Frederiksværk Gymnasium og HF

2g SRO 2023-24

SRO på FVGH skoleåret 2023-24

Se også: https://www.fvgh.dk/sro-0

I løbet af sidste del af 2.g (uge 9) gennemføres et flerfagligt forløb, som afsluttes med en studieretningsopgave, SRO, som træning til studieretningsprojektet. Introduktion til muligheder i SRO starter man i uge 47 og valget af fagkombination skal foretages senest fredag uge 2 (20/1-2024 kl. 15:30) i Lectio via linket Fagvalg på elevens forside. Her noteres: Område = Emne og Bemærkning: Fagvalg og vejlederinitialer. I de nedenstående faner vælges det studieretningsfag, man har valgt og de resterende faner efterlades tomme. Tryk herefter gem. MK tildeler det andet fag og vejledere, når eleverne har valgt. Når vejleder-tildelingen er foretaget offentliggør MK/CLM fagvalget, så man kan se det på forsiden af Lectio (i 14 dg. – herefter kan fagvalget genfindes af både elever og lærere ved at klikke på Studieplan og finde fanen Fagvalg længst til højre).

Hvilke fag: Eleven vælger mindst ét studieretningsfag kombineret med et andet fag. Alle elever skal have mindst to fagkombinationer at vælge imellem.

Hvis lærerteams i de enkelte klasser ønsker sig andre og/eller flere kombinationer, kan man lave det. Man skal dog være opmærksom på, at visse lærere/fag kan blive overbebyrdet og fremlæggelser unødigt svære at tilrettelægge, hvis man vælger at tilbyde for mange fagkombinationer. En lærer, som kan se, at der bliver mange elever at vejlede i én klasse må undlade at melde sig i en anden klasse.

Der skal inddrages basal videnskabsteori og faglig metode med udgangspunkt i de fag, som indgår i forløbet.

Emner og problemformulering: Klassernes studieretningslærere udmelder det overordnede faglige tema (eller temaer i papegøjeklasserne), som resten af klassens lærere kan koble sig på og lærerne udarbejder én problemformulering for hver fagkombination.

Opgavens længde: Opgaven skal være på ca. seks til otte sider eksklusiv forside, noter, litteraturliste og eventuelle bilag, men incl. resumé.

MFT afklarer hvilke elever, der har behov for forlænget tid ved SRO-opgaven (man får ikke forlænget tid til DHO og SRP) og informerer klassens lærere om hvilke elever, der skal have en dag ekstra (lørdag i uge 10).

MK opretter en opgave i klassens opgaveportefolio – her oploades opgaveformuleringer på udleveringstidspunktet (fredag i uge 8 kl. 14). Der oploades en opgaveformulering pr. fagkombination. Når MK har fået oplyst hvilke lærere, der skal være vejledere i SRO, tilknytter MK lærerne til SRO-holdet. Således kan lærerne selv oprette opgaver for SRO-holdet, og de enkelte vejledere kan tilgå opgaverne efter aflevering.

Opgavens udformning kan naturligvis variere, men skal i hvert fald indeholde følgende:

1. Titelblad med elevens navn, emnetitel, fagkombination, vejledernes navne og afleveringsdato

2. Resumé

3. Indholdsfortegnelse

4. Indledning til opgaven

5. Besvarelse af selve opgaven

6. Slutning eller konklusion på opgaven

7. Kildefortegnelse/litteraturliste

8. Eventuelle bilag

Bemærk: Det forudsættes at der løbende gennem opgaven anvendes noter/henvisninger efter de principper der er kendt fra historie/dansk-opgaven og andre større opgaver. 

Fremlæggelse: Forløbet med studieretningsopgaven afsluttes med elevens fremlæggelse af sin besvarelse, dialog mellem elev og vejledere herom og en evaluering rettet fremad mod studieretningsprojektet. I fremlæggelsen skal der være en videnskabsteoretisk refleksion. Fremlæggelsen placeres i uge 14 (de sidste tre dage efter påskeferien). Eleverne får ikke aflyst undervisning til fremlæggelserne, men må bruge ½ time før fremlæggelsen og selve fremlæggelsestiden (1/2) – hvis en elev får fravær i denne sammenhæng, noteres det under fraværsårsag og kan godskrives af CLM.

Efter fremlæggelsen forventes det, at eleven m. hjælp fra sine vejledere, fører feedback ind i sin O365-notesbog, med henblik på hvilke erfaringer og pointer der kan viderebringes til SRP´en.

Valgfag

Frederiksværk tilbyder en bred vifte af valgfag inden for både STX og HF.

AT

AT 2018-19

Almen studieforberedelse (AT) synger nu på sidste vers og her er de interessante datoer i skoleåret 2018-19:

AT-datoer til eksamensopgaven 2019:

  1. Man. 28/1 Årets eksamens-AT-emne offentliggøres i kantinen kl. 10 Link til opgaven finder du her
  2. Tors. 31/1: AT-workshop for alle 3.g elever og faglærere i 1. + 2. modul
  3. Tors. 21/2: AT-vejledning - ikke skemalagt 3. + 4. modul
  4. Man. 4/3: AT-vejledning - skemalagt
  5. Tirs. 12/3: AT-vejledning - skemalagt
  6. Ons. 27/3: AT-vejledning - skemalagt
  7. Man. 1/4: AT-arbejds- og afleveringsdag - senest kl. 12 v. opload i Lectio og et udskrevet eksemplar på kontoret.

 

Nyttige links:

Synopsisskabelonen finder du her.

Studierapportskabelonen her.

Talepapirsskabelonen her.

Videnskabsteori kan du læse om her.

AT-håndbogen kan du hente her.

AT-opgaven 2019

2HF SSO

Større Skriftlig Opgave i 2. HF

Se Powerpoint fra årets SSO-orientering her


Målet med at skrive den ” større skriftlige opgave” i 2. HF er ifølge undervisningsministeriets bekendtgørelse, at du som studerende skal kunne:

- demonstrere evne til faglig fordybelse og til at sætte dig ind i nye faglige områder

- demonstrere evne til at udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder og dermed forstærke den faglige fordybelse

- beherske relevante faglige mål i de indgående fag

- udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale

- demonstrere evne til faglig formidling

- besvare en stillet opgave fyldestgørende, herunder at der er overensstemmelse mellem     opgaveformuleringen og opgavebesvarelsen

- beherske fremstillingsformen i en faglig opgave (f.eks. citatteknik, noter, kilde-          og litteraturfortegnelse)

For at du kan opfylde disse mål, bedes du læse nedenstående grundigt.

