Samfundsfag

• Bliver Mette mon genvalgt til Statsminister efter næste Folketingsvalg?
• Hvorfor klarer den danske økonomi sig så godt, selv efter en lang periode med Corona?
• Skal danske soldater hjælpe Ukraine, hvis Rusland invaderer Ukraine?
• Skal Danmark bygge flere vindmøller eller skal vi bygge atomkratværker?
• Skal vi tvinge alle danskere over i elbiler? - og er elbiler i det hele taget en del af den grønne løsning?

​

I samfundsfag lærer du om årsager, så du bedre er i stand til at forstå den komplicerede verden, som du er en del af. Du får et bedre grundlag for at danne dine egne meninger og kunne argumentere for dem.
Du læser lærebøger og avisartikler, og i projektarbejde er du selv med til at lave undersøgelser. Undertiden tager vi ud og møder den politiske virkelighed fx på rådhuset, i Folketinget eller i Bruxelles.

Politik

Når du bliver 18 år, får du stemmeret. Du skal vælge hvilket parti, du skal stemme på til folketingsvalg og kommunalvalg. I medierne ser du Mette Frederiksen og Jakob Ellemand udtale sig om udlændinge, skat, sygehuse m.m., men kan du høre forskel på hvad de siger? Og hvad mener du selv? I samfundsfag lærer du om baggrunden for uenigheden mellem politikerne. Vi undersøger liberalisme og socialisme og deres betydning i dag. Du lærer om, hvem der bestemmer i Danmark.

International politik

 USA og Danmark har soldater i Afghanistan, men er det den bedste måde at bekæmpe terrorisme? Du lærer om baggrunden for konflikten og hører forskellige synspunkter.

Sociologi

Hvordan er du blevet den person, du er? I samfundsfag ser vi på hvordan forældre, kammerater, TV m.fl. påvirker dannelsen af vores identitet og meninger.

Nogle mennesker begår kriminalitet og udøver vold. Vold straffes i dag hårdere med fængsel, men det har ikke mindsket volden. Hvorfor ikke, og hvad gør vi så?

Økonomi

Økonomi handler om penge. Hvordan skal vi få råd til velfærden, når der bliver flere ældre? Kan politikerne gøre noget for at få flere i arbejde? Vi ser på Danmark som del af en global økonomi, hvor mange arbejdspladser flyttes østpå. Hvad skal vi så leve af i Danmark?

◾Alle har Samfundsfag C i 1.g.

Der er to studieretninger, hvor du kan få samfundsfag:

◾Samfundsfag A – Matematik B – Biologi B
 I Samfundsfag A arbejder du grundigt med alle fagets områder og der er skriftlige opgaver som i alle øvrige fag på A-niveau.

◾Engelsk A – Samfundsfag B – Biologi B
 Samfundsfag B indeholder politik, sociologi, økonomi og EU, men ikke international politik. Her kan du evt. vælge Samfundsfag A som dit fjerde fag på A-niveau.

◾Du kan vælge Samfundsfag A og B som frit valgfag.

 HF: Alle har Samfundsfag C, som indgår i et tæt samarbejde med historie og religion i ”Kultur- og samfundsfagsgruppen”. Du kan vælge Samfundsfag B som valgfag.

Spansk

Vi bor i en stadig mere international verden, og derfor er det vigtigt at kunne kommunikere med mennesker fra andre kulturer. Spansk er et af verdens største sprog og er modersmål for over 400 millioner mennesker. Det er hovedsproget i de fleste lande i Mellem- og Sydamerika, og et voksende sprog i USA, hvor ’latinos’ får stadig større indflydelse.  Faget giver viden om nogle af de vigtige samfundsmæssige og kulturelle forhold i den spansktalende verden.

Med en rimelig indsats vil du efter tre års sprogundervisning kunne så meget spansk, at du vil kunne begå dig på rejser og ophold i den spansktalende verden. Spansk er relevant på flere videregående uddannelser og ved arbejde i internationale sammenhænge.

