Naturgeografi
Vores livsbetingelser fra land til land er meget forskellige. Nogle mennesker lever som nomader i kanten af ørkenen i de tørkeplagede områder i Vestafrika, indianere lever som jægere/samlere dybt i Amazonas regnskov, mens risbønderne i det sydlige Kina er mere optagede af hvornår monsunregnen kommer. Og alle de her nævnte menneskers liv adskiller sig væsentligt fra det liv vi kender som vores eget.
SE VIDEO OM FAGET NATURGEOGRAFI HER
Hvad er det for naturprocesser der gør livsbetingelserne på jorden så forskellige?
Hvert område har sine ressourcer og sine udviklingsmuligheder: tænk på den velstand som rige oliesheiker sidder på, fordi de tilfældigvis har haft rigelig adgang til råolie, og tænk på de grønlandske fangersamfunds store afhængighed af sælfangst og fiskeri. Eller tænk på hvordan det råstoffattige Danmark i hundreder af år har nydt godt af et udbytterigt landbrug.
◾Hvordan skabes naturressourcerne og hvordan udnyttes de?
Men mennesket er ikke bare en passiv forbruger af naturen. Menneskets udnyttelsen af naturen får hele tiden konsekvenser. En ukyndig og alt for intensiv udnyttelse af landbrugsjorden på Halsnæs medførte at sandflugten begravede hele landsbyer og afsnørede Arresø fra dets frie adgang til Kattegat. Russiske ingeniørers systematiske udnyttelse af vandet fra to store floder til kunstvanding har skabt en økologisk katastrofe omkring det, der en gang var den næststørste sø i Asien. Og vores systematiske afbrænding af olie, kul og gas er godt i gang med at ændre hele det globale klima.
◾Hvordan påvirker mennesket de økologiske sammenhænge og kredsløb?
Det er nogen af denne slags problemer, der bliver taget under behandling i naturgeografi. Her vil du arbejde med
◾jordens udviklingshistorie, jordskælv, vulkaner og landskabernes dannelse
◾klima og det globale vejr, klimaforandringerne og de mulige konsekvenser for menneskene
◾vandet, den uundværlige ressource, grundvandets dannelse og udnyttelse
◾energiudnyttelsen, vedvarende og begrænsede energikilder, nutidens og fremtidens energiteknologier
◾produktion, teknologi, miljøpåvirkning, affald, handel og geografisk arbejdsdeling
◾rumlige mønstre og hvordan disse beskrives globalt, nationalt, lokalt
Målet er at du ved at arbejde med naturgeografi får en større forståelse af din omverden, af den globale mangfoldighed og af de forskellige kulturer og naturforhold. Verden står overfor en mængde økologiske udfordringer de næste mange årtier.
◾Hvordan kan vi selv være med til at præge udviklingen?
Faget naturgeografi i gymnasiet:
- indgår i det naturfaglige grundforløb sammen med fysik, kemi og biologi i 1. semester
- indgår i udvalgte studieretninger
- tilbydes som C-niveaufag i 1. g, 2.g eller 3. g
- tilbydes som B-niveaufag i 2.g eller 3. g
Faget geografi i HF:
- inddrager mange af ovennævnte temaer, men
- lægger mere vægt på de samfundsmæssige forhold
- indgår som obligatorisk fag sammen med biologi og kemi i Naturvidenskabelig Faggruppe
- tilbydes som valgfag på B-niveau
Gode links:
Læs mere om faglige mål og indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside.
Geografi
Vores livsbetingelser fra land til land er meget forskellige. Nogle mennesker lever som nomader i kanten af ørkenen i de tørkeplagede områder i Vestafrika, indianere lever som jægere/samlere dybt i Amazonas regnskov, mens risbønderne i det sydlige Kina er mere optagede af hvornår monsunregnen kommer. Og alle de her nævnte menneskers liv adskiller sig væsentligt fra det liv vi kender som vores eget.
Hvad er det for naturprocesser der gør livsbetingelserne på jorden så forskellige?