Valg af fag og fagligt område

Den større skriftlige opgave i 2. HF er en individuel opgave, der skal skrives i mindst et fag på B-niveau og kan inddrage ét andet fag. Der er ikke krav til det faglige niveau i disse andre fag, d.v.s. C-niveau fag kan inddrages. Det er din egen beslutning, om du vil skrive i et eller flere fag, men det er vigtigt at tale med dine lærere, inden du beslutter dig. Samtidigt er det vigtigt, at du vælger at skrive i fag og emne/emner, der interesserer dig. Senest 6 uger før opgaveugen skal du have valgt fag og sammen med din lærer/lærere have foretaget områdeafgrænsningen. Det er vigtigt at bruge tid sammen med læreren/lærerne på denne proces, så afgrænsningen kan danne grundlag både for at du kan arbejde fornuftigt frem til opgaveugen, og at din vejleder/vejledere kan udforme den endelige opgaveformulering. I processen med at afgrænse det område du vil skrive inden for, er det vigtigt, du sammen med din vejleder/vejledere får afklaret, hvilke problemstillinger der er interessante og relevante.

Opgaveformuleringen

Opgaveformuleringen udformes af din vejleder/vejledere og vil dels sætte rammerne for hvad din opgave skal omhandle og dels angive de sammenhænge du skal behandle. Opgaven vil være opdelt i flere underspørgsmål på forskellige taksonomiske niveauer d.v.s. et redegørende, et analyserende og et vurderende niveau, sådan at det er klart, hvad der kræves af dig. Præcisionen i formuleringen må dog ikke være større, end at du har mulighed for selvstændigt at disponere din opgave. Opgaveformuleringen vil inddrage nogle aspekter eller ledsages af nogle bilag, der ikke har været drøftet med dig. Dette for at sikre at opgaven ikke kan være skrevet ”på forhånd”. Er der flere der arbejder med samme fagområde vil opgaverne være så forskellige, at ingen større del af besvarelserne kan være identiske.

Arbejdet op til opgaveugen

Når dit emne er fastlagt, skal du dels på egen hånd og dels ved hjælp fra lærerne finde frem til relevant faglitteratur. I denne proces kan du få rigtig god hjælp på vores studiecenter. Det er afgørende, at du hurtigt får en aftale med Lise Høyer (LH) om hjælp til at søge relevant materiale. Det kan til tider tage tid at få materialet hjem fra bibliotekerne. I dit arbejde med materialet er det vigtigt du tager notater. Du kan ikke umiddelbart huske hvad du læser hvor, så ved hjælp af notaterne kan du genfinde oplysningerne i skrive ugen. Det er ligeledes vigtigt at du får tilstrækkeligt materiale og husk at foruden bøger kan tidsskrifter, avisartikler, databaser, hjemmesider og film være godt materiale. I denne periode hvor du forbereder dig på opgaven og skaffer dig viden om emnet er det vigtigt, at du jævnligt taler med din lærer/lærere. Lærerne er dine vejledere, og det er vigtigt, at de hele tiden ved hvad du læser og kan hjælpe dig til at forstå dit materiale. Ved disse samtaler sikrer du også, at du og læreren/lærerne har samme opfattelse af hvad opgavetitlen skal lægge op til.

Arbejdet med opgaven

Når du får opgaven udleveret er det vigtigt at du læser opgaveformuleringen omhyggeligt igennem og evt. stiller opklarende spørgsmål inden du går hjem for at begynde arbejdet. Du skal gøre dig klart, hvad du bliver bedt om:

En redegørelse: her skal du, ud fra den viden du har skaffet dig gennemgå en/flere problemstilligger. Vise du har overblik over stoffet. Give en ordnet, forklarende fremstilling.

En analyse: vil sige at du foretager en kritisk metodisk undersøgelse at et bestemt problem eller materiale.

En diskussion: vil sige at sætte forskellige synspunkter overfor hinanden.

En vurdering: en selvstændig vurdering d.v.s at du afvejer et eller flere synspunkters holdbarhed.

Opgavens omfang

Den færdige opgave skal have et omfang af 10 – 15 computerskrevne sider med skriftstørrelse 12 og 1½linje afstand med 2400 tegn (incl. mellemrum). Til disse sider hører ikke forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, tabeller og andre bilag. Husk desuden at alle sider skal nummereres.

Opgavens udformning

Opgaveformuleringen vil være udformet sådan, at den kan besvares indenfor 10-15 sider.

● Opgavens indhold:

● Resume

● Indholdsfortegnelse

● Indledning til opgaven

● Besvarelse af opgaven

● Konklusion på opgaven

● Litteraturliste

● Eventuelle bilag, tabeller o.l.



Forsiden kan udgøres af den problemformulering der er givet fra din vejleder, og som ligger i Netprøver.dk. Du må dog også godt selv lave en forside. OPGAVEN SKAL AFLEVERES I PDF-FORMAT. 

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelsen svarer til din endelige disposition for besvarelsen. Den henviser til de enkelte overskrifter med sidetal. Denne indholdsfortegnelse kan først laves når opgavebesvarelsen er færdigskrevet.

Resumé

Kort resumé af opgaven på dansk. Det skal have et omfang på omkring 150 ord. Vær opmærksom på at der i bedømmelsen af resumeet både lægges vægt på den sproglige udformning og på om der er tale om en god sammenfatning af besvarelsen (se nederst på denne side). Resuméet tæller med i opgavens samlede sidetal.

Indledning

I indledningen skal du introducere dit emne og gøre rede for hvordan du vil gå frem i besvarelsen af problemformuleringen. Det er også i dette afsnit du redegør for din afgrænsning af opgaven, problemstillinger og fremgangsmåde/metode. Det skal altså fremgå hvad du vil undersøge, hvilket materiale du vil inddrage og hvordan opgaven er bygget op.

Besvarelsen

På disse sider arbejder du med at besvare de punkter, der er opstillet i din problemformulering. Det vil normalt være fornuftigt at besvare punkterne i den rækkefølge de står i problemformuleringen. For at komme i gang med arbejdet kan du udforme en foreløbig disposition i hovedpunkter og derefter begynde at besvare disse hovedpunkter. Undervejs kan du udarbejde underpunkter og således uddybe besvarelsen. Den foreløbige disposition vil på denne måde blive ændret undervejs i udarbejdelsen af opgavebesvarelsen. Det er vigtigt, at du løbende, mens du arbejder med opgaven, forsøger at vurdere hvad der er væsentligt for besvarelsen af dispositionen og hermed opgaven. Du må overveje om arbejdet med dispositionen vil føre til, at din opgaveformulering er blevet besvaret på tilstrækkelig vis.

Konklusion på opgaven

Det kan være hensigtsmæssigt at strukturere opgaven sådan, at du efter hvert hovedafsnit kommer med en delkonklusion. Dette er dog ikke et absolut krav, men til gengæld skal du til sidst samles opgavens hovedpointer op og lave en sammenfattende konklusion. Det er en god ide at sammenholde din konklusion med problemformuleringen, du fik udleveret og konstatere, om du har svaret på alle de stillede spørgsmål. En konklusion kan også være perspektiverende d.v.s pege på uløste problemstillinger i forbindelse med din analyse eller pege på betydningen i et større sammenhæng af de resultater du er nået frem til. Du skal derimod ikke skrive:” Jeg synes selv, jer er kommet godt igennem opgaven…” med andre ord lad vejleder og censor bedømme opgaven.