Ud over den almindelige undervisning i faget tilbyder vi blandt andet i 3.g udveksling med et gymnasium i Granada, hvor vores elever får mulighed for at opleve spansk kultur og sprog. Eleverne bor hjemme hos hinanden og får på den måde lært, at man ikke behøver at kunne perfekt spansk for at kunne få spanske venner!

Læs her om vores udveksling med Granada, Spanien

Spansklærer-teamet på Frederiksværk Gymnasium og HF har mange års erfaring med at undervise og med at rejse, studere og bo i Spanien og Latinamerika. 

Maj

Rie

Danske elever på besøg i Granada

Spanske elever på besøg i Danmark

Fysik

I gymnasiet skal alle have fysik i mindst et år, dvs. på C-niveau. Men hvad er fysik og hvorfor er det så vigtigt, at alle skal lære om det? Fysikeren prøver at få orden i og forklaring på den verden, der omgiver os: lige fra hvor meget energi der skal til at koge kartofler, til hvad der sker inde i solen eller hvordan universet blev skabt. Grunden til at vi skal lære fysik er, at vores højteknologiske samfund er storforbruger af bl.a. fysikforskningens resultater. Tænk bare på elektrisk lys, broer, computerteknologi, lasere, superledning, Røntgenstråler, strålebehandling osv. osv. Fysik er både et praktisk og et teoretisk fag. Den praktiske del er forsøg og målinger. Det kunne være måling af forskellige stoffers massefylde, måling af solstrålingens energi, atomfysiske målinger, behandling af astronomiske data eller forsøg der indgår i et selvvalgt projekt. Men uden teori går det ikke. Vi skal have bragt orden og sammenhæng i måleresultaterne dvs. vi skal bruge matematik. Der er dog ikke noget at være bange for. Kravene på C- B- og A-niveauerne er meget forskellige og er indrettet efter de forudsætninger eleverne har. En klasse på en sproglig studieretning bliver ikke undervist på samme måde som en klasse på en naturvidenskabelig studie- retning.

SE VIDEO OM FAGET FYSIK HER

Liste over de emner man skal beskæftige sig med:

C-niveau: universets skabelse (Big Bang ), beskrivelse af universet, solen, jorden, atomer energi og energiformer lydbølger, lysbølger , øre og øjne.

B-niveau: en grundigere gennemgang af Big Bang hypotesen og universets indretning, teori om naturens mindste byggesten :kvarker. mere om energi og energiformer bølger og hvad teori om bøger kan bruges til atomers og atomkerners opbygning, radioaktivitet kræfter og bevægelser.

A-niveau: emnerne på dette niveau er de samme som på B-niveauet, men de behandles mere matematisk og uddybende. Emnerækken er desuden suppleret med relativitetsteori og et emne inden for den helt nye fysik. Fælles for alle niveauer er, at en stor del af undervisningstiden er afsat til valgfri emner. Men fysik kan lige så lidt som andre fag stå alene. Undervisningen vil derfor i høj grad være udadrettet i tværfaglige forløb og projekter.

Historie

Historie handler om fortiden. Historie handler om dig.

For 3,6 millioner år siden traskede en kvinde, en mand og et barn hen over en slette i ØstAfrika. Deres fødder satte aftryk i noget lava, som endnu var varmt efter et større vulkanudbrud. Verdens første familie. Fra samme tid har vi et forstenet skelet af en 1-meter høj kvinde fra Etiopien. Forskerne kaldte hende Lucy – det allerførste menneske, vi har spor af.

Historie træder ind på scenen dér, hvor Lucys efterkommere er begyndt at lave samfund, dyrke jorden og holde husdyr. På det tidspunkt, hvor mennesket begynder at formulere sig i skrift om sig selv og sin omverden – dér tager historien fat. Hvordan levede disse mennesker? Hvad tænkte de? Hvad følte de? Hvordan organiserede de deres verden? Hvorfor? Det er centrale spørgsmål for historikeren.