Hvert område har sine ressourcer og sine udviklingsmuligheder: tænk på den velstand som rige oliesheiker sidder på, fordi de tilfældigvis har haft rigelig adgang til råolie, og tænk på de grønlandske fangersamfunds store afhængighed af sælfangst og fiskeri. Eller tænk på hvordan det råstoffattige Danmark i hundreder af år har nydt godt af et udbytterigt landbrug.
Hvordan skabes naturressourcerne og hvordan udnyttes de?
Men mennesket er ikke bare en passiv forbruger af naturen. Menneskets udnyttelsen af naturen får hele tiden konsekvenser. En ukyndig og alt for intensiv udnyttelse af landbrugsjorden på Halsnæs medførte at sandflugten begravede hele landsbyer og afsnørede Arresø fra dets frie adgang til Kattegat. Russiske ingeniørers systematiske udnyttelse af vandet fra to store floder til kunstvanding har skabt en økologisk katastrofe omkring det, der en gang var den næststørste sø i Asien. Og vores systematiske afbrænding af olie, kul og gas er godt i gang med at ændre hele det globale klima.
Hvordan påvirker mennesket de økologiske sammenhænge og kredsløb?
Det er nogen af denne slags problemer, der bliver taget under behandling i naturgeografi. Her vil du arbejde med:
◾jordens udviklingshistorie, jordskælv, vulkaner og landskabernes dannelse
◾klima og det globale vejr, klimaforandringerne og de mulige konsekvenser for menneskene
◾vandet, den uundværlige ressource, grundvandets dannelse og udnyttelse
◾energiudnyttelsen, vedvarende og begrænsede energikilder, nutidens og fremtidens energiteknologier
◾produktion, teknologi, miljøpåvirkning, affald, handel og geografisk arbejdsdeling
◾rumlige mønstre og hvordan disse beskrives globalt, nationalt, lokalt
Målet er at du ved at arbejde med naturgeografi får en større forståelse af din omverden, af den globale mangfoldighed og af de forskellige kulturer og naturforhold. Verden står overfor en mængde økologiske udfordringer de næste mange årtier.
Hvordan kan vi selv være med til at præge udviklingen?
Faget naturgeografi i gymnasiet:
- indgår i det naturfaglige grundforløb sammen med fysik, kemi og biologi i 1. semester
- indgår i udvalgte studieretninger
- tilbydes som C-niveaufag i 1. g, 2.g eller 3. g
- tilbydes som B-niveaufag i 2.g eller 3. g
Faget geografi i HF:
- inddrager mange af ovennævnte temaer, men
- lægger mere vægt på de samfundsmæssige forhold
- indgår som obligatorisk fag sammen med biologi og kemi i Naturvidenskabelig Faggruppe
- tilbydes som valgfag på B-niveau
Gode links:
Filosofi
La scuola di Atene
Tableau vivant, School of Athens - FVGH edition
Vil du slå ihjel for at redde andre menneskers liv?
Forestil dig, at du står ved et togskiftespor, og foran dig på skinnerne står seks mennesker. På sidesporet står et menneske. Vil du trække i sporskiftet, når toget kommer, så toget i stedet for at køre seks mennesker ned, kører et menneske ned?
SE VIDEO OM FAGET FILOSOFI HER
Ny situation ved samme sporskifte. Der står stadig seks mennesker foran på sporet, men ingen på skiftesporet. For at toget skal køre ind på skiftesporet, skal du skubbe et menneske ud foran toget. Vil du gøre det og dermed redde de seks andre mennesker?
Sådanne spørgsmål kommer du til at tage stilling til, hvis du vælger filosofi. Der er heldigvis andre, der har tumlet med svarene, og i dette tilfælde vil vi læse den tyske filosof Kant og den engelske filosof Bentham, fordi de to diskuterer, om målet kan retfærdiggøre midlerne, altså om et menneske kan ofres (midlet) for at redde flere (målet). Dette er eksempel på praktisk filosofi. De to filosoffer er begge fra oplysningstiden, men vi læser også tekster fra antikken, renæssancen og moderne tid.
"Filosofi er udsigt med indsigt."