Litteraturliste

Her anfører du alt det materiale du har anvendt til din opgave d.v.s. bøger, artikler fra tidsskrifter og aviser, leksika, internetsider og film.

Litteraturen ordnes alfabetisk efter forfatternes efternavn. Derefter skrives i følgende rækkefølge: hele titlen, forlagets navn, trykkested og udgivelsesår.

Internetsider skal angives med fuldstændig adresse og dato for besøget på siden.

Bilag

Disse sider skal også nummereres.

Noter

Husk at du igennem hele din opgave skal sætte litteraturhenvisende fodnoter, så læseren hele tid ved hvilket materiale du anvender. I dine fodnoter henviser du til det materiale der danner baggrund for det skrevne og angiver hvor oplysningen findes. Noten kan se ud som følger:

1) ”Danmark i Vikingetiden” s.23

Du kan også nummerere dit materiale og skrive:

1) Værk 1 s.23.

Du skal desuden sætte litteraturhenvisende noter

- Når du citerer. Her skal du sætte citatet i anførselstegn og angive kilde til citatet med en fodnote hvor tallet der henviser til noten sættes hvor citatet stopper.

- Når du bruger illustrationer/billeder

- Når du bringer faktuelle oplysninger

Du kan desuden bruge fodnoter som forklarende noter når et begreb, en person eller begivenhed nævnes og der kort er brug for at sætte det nævnte ind i en sammenhæng.

Aflevering

Afleveringstidspunktet, som fremgår af Netprøver, skal overholdes.  Det accepteres ikke som undskyldning, at computeren brød sammen eller at den kopimaskine, du havde regnet med at kunne bruge, var i stykker.

Hvis du bliver syg

Hvis du bliver syg i opgave ugen, skal du straks henvende dig til rektor. Det gælder især, hvis din sygdom forhindrer at du afleverer opgavebesvarelsen rettidigt.

Bedømmelsen af opgaven

Bedømmelsen af din opgave skal ses i forhold til de faglige mål, der gælder for det/de fag, opgaven er skrevet indenfor. Herudover lægges der vægt på:

- om den stillede opgave er besvaret ud fra de formulerede krav

- om der er sammenhæng mellem den tidsmæssige ramme og besvarelsens omfang og kvalitet

- om der er benyttet relevant baggrundsstof for besvarelsen

- om stoffet er formidlet på tilfredsstillende måde og er behandlet tilstrækkeligt dybtgående

- om det anvendte materiale er inddraget i rimeligt omfang

- om der er præcise henvisninger og fyldestgørende dokumentation

- om alle kilder er oplyst, og noter og litteraturliste er korrekte og fyldestgørende

- om fremstillingen er overskueligt disponeret , og at der er sammenhæng i besvarelsen

- om den sproglige udformning er klar, præcis og ensartet igennem hele opgaven

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af besvarelsen.

 

Vigtige datoer i 2023/24:

• 08.01-2024: Information i kantinen ved PB.

• 11.1-2024: SSO-intro og workshop i 2. og 3. modul (samlet i A11/A12). 1. del af modulet er med dansklæreren og 2. del + 2. modul er workshop. Alle faglærere har udarbejdet idékatalog frem mod denne begivenhed og alle elever har læst det igennem som lektie (IN og PK).

• 22.01-2024: Frist for valg af fag og fagområde i Lectio + papir.

• Hver elev får tildelt en vejleder i det fag, eleven skriver i – det offentliggøres d. 26.01-2024.

• Torsdag d. 01.02-2024 samt 09.02-2024 er der skemalagt SSO-vejledning 

• Lærerne oploader opgaveformuleringen senest torsdag d. 22.02-2024 kl. 12.

• 24.02-2024: Udleveringsworkshop kl. 8:15 med en lærer – alle elever skal have kontakt med deres vejleder på udleveringsdagen, så det kontrolleres, at alle elever forstår deres problemformulering.

• 01.03-2024: Frist for aflevering i Netprøver kl. 12 – husk at opgaven skal afleveres som pdf.

-------------------------------------------------------------------------------------------

Resume

Typisk skrives som en kortfattet formidling af opgavens formål, metode, resultat og konklusion. Det er f.eks. en vigtig del af opgaveskrivningen i større skriftlig opgave at kunne begrunde formålet med ens egen opgave ud fra et fagligt perspektiv og vise indsigt i metodevalg og analyse.

Et resumé indeholder typisk følgende elementer:

· Formål med opgaven/undersøgelsen, dvs. kort beskrivelse af baggrunden for opgaven/undersøgelsen (f.eks. hvorfor området er vigtigt at undersøge) og en faglig begrundelse for formål med egen opgave.

· Metode, dvs. en kort beskrivelse af elevens egen metode, dvs. hvordan man har undersøgt problemet, f.eks. med reference til vigtig teoretisk viden, laboratorieforsøg eller indgået faglig viden.

· Resultat, dvs. kort beskrivelse af resultatet af undersøgelsen (f.eks. med reference til statistiske udregninger, resultat af analyse og diskussion).

· Konklusion med en ganske kort beskrivelse af det vigtigste resultat af opgavens undersøgelse.

(kilde: UVM vejledning SSO hf 2018)

3g SRP

SRP-proces på FVGH 2023-24:

Ti 14/11-2023 kl. 9:50: Orientering om SRP + efterfølgende skrivemodul ud fra Flyums 7-trinsmodel: (en uge tidligere end i år, da Musical-ugen er flyttet)

  1. Hurtigskrivning
  2. Hovedbudskab/fokus i én sætning
  3. Sætningen omformuleres til et spørgsmål
  4. Formulering af alternative spørgsmål
  5. Diskussion og vurdering af spørgsmålene
  6. Valg af spørgsmål
  7. Forklaring af og begrundelse for valget

Ti 21/11-2023: Fagworkshop SRP i kantinen – alle faglærere i 3.g + alle 3.g-elever (2. modul) også en uge tidligere end i år.

Fr 8/12-2023: Senest valg af SRP fag og emne samt ønske om lærere i Lectio - herefter vil vi meget gerne høre om der er særlige ønsker fra lærerne mht. fordeling (fx aftale af fordeling mellem fagkolleger og/eller særlige elevhensyn).

Ma 11/12-2023: 3.g dansk-modul til arbejde med elevproblemformuleringen. Skal være afleveret senest søndag 17/12 (dansklæreren opretter opgaven) og rettet af dansklæreren senest fredag d. 5/1-2024, så eleven kan nå at rette til inden onsdag d. 10/1, hvorefter vejledere kan orientere sig udkastene som forberedelse til fredagens vejledning.

To 14/12-2023: Offentliggørelse af tildelte SRP-vejledere i Lectio (bemærk navne ligger kun 14 dg. På forsiden, men kan altid genfindes under: studieplan/fagvalg (faner over dit skema).