SE VIDEO OM FAGET HISTORIE HER

Kend dig selv

 I historie kan man beskæftige sig med det meste af det, der er sket, siden mennesket for første gang begyndte at meddele sig på skrift. Ægyptens pyramider, Romernes imperium, vikinger, middelalderens korstog, de danske bondesamfund, demokratiets indførelse, 2. verdenskrig, Golfkrigene og så videre.... Hvorfor opstod tingene, hvorfor gik de til? Hvordan udviklede Danmark sig fra et vikingesamfund frem til et demokratisk folkestyre? Hvorfor er Danmark et af de rigeste lande i verden? Hvorfor skete den 11. september? Og hvilke årsager findes der, historisk set, til, at danske unge i dag kæmper i Irak?

 Fortiden har gjort hver kultur til de civilisationer, der eksisterer i dag. Og historien har gjort hver enkelt af os til de individer, vi er. Vi er produkter af historien. Fortid, nutid og fremtid hænger sammen, nutid og fremtid er betingede af fortiden. Hvis vi vil kende os selv og forstå os selv i verden, er det nødvendigt at kende historien. Det samme gælder, hvis vi vil vide noget om andre kulturer. Studiet af fortiden og andre kulturer giver os andre perspektiver og muligheder.

 Historie læses på A-niveau i gymnasiet og B-niveau i HF.

Click her for at download 1.x Knagerække projekt (Filen er zipped og skal pakkes ud før man køre sketch_131204b.bat. Man skifter billeder med pil tasterne højre, venster og op. Venstermus starter lyden på det fremhævede billede)

Et eksempel på samarbejdet mellem Dansk og Historie i knagerække forløbet

Engelsk

Elever på Millennium Bridge i London

Hvorfor engelsk?

For at kunne klare sig og blive til noget i en moderne, international verden skal du kunne forstå, tale og skrive engelsk. Engelsk er det sprog, som flest nationaliteter kan tale med hinanden.

Fagets områder

Faget beskæftiger sig med engelsk sprog og engelsksprogede kulturer, og du vil komme til at arbejde emneorienteret med engelske tekster og andre udtryksformer som film, Internet, billeder, musik mm. Undervisningsmetoder I undervisningen anvendes computere, storskærm, studiecenterets opslagsværker, tavle og kridt og naturligvis det talte ord. Du vil også kunne deltage i studietur til udlandet og i fællesarrangementer som for eksempel fællestime med indbudt foredragsholder om et aktuelt emne, filmforevisning i Frederiksværk Kino og den årlige Crazy Christmas Cabaret i København.

Tværfagligt samarbejde

I gymnasiet medvirker engelsk på både A- og B-niveau i basisforløbet ”Almen Sprogforståelse”, som er et samarbejde mellem sprogfagene og i projektarbejde. På HF skal engelsk indgå i samspil med andre fag.

Engelsk på B-niveau

Alle elever i gymnasiet og på HF skal have engelsk på B-niveau, der afsluttes med en mundtlig og en skriftlig eksamen. Der læses 6 emner, hvor såvel skønlitteratur, artikler, Internet som film kan indgå.

Engelsk på A-niveau

I gymnasiet kan du vælge engelsk som studieretning, og dermed får du faget på A-niveau. Engelsk vil så indgå i et tæt samarbejde med de øvrige sprogfag i denne studieretning. Hvis du vælger en af de andre af skolens studieretninger, kan du enten vælge engelsk på A-niveau eller på B-niveau. Engelsk vil i begge tilfælde indgå i samspil med fag i den studieretning, du har valgt. Engelsk på A-niveau afsluttes med en mundtlig og en skriftlig eksamen. Der læses 9 emner. Her udvides indholdet med tekster og andre medier fra forskellige, historiske perioder, uddrag fra Shakespeares værker, samt litteraturhistorie. Dette giver dig et fagligt overblik samt en baggrund for en dybere forståelse af tekster og kultur.