Teoretisk filosofi handler om, hvordan vi opfatter verden. Hvordan kan du vide, at du ikke lige nu drømmer, at du sidder og kigger på gymnasiets hjemmeside? Igen er der filosoffer, der har skrevet om det, og her vil det også være oplagt at se filmen ”The Matrix”. Teoretisk filosofi er også videnskabsteori og logik, og vi planlægger i fælleskab, hvilke emner inden for teoretisk og praktisk filosofi, vi vil arbejde med.
"Filosofi fodrer fagene."
Vi diskuterer meget, så argumentationsteknikker er gode at kende, så du selv kan bruge dem, gennemskue modparten og den filosofiske tekst. Det er også rart i de øvrige timer og i dagligdagen.
"Filosofisk argumentation er ammunition."
Vel mødt til 3 timer om ugen på C-niveau og 5 timer om ugen på B-niveau
Det, der bliver gjort af kærlighed, sker altid hinsides godt og ondt.Friedrich Nietzsche (1844-1900)
Dansk
☺ Du har dansk i alle årene sammen med din klasse.
☺ Du starter med et introduktionsforløb, så alle i klassen får et fælles fundament, vi bygger videre på. Det sker bl.a. i form af et genrekursus.
☺ Du får et litteraturhistorisk overblik fra vikingetiden til i dag. Sammen med faget historie laver vi et forløb, så det bliver lettere at læse og forstå tekster fra forskellige tider.
☺ Du bliver god til at læse og analysere sagaer, salmer, eventyr, romaner, billeder, tv-programmer, avisartikler m.m. Meget læser/ser vi i fællesskab, men 2-3 værker vælges af dig i forbindelse med et fælles forløb, hvorefter du fremlægger enten mundtligt eller skriftligt.
☺ Du bliver god til at formulere dig mundtligt, så du kan lave oplæg, læse højt og diskutere kvalificeret - også i dine andre fag.
☺ Du bliver god til at skrive. Vi arbejder med små skriveopgaver og store skriveopgaver i klassen og derhjemme. Det vigtige er, at der hele tiden er hjælp at hente, mens du skriver.
☺ Du bliver god til at indsamle, sortere og anvende materiale fra Internet og fra bøger.
☺ Du bliver opmærksom på sproget og dets mange muligheder: Både til en bevidstgørelse af dig selv og som et konkret hjælpemiddel fx til formidling af naturvidenskabelige opgaver.
☺ Du bliver god til at bruge dansk i andre fag, og hvor og når det er muligt laver vi projekter med dine andre fag.
Læs mere om faglige mål og indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: stx - HF
Billedkunst
Billedkunst C besøger Arken
Billedkunst på niveau C vælges i 1.g og består af 3 ugentlige timer.
Efter 1.år kan billedkunst vælges på niveau B.
Faget indgår både som studieretningsfag og i samarbejdet i almen studieforberedelse.
SE VIDEO OM FAGET BILLEDKUNST HER
I billedkunst arbejder vi med følgende spørgsmål:
- Hvordan udformes kunst og arkitektur?
- Hvilke ideer ligger bag?
- På hvilken måde indgår billeder - i bred forståelse - i vores hverdag?
Skitsetegning
Fagets praktiske arbejde knyttes til den teoretiske del
- Du får mulighed for at lære at arbejde med IT i billedproduktion
- Du undervises i tegning, maleri og skulpturarbejde
- I arbejdet med andres eller egne billeder løser du mindre praktiske opgaver
Undervisningen tilrettelægges som en udvikling fra lærerstyrede forløb til mere selvstændigt arbejde, dvs. du har:
- klasseundervisning
- korte kursusforløb
- projektperioder, hvor du arbejder individuelt eller i grupper
- udstillingsbesøg
Ved eksamen tager du i besvarelsen af eksamensspørgsmålet udgangspunkt i din mappe, hvor du har samlet dine arbejder af både praktisk og teoretisk art gennem hele året.
Dvs. der er en høj grad af sammenhæng mellem det daglige arbejde i faget og den afsluttende eksamen.