Fr. 12/1 2024: Der afsættes en dag, hvor alle 3.g-klasser får Videnskabsteori I: videnskabsteorilærer i 45 min og der arbejdes med videnskabelig metode, epistemologi og ontologi. Herefter skemalægges der vejledning med begge tildelte vejledere, hvor der arbejdes med problemformulering evt. ud fra ’Pentagon for den skriftlige opgave’. Dagen afsluttes evt. med nytårskur/café.

Fr 19/1-2024: 3.g dansk-modul til arbejde med elevproblemformuleringen. Denne skal ikke afleveres eller rettes, men dansklæreren hjælper med de sidste udfordringer i modulet.

Ti 23/1-2024: Aflevering af elevproblemformulering (MK opretter opgaven)

Uge 5-2024: Videnskabsteorimodul II (skemalægges af MK) m. videnskabsteorilærer. Her arbejdes der med paradigmeskift.

Ti 30/1-2024: SRP-info II kl. 9:50-10:10

Fr 9/2-2024: Skemalagt vejledning med begge SRP-vejledere.

On 21/2-2024: Skemalagt vejledning med begge tildelte vejledere.

Uge 9 2024: Videnskabsteorimodul III (skemalægges af MK) m. videnskabsteorilærer og tilgængelige vejledere. Her arbejdes der med hvordan videnskabsteori inddrages i den mundtlige fremlæggelse.

To 29/2-2024: Opgaveformulerings-kvalificerings-workshop FOR LÆRERE i 4. modul.

Ons 6/3 2024: Vejledere oploader færdige opgaveformuleringer i Netprøver.dk – vejledning til opload kan fås ved henvendelse til MK.

Fre. 8/3 2024: SRP´en udleveres i Netprøver kl. 8 med efterfølgende udleveringsworkshop.

Uge 11+12 2024: Fagvejledere lægger min. 2 vejledningstider i løbet af skriveugerne.

To 14/3-2024: Skriveværksted SRP på skolen

To 21/3 2024: Afleveringsworkshop og SRP aflevering i Netprøver senest kl. 16.

SRP-talepapirsworkshop i eksamensperioden (inden første SRP-eksamination) – deltager: alle elever, eksaminerende lærer og videnskabsteorilærer – først en halv times oplæg ved videnskabsteorilærer og herefter mulighed for at snakke talepapir m. den eksaminerende lærer.

MUNDTLIG EKSAMEN I EKSAMENSPERIODEN: ½ times eksamination m. den ene vejleder samt en ekstern censor.

Vejledning til studieretningsprojektet i 3.g


 1. Formål

Opgaven er den suverænt største opgave, du skal lave i din gymnasietid. Formålet er at give mulighed for ” at eleverne arbejder selvstændigt med at fordybe sig i og formidle en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område i tilknytning til deres studieretning. Ved at kombinere forskellige faglige tilgange og discipliner, som forstærker den faglige fordybelse, skal eleverne demonstrere, at de er i stand til selvstændigt at udvælge, inddrage og anvende relevant baggrundsstof, og at de er i stand til at gennemføre en kritisk vurdering på et fagligt og metodisk grundlag. I arbejdet med studieretningsprojektet styrker eleverne således deres studiekompetence ved, at de gennem skriftlig fremstilling skal dokumentere, at de er i stand til at overskue, bearbejde, disponere, sammenfatte og formidle en faglig og kompleks problemstilling.” Al dette skal forberede dig på de arbejdsformer, du møder på de videregående uddannelser.

2. Mål

Målet med studieretningsprojektet er at du skal kunne:

- Demonstrere evne til faglig fordybelse og til at sætte dig ind i nye faglige områder.

Faglig fordybelse betyder bl.a., at du ved hjælp af fagenes metoder og teorier skal demonstrere evne til at bearbejde et stof inden for et afgrænset emne.

- Demonstrere evne til at udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder og dermed forstærke den faglige fordybelse.
- Beherske relevante faglige mål i de indgående fag

- Udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale

Du skal som udgangspunkt selv søge og udvælge relevant materiale, men vejlederne må naturligvis godt komme med gode råd og henvisninger herunder til fagligt relevant materiale.

- Demonstrere evne til faglig formidling

Du skal kunne skrive en fremstilling, der anvender faglig teori og metode samt relevant fagsprog samtidig med, at den skal være sammenhængende og forståelig.

- Besvare en stillet opgave fyldestgørende, herunder at der er overensstemmelse mellem opgaveformulering og opgavebesvarelse

- Beherske fremstillingsformen i en faglig opgave(fx citatteknik, noter, kilde – og litteraturfortegnelse)

3. Valg af fag og område

Udgangspunktet er 2 fag. Ét fag på A-niveau og ét studieretningsfag. 
Hvis det ene fag er et studieretningsfag på A-niveau (og dermed opfylder begge krav), kan det andet fag vælges frit blandt de fag eleven har, eller har haft. 

Der kan også skrives enkeltfagligt. Dette kræver, at der mindst er 2 forskellige metoder i spil, at der kan inddrages vidensskabsteoretiske overvejelser samt at eleven – til den mundtlige eksamen – vil kunne argumentere for at det har givet mening, at arbejde enkeltfagligt. DA og HI kan, hvis der er to metoder i spil også vælges enkeltfagligt. 

Der kan også skrives enkeltfagligt i fag som er løftet fra b-niveau til A-niveau - også selvom det ikke er studieretningsfag. Der er dog stadig krav om brug af to forskellige metoder. 

På baggrund af samtale mellem vejleder og elev, kan vejlederen godkende, at studieretningsprojektet skrives alene på grundlag af ét  på A-niveau (DA/HI, studieretningsfag på A-niveau eller b-niveau hævet til A). Godkendelsen forudsætter, at alle fastsatte mål for studieretningsprojektet opfyldes f.eks. at der inddrages flere faglige tilgange og metoder.  

Der kan ikke skrives SRP i tre fag.


4. Vejledningen

Når området er fastlagt, er det vigtigt at du begynder at arbejde mere indgående med emnet. Der skemalægges en række vejledningstidspunkter: en workshop i uge 3, hvor der er mulighed for at snakke med mange forskellige fagvejledere og indhente tilsagn. Desuden ligger der i uge 8 en skemalagt vejledning med de to fagvejledere, ligesom der i skriveperioden også vil ligge skemalagt vejledning.  Det er vigtigt at du selv kommer med forslag til emner, der har din interesse og som du vil behandle, ligesom det er nødvendigt at du selv finder forslag til relevant litteratur. Det forventes, at du udformer skriftlige oplæg til hver gang I mødes. Husk det er dig, der skal være den aktive, dig der skal formulere spørgsmål, finde relevant litteratur og komme med forslag til hvordan du vil behandle stoffet. Vejleders opgave er især at påpege svagheder i dine oplæg, komme med alternative synsvinkler eller andre faglige indgange osv. Vær opmærksom på at vejledning også kan ske via mail/besked-systemet. Sammen med din vejleder(e)skal du tilrettelægge et vejledningsforløb, så der er mulighed for vejledning gennem alle faserne af projektforløbet herunder også i skriveperioden. I forbindelse med vejledningen skal det desuden understreges at vejledningen ikke må omfatte bedømmelse af væsentlige dele af besvarelsen. 

