Frederiksværk Gymnasium og HF

Fejlmeddelelse

Årets musical aflyst

Corona har krævet endnu et offer...

For første gang i gymnasiets historie, bliver der i år ingen musicalforestilling. Det skulle ellers have været High School Musical og eleverne havde glædet sig. Det er simpelthen ikke forsvarligt indenfor de retningslinjer der er udstukket fra sundhedsministeriet i forbindelse med Corona-pandemien. Selvom smittetrykket i Halsnæs ikke er højt for tiden, kan det jo hurtigt vende. Det er ikke muligt at sikre afstand under prøverne i dans, sang og skuespil, og desuden blandes årgangene på kryds og tværs så et eventuelt Corona-udbrud, vil i værste fald ramme hele skolen og tvinge os til nedlukning.

Man kan håbe at pandemien er så meget under kontrol til næste år, at det bliver muligt at genoptage den stolte musicaltradition. Eleverne og musicallærerne er selvfølgelig kede af det, og de nuværende 3.g og 2.hf-elever som måtte have lyst, får helt ekstraordinært lov at gå til audition til næste år, selvom de til den tid er blevet studenter. Ligeledes er alle fester og en del aktiviteter på tværs af klasser aflyst pt.

ArbejdsPladsVurdering

APV 224

APV 2020

Kemikaliesikkerhed

Kemikaliesikkerhed

Vi har nu vores kemikalier registreret i dansk kemidatabase. www.danskkemidatabase.dk

Der er udfærdiget procedurebeskrivelser for centrale procedurer, som er ophængt i naturvidenskabslokaler:

Hvis uheldet er ude

Instruks til lærere om arbejde i laboratorier

Risikovurdering ved arbejde med kemikalier under punktudsug

Risikovurdering ved arbejde med kemikalier i stinkskab

Risikovurdering ved affaldssortering

Instruktion/risikovurdering ved hjælp af sikkerhedsdatabladet

Risikovurdering ved spild af kemikalier

Procedure for kemisk risikovurdering og instruktion

Ved ibrugtagning af systemet er blevet afholdt kursus for alle naturvidenskabslærere om de forskellige procedurer. Der vil løbende blive afholdt kursus, i de forskellige procedurer, for naturvidenskabslærerne.

I forbindelse med elevøvelser vil lærere altid have særligt fokus på sikkerhed og de særlige risikomomenter i de enkelte øvelser. Dette formidles både skriftligt og mundtligt til eleverne i forbindelse med øvelserne.

Lærere er underlagt den generelle arbejdsmiljølovgivning i forbindelse med arbejde med stoffer og materialer.

Elevers laboratoriearbejde er underlagt arbejdstilsynets vejledning 4.01.9

https://regler.at.dk/at-vejledninger/elevers-praktiske-oevelser-4-01-9/

Web

23. september 2020 træder den nye lov om webtilgængelighed i kraft for selvejende institutioner. Frederiksværk Gymnasium og HF undersøger i øjeblikket mulighederne for at få tilrettet hjemmesiden så den opfylder krav til webtilgængelighed. Hos vores nuværende udbyder vil udgifterne blive uforholdsmæssigt store, så vi arbejder i stedet på at få opbygget en ny hjemmeside som fra start opfylder webtilgængelighedskrav. Vi ved ikke hvornår denne proces er afsluttet.

HVIS DU HAR BRUG FOR HJÆLP TIL HJEMMESIDEN, AF DEN ENE ELLER ANDEN GRUND, ER DU MEGET VELKOMMEN TIL AT KONTAKTE OS PÅ TELEFON 47725210, SÅ VIL VI HJÆLPE.

Mvh Frederiksværk Gymnasium og HF

Ingen fester på FVGH

Grundet Covid-19

Der er desværre ingen fester på FVGH foreløbigt grundet corona-situationen. Det betyder, at også den planlagte fest d. 25/9 for 4.g og 3.hf er aflyst. Så snart det er muligt, bliver en ny dato udmeldt. Vedr. skolens gallafest i november er det også for tidligt at sige noget om endnu. Vi må afvente og krydse fingre.