Vælger du senere faget på B-niveau, vil en del af undervisningsperioden blive anvendt til et selvstændigt, individuelt projekt. Her vælger du et emne eller et tema, der har været behandlet i undervisningen og som du selv har interesse i at arbejde grundigere med.
Læs om faglige mål og indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: stx - HF
Kommende elev
Kommende elev
Om skolen
Her står nogle informationer omkring skolen og dens liv.
Undervisning
Læs om vores undervisning
Fag
Til højre kan du se, hvilke fag, der tilbydes på Frederiksværk Gymnasium og HF.
Klik på det enkelte fag for at læse mere.
Kunst, kultur og miljø
Musik A, Engelsk A, Biologi BMusik, litteratur og mennesket i centrum
Er du interesseret i musik? Har du lyst til at se på, hvordan musik spiller sammen med litteratur, kultur og miljø? Og vil du undersøge, hvordan kroppen former din opfattelse af lyd? I musik lærer du at analysere og arrangere musik. Musik indeholder bl.a. korsang, rock, jazz og sammenspil, solospil, solosang og musikhistorie. I engelsk skal du arbejde med mange forskellige slags tekster og kulturstrømninger, og du får god træning i at begå dig på engelsk, skriftligt og mundtligt. I biologi skal du bl.a. gennem eksperimenter blive klogere på menneskets fysiologi og genetik. Du skal også se nærmere på naturforhold og biologiske landvindinger. Studieretningen giver dig en kreativ og faglig ballast, der forbereder dig til at deltage aktivt i et globaliseret samfund.
Se studieretningerne med valgfag.
Se i UddannelsesGuidens ADGANGSKORT , hvilke uddannelser, fagene giver adgang til..
Musik
I 1g og 1HF kan alle vælge musik tre timer om ugen. I musiktimerne synger og spiller vi, og vi lytter til og analyserer musik, desuden lærer vi grundlæggende musikteori. Rammerne for faget er vide, og den enkelte klasse er med til at bestemme, hvad klassen skal synge, og hvad den skal lytte til. Typisk vælger klasserne at synge både ældre og nyere rock- og popnumre, men der er også plads til jazz, danske sange og meget andet. I musikgennemgang koncentrerer klasserne sig typisk om nogle få emner. Uanset om klasserne beskæftiger sig med Mozart eller Madonna, giver musikgennemgang en introduktion til fagets måder at beskrive musikoplevelser på.
Undervisningen er tilrettelagt for både trænede og mindre trænede elever - det er altså ikke en forudsætning at man kan spille et instrument i forvejen. C-niveauet afsluttes med en prøve i musikgennemgang og musikudøvelse.
Efter 1g tilbyder skolen musik på B-niveau og på A-niveau. HF kan vælge at hæve musik til B-niveau i 2HF.
Også på B-niveau indeholder musikfaget sang, spil og musikgennemgang. Desuden lærer eleverne den grundlæggende musikteori at kende. Musikudøvelsen foregår både i mindre grupper og på holdet som helhed. I musikgennemgang skal eleverne vælge forskellige emner, som de skal beskæftige sig grundigt med.
B-niveauet afsluttes med en prøve i musikgennemgang og musikudøvelse.
"Jeg har valgt musik, fordi jeg elsker musik og udtrykke mig gennem sang og klaver. I musikundervisningen laver man en masse forskellig ting, så som sammenspil, synge, laver sjove musikøvelser, arbejde med musikteori og lave opgaver. Det jeg allerbedst kan lide ved musikundervisning er, at det er et fag hvor man er meget mere aktiv og kreativ end andre fag. Det er sjovt at arbejde med andre slags opgaver og lære helt nye ting. Der er dejligt at undervisningen ikke er ens hver gang, men man laver nye ting hele tiden."
A-niveauet har ud over musikudøvelse og musikgennemgang en fyldig skriftlig dimension. Musikudøvelsen indeholder et bredt repertoire med for eksempel klassisk korsang, gospel, pop, rock og jazz. Musikgennemgang koncentrerer sig typisk om tre forskellige emner inden for blandt andet blues, jazz, rock, samt ældre og nyere klassisk musik. Skriftlig musik begynder med, at man lærer noder, og slutter med, at man skriver et arrangement for jazzgruppe, kor, rockband eller andre besætninger.