5. Elevproblemformulering og opgaveformulering

Eleven skal selv udarbejde en problemformulering, som vejlederne skal tage udgangspunkt i i den endelige opgaveformulering. Problemformuleringen udarbejdes i en proces startende i uge 50, hvor der skrives ud fra Flyums 7-trins-model, videre over 3 planlagte moduler med videnskabsteori, en vejledning med begge vejledere og to planlagte moduler med dansk-læreren. Tirsdag i uge 4 oploades denne elev-problemformulering under den, af MK, oprettede opgave i Lectio. Det er vigtig at pointere: HVIS MAN IKKE AFLEVERER SIN PROBLEMFORMULERING, KAN EKSAMEN IKKE IGANGSÆTTES OG MAN BLIVER IKKE STUDENT.  

Vejlederne laver opgaveformuleringen på en sådan måde, at den ligger i forlængelse af indholdet i det vejledningsforløb, elev og vejledere har været igennem, og på en sådan måde at det sikres at det faglige niveau er tilstrækkeligt. Ministeriet har opstillet følgende krav til en god opgaveformulering: 

Den skal rumme såvel fagspecifikke som tværfaglige krav i de indgående fag, og der skal være krav om fordybelse, der på væsentlige punkter ligger udover arbejdet i mindst ét af fagene 
 
Som eksempler på den slags krav kan nævnes: 
- demonstrere evne til selvstændigt at sætte sig ind i nye faglige områder 
- begrundelse og diskussion af de valgte metoder 
- forklaring og begrundelse for valg af materiale 
- analysere et emne/empiri med udgangspunkt i teori 
- vurdere og analysere empiri fra eksperimentelt arbejde eller feltstudier 
- forklare og perspektivere de fundne sammenhænge 
- inddrage litterær analyse og kritik, analyse af faglitteratur eller kommunikationsanalyse 
- inddrage værker fra et forfatterskab eller en given periode i en perspektiverende sammenhæng 
 
Opgaveformuleringen skal være konkret og afgrænset, dvs. opdelt i flere underspørgsmål på flere forskellige taksonomiske niveauer. Det skal klart fremgå hvad du skal gøre for at besvare opgaven. Præcisionen i formuleringen må dog ikke være større end at du også har mulighed for at selvstændigt at disponere stoffet. Der kan også i problemformuleringen præciseres hvilke eksperimenter, hvilke empiriske undersøgelser eller hvilke værker, der skal inddrages. 
 
Opgaveformuleringen skal inddrage nogle aspekter eller ledsages af nogle bilag, der ikke har været drøftet med dig. Dette for at sikre at opgaven ikke kan være skrevet ”på forhånd”, og for at give dig mulighed for at arbejde selvstændigt med stoffet. 
 
Opgaveformuleringen skal kunne besvares inden for den tidsramme (to uger), der er afsat til opgaven.  


6. Fremmedsprog

Indgår ét eller flere fremmedsprog skal en del af den anvendte litteratur være på det/de fremmedsprog. Dette også uanset at opgaven almindeligvis skal udformes på dansk. Ønsker du at aflevere opgaven på et andet sprog end dansk, skal dette godkendes af skolen, og du skal være opmærksom på at kravene til den sproglige præcision er den samme som hvis opgaven var formuleret på dansk. Bringes der citater fra fremmedsproget litteratur skal disse dog bringes på originalsproget.

7. Opgaveperioden

Mens du skriver, kan du benytte skolens faciliteter, herunder studiecenter, it og apparater, hvis du skal udføre eksperimenter. I sidstnævnte tilfælde må du lave særlige aftaler med faglærerne, da du ikke må udføre eksperimenter uden at læreren er til stede. 

•Opgaven udleveres fredag d. 8/3 kl. 8:00 i Netprøver. Denne dag planlægges workshop 8-13 på skolen i relation til læsning/forståelse af opgaveformulering, redegørelse, analyse, planlægning af skriveperioden mm. Der er mødepligt.

•Torsdag d. 14/3 afholdes der midtvejs-skriveværksted på skolen kl. 8:15-13. Der er mødepligt.

•Opgaven afleveres torsdag d. 21/3-22 senest kl. 16:00 i Netprøver. Denne dag afholdes der virtuel afleveringsværksted 11-16 med fokus på formalia. 

•Du vil desuden blive indkaldt til to vejledningsgange af 15 min. med dine vejleder(e) – det er vejlederne selv der planlægger og lægger det i skemaet. Der er mødepligt til vejledningen.

•Der planlægges workshop mht. udfærdigelse af talepapir i starten af eksamensperioden. Her vil det kun være den eksaminerende vejleder der er til stede.

8. Opbygning af SRP

1. Forside med navn, emnetitel, fagkombination, vejledernes navne og afleveringsdato 

2. Resumé på dansk (Et resume fylder typisk 10-20 linjer og indeholder som regel
en præsentation af projektets problemstilling, de væsentligste resultater og konklusioner. Resuméet tæller med i ns-optælling)

3. Indholdsfortegnelse 

4. Indledning til opgaven 

5.  Videnskabsteori og metode (altid efter aftale med vejledere)

6. Besvarelse af selve opgaven 

7. Konklusion 

8. Litteraturliste 

9. Eventuelle bilag

Det skriftlige produkt skal have et omfang på 15-20 normalsider a 2400 enheder (antal anslag inklusiv mellemrum). Ved studieretningsprojekter, hvor det skriftlige produkt indeholder større mængder af symbolsprog, kan disse dele af besvarelsen opgøres ud fra deres omfang på de givne sider uden at tælle antal enheder. Forside, indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste, figurer, tabeller og lignende materialer medregnes ikke i omfanget. Eventuelle bilag betragtes ikke som en del af det skriftlige produkt, der indgår i den samlede bedømmelse. 

Kildehenvisninger/fodnoter og citater - hvordan? Her skal du læse nærmere om, hvordan du opfylder de formelle krav til en faglig opgave. Der kan være mindre variationer fra fag til fag, og det er ikke muligt at tage højde for alle spørgsmål i denne vejledning. Derfor skal du rette henvendelse til dine vejledere, hvis du stadig er i tvivl, når du har læst og fulgt den!

Hovedreglen er, at du skal være konsekvent, dvs. anvende samme teknik gennem hele opgaven. Om kildehenvisninger/fodnoter generelt: Når du arbejder med og/eller citerer fra kilder, tekster eller andet materiale, skal du henvise hertil, dvs. lave en kildehenvisning i en fodnote.

Tekstbehandlingsprogrammet  (Word) kan indsætte fodnoter. Du skal lave kildehenvisninger, hvis du citerer direkte fra en kilde, en tekst eller andet materiale. Du skal også lave kildehenvisninger, hvis du ikke citerer direkte, men omskriver et citat eller en passage fra en andens tekst. Kildehenvisningerne dokumenterer, hvor du har din viden fra.

