske I kan genkende hans navn fra engelsk A?). Donne skrev i 1624 digtet ”No Man Is An Island”, mens han selv lå syg og afskåret fra omverden. Digtet, som bliver det eneste litterære citat I får i denne tale, tematiserer netop mennesket som et relationelt væsen. Digtet lyder således i en klassisk dansk oversættelse:

Intet menneske er en ø, en verden for sig;

ethvert menneske er et stykke af fastlandet, en del af det hele;

om en lerklump skylles bort fra havet, eller et forbjerg, eller din vens hus, eller dit eget,

Europa bliver mindre derved;

ethvert menneskes død river noget fra mig, thi jeg er ét med den ganske menneskehed,

så derfor skal du ikke spørge: Hvem ringer klokkerne for?

De ringer for dig.

Nej, intet menneske er en ø – vi hænger sammen, vi deler verden og liv.

Så derfor – kære klimatosser årgang 2022 med den største grad af samfundssind og et altid gyldigt Coronapas på mobilos – gå ud og find jeres vej i livet, gør det I har lyst til og som giver jer glæde og mening -  forvent ikke at det bliver en dans på roser hele vejen igennem – men dyrk fællesskabet og kærligheden, uanset hvilken form kærligheden tager. Vær den bedste version af jer selv og tag ansvar!

Med disse ord dimitterer jeg årgang 2022 fra Frederiksværk Gymnasium og HF.

Nu er studenterne på vej ud i verden...

Festlig fejring af studenter

Liv på græsplænen foran skolen

STORT TILLYKKE TIL ALLE STUDENTER!

De første studenter springer ud i dag

Stort tillykke til jer alle sammen!

I dag blev flaget hejst foran FVGH af årets første studenter: Julie Møller 2q (mundtlig engelsk), Adam Hasan Deniz 3b (mundtlig dansk), Albert Appel 3y (mundtlig dansk), Alberte Egesø 3z (mundtlig matematik).

De fik alle fire deres huer på kl. 9.45 og måtte derfor deles om opgaven - godt hjulpet på vej af rektor Peter og pedel Erwin.

Stort tillykke til jer og til alle der bliver studenter de kommende dage!

Læs hvad den lokale presse skrev - klik her!

Spil spansk

Hyggelig spansktime

1.g spanskeleverne havde i fredags en hel dag med spansk. Der skulle repeteres grammatik til den helt store guldmedalje, og eleverne knoklede med verber, substantiver og adjektiver i lange baner. En del af opgaven for nogle af eleverne var at lave spil, hvor spillerne dyster i spansk sprog og korrekt grammatik. Der blev lavet nogle flotte spil, som vi alle spillede som afslutning på en hyggelig dag.

/MFT

Tre FVGH-elever holdt taler ved kommunalt Grundlovsdagsarrangement

Stor ros fra Helle Lunderød til Kamille, Jonas og Andreas

Solen bragede ned fra en skyfri himmel og kommunen havde inviteret til fejring af Grundlovsdagen på plænen ved Krudtværksmuseet. Talerne blev holdt – ”De var alle ret gode”, sagde Helle Lunderød; ”så behøver vi ikke være bekymrede for demokratiet i fremtiden i Danmark, for de unge ved godt, at demokratiet er noget der skal værnes om og passes på. Vi må ikke tage det for givet!”.

Gennem de sidste tre uger har et 1.g samfundsfagshold på FVGH med Randi Søborg som underviser, arbejdet med tre Grundlovstaler. Arbejdsprocessen bestod af fælles brainstorm, opdeling i emner, videre til 1.gruppearbejde, for at stoppe ved 1.hjemmearbejde for til næstsidste stop; fælles gennemgang i klassen.

På vegne af holdet, blev det Kamille Alberte Søborg Laursen 1y og Jonas Mikkelsen 1.z, Andreas Kobborg Bork 1.z, der holdt talerne. De havde selv stået for den sidste finpudsning og forberedelse til dagen, d. 5. juni: Grundlovsdag.

Der var lidt nerver på før talerne skulle holdes: - ”Jeg synes det er en smule skræmmende at skulle tale foran så mange mennesker. Man vil jo gerne have at publikum synes, det man siger er godt. Men jeg tænker, det nok skal gå godt. Jeg har jo hele mit samfundsfagshold", sagde Kamille. Læs Kamilles tale her!

Tillykke til jer alle med den store bedrift! Læs Jonas' tale her!

"Jeg synes det er en smule skræmmende at skulle tale foran så mange mennesker. Man vil jo gerne have at publikum synes, det man siger er godt. Men jeg tænker, det nok skal gå godt. Jeg har jo hele mit samfundsfagshold "

Forberedelser i samfundsfagstimerne
Forberedelser i samfundsfagstimerne

Informationsmøde for kommende 1.g og 1.hf-elever og forældre

Kl 18:30

Vi vil gerne invitere dig som kommende elev og dine forældre til informationsmøde før sommerferien, hvor I kan høre om opstarten på Frederiksværk Gymnasium og HF.

Vi holder informationsmøde onsdag den 15. juni kl. 18.30-19.30 for kommende 1.g’ere og 1.hf’ere og forældre.

På mødet fortæller vi om, hvordan det er at starte i gymnasiet, hvilke hjælpemidler som fx computer du får brug for, mulighed for brush-up kursus i matematik inden skolestart, skolens forventninger til dig som elev og meget andet. Elevrådets næstformand fortæller lidt om, hvordan hverdagen ser ud fra elevperspektiv, og skolens ledelse står parat til at svare på jeres spørgsmål.

Vi glæder os meget til at hilse på jer og byde jer velkommen på FVGH.

Mødet foregår i skolens kantine.

Peter Brink/Rektor

SE POWERPOINTEN SOM BLEV VIST PÅ MØDET LIGE HER

Sidste skoledag

Afgangseleverne havde i går sidste undervisningsdag på FVGH

Det er vemodigt når noget godt slutter - men der er også noget godt på vej for vores kommende studenter på FVGH.

KB og PV skriver om deres sidste dag med 3b: Tak for nogle skønne år og tak for 2 hyggelige afslutningsmoduler, hvor der både blev eksamensorienteret, spist lækkerier i lange baner og spillet spil i skønt vejr

SVO sluttede af med et brag sammen med Kemi-A: De dygtige kemikere på Kemi A-holdet sluttede i dag af med kemikerens yndlingskage med brom-bærsyltetøj (hø-hø) og et ordentligt brag udenfor på græsset.