" Man skal vide, at når man vælger musik på A-niveau, skal man dedikere sig. Det er et svært fag at lære, med meget teori og faglig viden. Men musik er også et hygge-fag. Vi er en lille gruppe, vores lærer er suveræn, og det bliver derfor en meget intim og nærværende undervisning, og der formås altid at være plads til smil og fjol, selv de tidlige morgentimer, hvor alle hænger. Der er også sammenspil, hvor man kan udfolde sig musikalsk og prøve kræfter med nye og anderledes instrumenter. Musikfaget er et fag, som man bruger rigtig meget tid på - både i skolen og i fritiden. Men det er det hele værd, så længe man tager det 100% seriøst, så vil man kunne bruge fagets færdigheder til selv at producere, vurdere og analysere musik i fremtiden. "
A-niveauet afsluttes med både mundtlig og skriftlig eksamen. Den mundtlige eksamen indeholder musikgennemgang og musikudøvelse. Ved den skriftlige eksamen skal eleverne vise, i hvor høj grad de har tilegnet sig principperne for et musikalsk arrangement.
Læs mere om faglige mål og indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: stx - HF
"De fleste mennesker er tilhængere af musik, men du formår måske først rigtig at værdsætte musikkens mange kvaliteter, når du lærer om teorien bag den. At være musikalsk giver råderum til at udtrykke sig, og gennem musik kan man udfolde sig på mange forskellige aspekter - rent instrumentalt, via vokal og gennem lyrik. Gennem sammenspil med dine medelever kan du knytte tætte bånd, når I sammen oplever de ekstatiske momenter, hvor guitaren stemmer, sangeren er med på tonerne, og trommen fungerer som et stort, bombastisk hjerteslag. Musik er ligesom at lære et nyt sprog; det kan være svært at vænne sig til de mange nye begreber og ord, men når først man mestrer det, er man i stand til at kommunikere på en hel ny og kreativ måde. En måde man hurtig kan blive afhængig af og aldrig vil give slip på igen. "
Studenter 2020 gir den gas
Musikelever på ekskursion til Rockmuseet Ragnarock
Sangtime
Trommerne tæmmes
Musikteori er sjovt
Bioteknologi, medicin og miljø
Biologi A, Kemi B, Matematik BTeoretisk og eksperimentel naturvidenskab
Vil du vide mere om emner som bioteknologi, medicin, miljø og produktion? Denne naturvidenskabelige studieretning har biologi som det centrale fag i kombination med kemi, da kemi og biologi har mange naturlige overlap. I begge fag arbejder vi eksperimentelt. Kemien bidrager med grundig forståelse af stoffers opbygning og reaktioners forløb. Herudfra arbejdes der i biologi med centrale emner som fysiologi, genetik, økologi og biokemi. Matematikken vil bidrage til at forstå, formulere og behandle biologiske og kemiske problemstillinger og modeller. Med matematik og kemi på B-niveau giver studieretningen adgang til langt de fleste videregående uddannelser.
Se studieretningerne med valgfag.
Se i UddannelsesGuidens ADGANGSKORT , hvilke uddannelser, fagene giver adgang til..
Naturvidenskab, råstoffer og energi
Matematik A, Fysik B, Kemi BHvordan udnytter vi bedst energi og råstoffer?
Er du interesseret i naturfag, og vil du vide mere om, hvordan vi bedst kan udnytte vores energi og råstoffer? Fagene matematik, fysik og kemi er utroligt vigtige for at forstå naturen, men også, hvis vi skal bevare vores høje levestandard. Danmark er i hård konkurrence med andre lande og har derfor brug for dygtige matematikere, fysikere og kemikere, der kan udvikle nyt inden for videnskab, produktion af varer og finde nye veje for energifremstilling. Undervisningen er en blanding af teori og forsøg, hvor computeren er uundværlig. Der arrangeres besøg på universiteter og virksomheder. Har du to af studieretningsfagene på A-niveau, kan 2 beg. fremmedsprog afsluttes på B-niveau. Denne studieretning giver dig adgang til næsten alle studier og kan søges af enhver, der har interesse for naturfag.