Om kildehenvisninger/fodnoter specifikt: Her kan du se, hvordan du konkret henviser til forskellige materialetyper, dvs. hvad du skal skrive i fodnoten. Tryk på ”referencer” i bjælken for oven i Word og vælg ”indsæt fodnote”. Så bliver du sendt til bunden af siden, hvor du indtaster oplysningerne om materialet:  Bøger: Anfør 1. gang værkets forfatter (efternavn først), titel, forlag og trykkeår samt sidetal for henvisningen. Når du henviser til samme værk 2. gang, bør du vælge en forkortelse (fx forfatterens efternavn samt sidetal). Hvis du i en fodnote henviser til præcis samme materiale som i fodnoten lige oven over, skal du bruge betegnelsen ”ibid.” + evt. nyt sidetal. Ibid. er en forkortelse for det latinske ”ibidem” og betyder ”samme sted”.

9. Videnskabsteori på FVGH

Overordnet formål: 

Eleverne skal til den mundtlige fremlæggelse af deres SRP kunne lave en refleksion over, hvordan anvendelsen af de faglige metoder har kvalificeret deres undersøgelse og gjort den mere objektiv. Dertil forudsættes et kendskab til metodiske og videnskabsteoretiske fagtermer, der er anvendt i opgaven. De kan lave yderligere selvstændige refleksioner, hvis de ønsker.

Plan:

I 1.g gennemgås hermeneutik i forbindelse med DHO, og eleverne skal kunne forklare forforståelse og hermeneutisk spiral.

I 2.g gennemgås Popper, og eleverne skal kunne forklare falsifikationpseudovidenskab og hypotetisk-deduktiv metode, samt evt. positivismeinduktion/deduktion.

I 3.g gennemgås Kuhn, og eleverne skal kunne forklare paradigmeskift.

Eleverne skal skrive anvendt stof fra videnskabsteori på deres litteraturliste i SRP´en.

10. Bedømmelsen

Der afholdes en mundtlig eksamen med en varighed på ½ time. Her vil den ene af dine to vejledere være til stede som eksaminator. Der vil være en ekstern censor, der dækker det andet fag (ved enkeltfaglige opgaver vil det være det samme fag censor kommer med). Den vejleder der ikke er udtrukket som eksaminator, vil ikke have læst din opgave. I god tid før eksamen har den eksaminerende vejleder og censor haft en samtale om problemområder i det skriftlige produkt, som der skal spørges ind til ved den mundtlige eksamen. Der vil ikke være tale om en votering i denne samtale, udelukkende en vurdering af hvor fokus skal ligge ved eksamen.  

Ved mistanke om snyd, vil hele eksaminationen gennemføres, der vil gives en samlet karakter og den eksaminerende vejleder og censor vil herefter bringe mistanken om snyd videre. Hvis rektor vurderer at der har været snydt, vil der være to udfald: enten vil der gives karakteren –03 eller også kan eleven sendes til ny prøve året efter.  

Ved bedømmelsen af besvarelsen anlægges en helhedsbetragtning, som er baseret på en vurdering af, i hvilken grad besvarelsen lever op til de fastsatte mål for studieretningsprojektet. Dvs. din evne til at 

- Demonstrere evne til faglig fordybelse og til at sætte dig ind i nye faglige områder 
- Demonstrere evne til at udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder og dermed forstærke den faglige fordybelse 
- Beherske relevante faglige mål i de indgående fag 
- Udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale 
- Demonstrere evne til faglig formidling 
- Besvare en stillet opgave fyldestgørende, herunder at der er overensstemmelse mellem opgaveformulering og opgavebesvarelse.

- Beherske fremstillingsformen i en faglig opgave (fx citatteknik, noter,  kilde- og litteraturfortegnelse) 

Overholdelse af omfanget er en del af bedømmelseskriterierne. 

 
Der skeles også til problemstillingernes sværhedsgrad og til om formidlingen af stoffet er tilfredsstillende. 
Specifikt for opgaver, hvor fremmedsprog indgår, gælder, at det bedømmes om du tildeler det fremmedsprogede kildemateriale en fyldestgørende rolle i besvarelsen. Citeres der relevant fra kildematerialet? Kommenteres citaterne relevant? Anvendes de meningsfyldt i sammenhængen? Helt konkret nævner ministeriet at en besvarelse – hvor fremmedsprog indgår – der ikke benytter primært fremmedsproget materiale vil blive anset for en utilstrækkelig besvarelse. Ved besvarelser hvor der indgår eksperimentelt arbejde, tages der hensyn til hvordan det eksperimentelle arbejde inddrages. 
 
Karakteren fastsættes af censor og vejleder i fællesskab, efter den mundtlige eksamen. Censor og vejleder dækker tilsammen de to fag. Der gives en fælles karakter for det skriftlige produkt og den mundtlige præstation.  

11. Innovationsopgaver

På FVGH er minimumskravet til arbejde med innovation et forløb i 2.g enten tværfagligt eller enkeltfagligt. Ved skoleårets begyndelse fastlægger teamlærerne for enkelte klasse, hvilke faglærere og hvilke(t) fag, der er tovholdere på forløbet.

I læreplanen for SRP står, at hvis studieretningsprojektet omfatter innovation, skal eleverne kunne udvikle og vurdere innovative løsningsforslag.  

Det er uddybet yderligere i vejledningen for SRP, hvor der står følgende: Det er en mulighed, men ikke et krav, at studieretningsprojektet kan indeholde innovation. Der skal også i studieretningsprojekter, der omfatter innovation, foreligge et afsluttende, skriftligt produkt, som fagligt dokumenterer arbejdet.  

Kravene til dette det skriftlige produkt er grundlæggende de samme som til studieretningsprojekter uden innovation. I et studieretningsprojekt med innovation vil udgangspunktet være, at eleven udvikler en løsning på et konkret/autentisk problem.  

Det vil derfor være naturligt, at elevens problemformulering og den stillede opgaveformulering lægger op til, at eleven skal undersøge et problem og udarbejde og vurdere et innovativt løsningsforslag. Ved et innovativt løsningsforslag forstås, at forslaget har værdi for andre og tilfører den konkrete sammenhæng noget nyt. Forslaget behøver ikke at være nyt i absolut forstand, men skal bidrage med noget nyt i den konkrete sammenhæng. En eksisterende løsning fra en anden sammenhæng kan således tilføre et uløst problem noget nyt i den undersøgte sammenhæng. 

Innovationskompetencer: 

• Tænke kreativt og utraditionelt  

• Forholde sig til, analysere og undersøge faglige problemstillinger ved hjælp af faglig viden og faglige metoder  

• Udvikle og finde løsninger på konkrete og almene problemer/problemstillinger ved hjælp af faglig viden og faglige metoder  

• Vurdere løsninger/løsningsforslag 

 Produktet behøver ikke være færdigt, det er processen og vurderingen der er centralt. 

INNOVATION ER IKKE EN METODE! 

12. Formidlingsopgaver

Et Studieretningsprojekt, der udarbejdes i et samarbejde mellem dansk og matematik eller dansk og et af de naturvidenskabelige fag, giver mulighed for at stille en opgave, hvor eleven skal behandle og formidle et fagligt område eller en faglig problemstilling i en populærvidenskabelig artikel, en såkaldt formidlingsopgave. I en formidlingsopgave, hvor eleven skal formidle en konkret naturvidenskabelig eller matematisk problemstilling eller et emne i en populærvidenskabelig artikel, bedømmes bl.a. elevens evne til faglig formidling og formidlingsbevidsthed. Derfor kan de faglige mål i danskfaget ikke opfyldes ved, at eleven udarbejder en reklame, kampagnefilm el.lign., hvor den faglige formidling ikke står centralt. For at sikre opfyldelsen af de faglige mål er en formidlingsopgave i SRP opbygget i en treleddet struktur. Én del indeholder elevens uddybende faglige redegørelse for problemstillingen eller emnet inden for matematik eller det naturvidenskabelige fag. Én anden del består af elevens populærvidenskabelige artikel, som formidler problemstillingen eller emnet til en bestemt målgruppe. Og tredje del udgøres af en såkaldt metatekst, hvor eleven fremlægger de formidlingsmæssige valg, som er truffet ift. indhold, sprog m.v. i udformningen af den populærvidenskabelige artikel. Rækkefølgen af de tre afsnit kan fremgå af opgaveformuleringen eller være op til eleven selv. Det er vigtigt, at der er tydelig sammenhæng mellem de tre dele af opgaven.  

Af opgaveformuleringen skal formålet med formuleringen af den populærvidenskabelige artikel fremgå, fx i form af et overordnet spørgsmål. I arbejdet med formidlingsopgaven er det vigtigt, at der i opgaveformuleringen indgår et krav om en vurdering af, hvorfor det pågældende emne skal formidles. Grundlaget for al formidling ligger i, hvorfor det er relevant at formidle. Hvis denne del ikke indgår i opgaveformuleringen, får eleven svært ved at forklare, hvorfor artiklen er udformet, som den er. For hvorfor overhovedet formidle det? Det anbefales, at det allerede fremgår af det overordnede spørgsmål fx Hvad er kryptering, og hvordan og hvorfor skal man formidle det til den enkelte forbruger? Det giver eleven mulighed for at arbejde med konkrete afsender- og modtagerrelaterede forhold, som er en del af læreplanen i dansk. Af samme grund er det vigtigt, at der i en formidlingsopgave indgår relevant teoretisk litteratur på samme vis som i andre opgaver. Når eleven i en litteraturhistorisk opgave skriver om romantikken som periode, så forventer vi en henvisning til litteratur om emnet. Det samme gælder i arbejdet med fx argumentationsformer, opbygning af artiklen i forhold til det retoriske pentagram, videnskabsjournalistik m.v. Det vil sjældent være nok, at eleven henviser til et par sider fra grundbogen om fx argumentation, som har været anvendt i undervisningen. Det vil under alle omstændigheder ikke opfylde kravet om, at eleven skal give mulighed for faglig fordybelse, der på væsentlige punkter ligger ud over undervisningen i mindst ét af projektets fag eller at faget indgår på et passende niveau. Det anbefales, at eleverne på samme måde som de ville anvende forskelligt materiale om dokumentarfilmen som genre eller romantikken som periode, også fordyber sig i, hvad faglig formidling er, og hvordan det praktiseres. Ellers er risikoen, at opgaven ikke opfylder de faglige mål i danskfaget i tilstrækkelig grad. I vurderingen af formidlingsopgaven i SRP er det vigtigt at være opmærksom på, at den udarbejdede artikel er en del af bedømmelsesgrundlaget. Det betyder også, at artiklen tæller med i det samlede sideantal. I vurderingen indgår de faglige mål for SRP, herunder som tidligere nævnt de faglige mål i dansk. 


13. Inspiration

FAQ om SRP på EMU
 

Råd og formuleringsforslag til at skrive et resumé

Et resumé er en kort sammenfatning af hele besvarelsen. Formålet er at give læseren et hurtigt overblik over opgavens indhold. 

Det gode resumé fylder typisk 10-20 linjer. 

indeholder en beskrivelse af opgavens: 

indeholder ikke citater eller kildehenvisninger 

 
Det indgår i bedømmelsen af opgaven, om resuméet er: 

 
De tre hovedpunkter i et resumé 

 Sproglige tips 

Hvis du bliver syg:

Bliver du syg i løbet af projektperioden, skal du straks ringe til skolens kontor og aftale aflevering af lægeerklæring fra din praktiserende læge eller fra en hospitalsafdeling.

Der er herefter principielt 2 muligheder: 

  1. Du kan få forlænget projektperioden, så du alligevel kan nå at få skrevet opgaven. 
  2. Du skal til sygeeksamen, dvs. processen skal forløbe helt forfra. 

Det er rektor, der vurderer, om du kan nå at få skrevet opgaven på forlænget tid, eller om du skal til sygeeksamen.

Manglende aflevering uden lægeerklæring svarer til udeblivelse fra eksamen, hvilket betyder, at du ikke bliver student til sommer.

Råd og udvalg

Pædagogisk Råd 2013 - 2014:
 

Formand: Mette Karmann 

Næstformand: Jacob La Cour Møller 

Sekretær: Trine Stürup


Følgende udvalg er nedsat af Pædagogisk Råd:


Intro-skolestart 2013: LG, LO, BB

Introfest 2013: AN, TJ, BB, EJ

AT: RS, HP, LA, DS, LH, BF, PO

AP: BD, TS, DA, TA, ANB

IT: RH, MP, BE, MG, TM, PL

Elevkontakt: IB, LG, HE, JC, JK, JM, ST, UB

Lokalkontakt: CA, SM, TL, IK

Trivsel: LC, JC, MØ, BB, IN

Internationalt: IH, EC, KI, AR, MB, PV

Intro-skolestart 2014: LG, DW, BR

Studiecenter: TL, TS, HC, BA

Pædagogik: RH, HL, HP, LK, JHK

HF: AN, SVO, DN, EJ, SJ, BA, PO, IN, LS, BR, LO, NHD

Grundforløb: AN, IK, MK, TJ, IN

Fastholdelse: RH, BR, LS, AN, RS, NHD, DN, PL

Værdigrundlag: LH, LA, JHK, JK, MØ, EC, CA, IK, TJ

Besøg gymnasiet

I samarbejde med folkeskolerne i området arrangeres besøgsdage på gymnasiet for 8.- og 9.klasse. Her vil du få mulighed for at deltage i  forløb, som er særlig tilrettelagt for folkeskoleelever, der vil vide mere om, hvordan undervisningen på Frederiksværk Gymnasium og HF foregår. 