Se studieretningerne med valgfag.
Se i UddannelsesGuidens ADGANGSKORT , hvilke uddannelser, fagene giver adgang til.
Kemi
Alt levende og den materielle verden udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Kemikeren udforsker og beskriver stoffers egenskaber og betingelserne for, at disse reagerer.
Inden for moderne naturvidenskabelig forskning spiller kemi som videnskab en stadig vigtigere rolle som bidragsyder til forståelse og udvikling af bl.a. bioteknologi, nanoteknologi, nye materialer, lægemidler og fødevareproduktion. Kemisk forskning spiller således en afgørende rolle for det enkelte menneskes tilværelse og samfundets teknologiske og økonomiske udvikling, ligesom kemisk forskning har stor betydning i forbindelse med intentionen om bæredygtig udvikling,
Som naturvidenskabeligt fag bidrager kemi i samspil med andre fag til udvikling af det moderne verdensbillede.
Kemisk viden og begrebsforståelse udvikles gennem vekselvirkning mellem på den ene side observationer og eksperimenter og på den anden side teori og modeldannelse. Denne vekselvirkning er essentiel for kemiundervisningen.
Hvilke niveauer kan der vælges?
Kemi er ikke et obligatorisk fag, men introduceres det første halve år gennem det naturvidenskabelige grundforløb. Herefter kan kemi vælges på tre niveauer – A,B og C.
Niveau A og B er en overbygning på niveau C. Hvert niveau har sit ”kernestof”, som skal læses, men der er stor frihed til valgfrit stof. Her kan eleverne efter egen interesse vælge områder inden for kemien, og fordybe sig i disse.
Arbejdsformerne vil variere mellem teorigennemgang, demonstrationsforsøg, elevforsøg og projekter. Tværfaglighed vil indgå i nogle af forløbene.
Eksempel på valgfrit emne: Lægemiddelkemi- Acetylsalicylsyre
Eleverne læser om lægemidler kemiske sammensætning og virkemåde. I laboratoriet fremstilles f.eks. acetylsalicylsyre, der er et af de ældste hovedpinemidler.
Acetylsalicylsyre har været brugt som smertestillende lægemiddel i århundreder og blev tidligere udvundet af barken på en bestemt plante. Ud over at være smertestillende har acetylsalicylsyre en betændelsesdæmpende virkning, når det tages i tilpas store doser, og en febernedsættende virkning. Selv i meget små doser virker acetylsalicylsyre blodfortyndende og benyttes i den forbindelse til patienter med hjerte-kar-sygdomme. Acetylsalicylsyre er det virksomme stof i præparater som for eksempel Albyl, Aspirin, Kodyl, Kodymagnyl, Magnyl og Treo. Kodymagnyl indeholder foruden acetylsalicylsyre også Kodein, der virker opkvikkende.
Globalisering, kultur og klima
Samfundsfag A, Engelsk A, Biologi BFokus på internationalt udsyn
Hvordan er amerikansk politik skruet sammen? Hvordan er magtbalancen i verden lige nu? Hvad betyder miljø og klima for globalisering og fred i verden? Og hvad skrev Shakespeare egentlig om magt? Er du interesseret i det lokale og det globale, og har du et internationalt udsyn, så er denne studieretning et godt tilbud til dig. Engelsk er globaliseringens og internettets sprog. Samfundsfag giver indsigt i aktuelle samfundsforhold. Og i biologi får du viden om menneskets fysiologi og genetik, naturforhold og bioteknologi. Studieretningen giver dig redskaberne til at stille spørgsmål og forholde dig kritisk analyserende. Den giver dig et solidt fundament til at forstå den verden, du lever i.
Læs mere om studieretningen her.
Se studieretningerne med valgfag.
Se i UddannelsesGuidens ADGANGSKORT, hvilke uddannelser, fagene giver adgang til.