Du er altid velkommen til at kontakte studievejledningen eller gymnasiet på telefon 47 72 52 10 eller email: post@fvgh.dk, hvis du har brug for oplysninger.

Datavejledning

Skriv en email til datavejlederne:

Jonas Aagaard Chahboun (JAC)
jac@fvgh.dk
Thomas Møller Harvig (TM)
tm@fvgh.dk

 Thomas og Jonas holder til i lokale 208

Karakterskala og klager

Alle stx-elever modtager standpunktskarakterer 3 gange årligt. Karaktererne kan ses af eleven i Lectio og gives efter 7-trins-skalaen.

7-trins-skalaen :

12 : Den fremragende præstation (A). Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler.

10 : Den fortrinlige præstation (B). Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler.

 7 : Den gode præstation (C). Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler.

4 : Den jævne præstation (D). Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler.

02 : Den tilstrækkelige præstation (E). Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål.

00 : Den utilstrækkelige præstation (Fx). Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål.

-3 : Den ringe præstation (F). Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation. 


Hvis du er utilfreds med en karakter, som du mener skyldes fejl i eksaminationsgrundlaget, prøveforløbet eller bedømmelsen, har du mulighed for at klage.

Læs om mulighederne for at klage på ministeriets hjemmeside - klik her.

Klage over årskarakter i afsluttende fag skal altid være fremsendt til rektor senest d. 2. august kl. 12.00 i det år, hvor årskarakteren er givet.

Gymnasialt suppleringskursus (GSK)

Suppler din eksamen, så du opfylder adgangskravene til dit drømmestudie!

Mangler du et eller flere fag på bestemte niveauer for at komme ind på dit drømmestudie, eller skal du forbedre karakteren i et allerede gennemført fag for at opfylde krav til optagelse? – så er GSK løsningen.

 Ønsker du at tilmelde dig et eller flere GSK fag, så kontakt skolen tlf. 47 72 52 10 

Læs mere om GSK her på undervisningsministeriets hjemmeside

Ferieplan

Ferieplan 2023/2024

(Datoer er hhv første og sidste feriedag)

26/6-28/7-23: Sommerferie lærere

31/7-4/8-23: Undervisningsfri periode / forberedelse af nyt skoleår hjemmefra

8/8-23: Mulighed for faggruppemøder mm

9/8-23: Fælles opstart for lærerne 8.15-15.30 med klasseteammøder

10/8-23: 1. skoledag for 1g og 1hf

11/8-23:1. skoledag for 2g, 3g & 2hf

16-20/10-23:Efterårsferie

20/12-23: Juleafslutning

21/12-23 – 2/1-24: Juleferie

12-16/2-24: Vinterferie

25/3-1/4-24: Påskeferie

9/5-24: Kristi Himmelfartsdag

10/5-24: Undervisningsfri dag

20/5-24: 2. Pinsedag

28/6-24: Translokation

1/7-24:1. dag i sommerferien

Skolestart 2024:

9/8-24: Lærerne holder faggruppemøder

Sandsynligvis 8-9/8-24: Mat-kurser for 1. årgang, der har behov

12/8-24: Lærerne har første mødedag

13/8 Alle elever har 1. skoledag: 1.årgang møder 8:30-11:30, fortsætterelever møder kl. 10

Ledige stillinger

Der er pt 3 ledige stilllinger - se mere her

Ringetider

1. modul    8.15 - 9.50

2. modul 10.00 - 11.35

3. modul 12.10 - 13.45

4. modul 13.55 - 15.30

Kontakt

Frederiksværk Gymnasium og HF                                                                           

Strandgade 34                                                                           

3300 Frederiksværk                                  

Kontoret er åbent

mandag-torsdag kl. 8.00-15.00 fredag kl. 8.00-14.00

 Tlf. 47 72 52 10.                                        

 Email: post@fvgh.dk

 EAN: 5798000557345

 CVR: 29542201

Sikker digital kommunikation med Frederiksværk Gymnasium og HF 

Hvis du har spørgsmål om Frederiksværk Gymnasium og HF´s  behandling af dine personoplysninger og om dine rettigheder i den forbindelse, er du velkommen til at kontakte Thomas Jørgensen  tj@fvgh.dk samt skolens databeskyttelsesrådgiver på mailadressen dpo@gfadm.dk.

Orientering til jobansøgere om vores behandling af deres personlige data.

Visioner og værdier

Frederiksværk Gymnasium og HF er stedet, hvor unge i lokalområdet tager en bred ungdomsuddannelse og kvalificerer sig til en videregående uddannelse og et spændende job.

Lokalt gymnasium med internationalt udsyn

Vi spiller en aktiv og synlig rolle i lokalsamfundet ved at tilbyde et alsidigt uddannelsestilbud, bidrage til områdets kultur- og ungdomsliv og inddrage områdets virksomheder, institutioner og organisationer for at gøre undervisningen mere virkelighedsnær. Samtidig lægger vi stor vægt på, at vi lever i en international verden, og arbejder derfor på, at eleverne konkret møder folk fra andre lande og får kendskab til kulturforskelle, og hvordan man håndterer dem. Det gælder både i den almindelige undervisning og på studieture.

Faglige ambitioner for alle

Vi tilbyder vores elever en bred vifte af fag, der kvalificerer til det videre uddannelsesvalg. Eleverne møder højt engagerede og fagligt kompetente lærere, både i de enkelte fag og i det tværfaglige samarbejde. Undervisningen tager udgangspunkt i at dygtiggøre vores elever ud fra den enkeltes behov og forudsætninger. Der stilles klare forventninger til elever såvel som lærere.

Fællesskab og medejerskab

Elever, lærere og øvrige ansatte er alle del af et fællesskab, der aktivt er med til at skabe skolen og dens studiemiljø. Vi styrker medejerskabet ved at træffe beslutninger om skolen på et demokratisk grundlag i Samarbejdsudvalget, Pædagogisk Råd, Elevrådet og øvrige udvalg for lærere og elever. Her har ideer fra alle sider mulighed for at blomstre og blive til virkelighed. Vi har en god omgangstone, udviser gensidig respekt og hjælper hinanden på tværs af klasser og årgange. Det skaber et trygt socialt og fagligt miljø og er med til at sikre, at den enkelte får positive relationer og føler sig som en del af fællesskabet. På FVGH opstår fællesskaber samtidig i de mange tilbud uden for den almindelige undervisning; musical, musikcafe, frivillig idræt, lektiecafe og meget mere.

Fokus på eleven

Eleverne er skolens vigtigste værdi. Lærere og uddannelsesvejledere møder alle elever i øjenhøjde. Vi arbejder aktivt for, at hver enkelt elev kan udvikle sine muligheder og udfolde sine talenter.

Kreativitet

Vi udfordrer eleverne gennem kreative arbejdsformer til at tænke innovativt og fremtidsorienteret i alle fag. Vi styrker de unges personlige kompetencer ved at give plads til musiske, kunstneriske og sportslige aktiviteter.