Matematik

I filmen ”Contact” søger man efter intelligent liv i rummet. Man modtager et signal, der er baseret på primtal. Da er man sikker på, at der er tænkende væsener andre steder i universet end på jorden.

 Primtal er hele tal, hvor kun 1 og tallet selv går op i. De første fem primtal er således 2,3,5,7 og 11. Hvor mange primtal findes der? Det blev bevist ca. 200 år før vores tidsregning, at der er uendelig mange af dem. Hvordan finder man dem? Det hidtil største vil fylde ca. 34 avissider i Politiken-format. Først for få år siden fandt man ud af at primtallene kan bruges. De anvendes i kryptologi (kodning af tekster) i magnetstriber (Kreditkort) i personnumre og mange andre steder.

 Forestil dig at der er 24 personer forsamlet – f.eks. i en klasse. Hvad er sandsynligheden for at mindst to af disse personer har fødselsdag på samme dato? Svaret er, at der er over 50 %´s sandsynlighed for sådan et sammenfald. Overraskende? Forestil dig at der lægges et reb omkring jorden, som i den her sammenhæng betragtes som en kugle. Hvor højt over jorden vil rebet svæve hvis vi forlænger det med en meter? Svaret er 15,9 cm. Matematikken er det fag – og det eneste fag – hvor der kan føres beviser, og det fører ofte til smukke og overraskende resultater.

 En berømt tysk matematiker – David Hilbert - fortalte sine studerende om et hotel han kaldte Hilberts hotel, når han skulle forklare uendelighedsbegrebet. Hotellet har uendelig mange værelser. En aften kommer der en rejsende til hotellet. Natportieren siger at der er optaget – men gæsten, der er matematiker, siger at han godt kan skaffe sig en plads. Hvordan? Det er ikke så svært. For selvom der ankom uendelig mange gæster, ville der kunne skaffes plads på det fuldt besatte hotel til alle.

 Matematik bygger på logisk tænkning. Matematik er uundværligt i mange erhverv, i naturvidenskab og teknologi, i medicin og økologi, i økonomi og samfundsvidenskab, som grundlag for politisk beslutningstagen og for at kunne forholde sig til mange af de ting, der præger dagligdagen.

 Gennem undervisningen vil du opnå kendskab til vigtige sider af matematikkens vekselvirkning med kultur, videnskab og teknologi.

 Du kan tage matematik i gymnasiet på tre niveauer:

 MATEMATIK C: Brugervenlig matematik, hvor der undervises i ligningsløsning, rentesregning, lineære sammenhænge, simple statistiske metoder m.m.

 MATEMATIK B: Her udvides med funktionsbegreb, optimering, matematisk modelopbygning o.a.

 MATEMATIK A: Her optræder også rumgeometri, areal- og rumfangsbestemmelser og mere avancerede matematiske modeller.

Her kan du læse om, hvad du forventes at kunne INDEN du starter - og du kan endda se, at skolen tilbyder et "brush-up" matematikkursus i dagene inden skolestart!

Lektiecafé

Du kan få lektiehjælp til de naturvidenskabelige fag og fremmedsprog i lektiecaféen i kantinen hver tirsdag kl. 14-16.

Her kan I også mødes i grupper og hjælpe hinanden med lektierne – og få hjælp fra lektiehjælperne, i år er det Sigrid og Amanda 3y og Gustav fra 3z.

Hvis du er bagud med de skriftlige afleveringer er det ligeledes en god idé at møde op her og få hjælp.

Planlæg din tid

Det kan være en god idé, at strukturere din tid – dermed ved du præcist hvornår du kan tage til fest, på arbejde – og hvornår du skal have læst dine lektier. Vi har udarbejdet 2 forskellige skemaer, som ligger i studievejledningen.

Alle er velkomne!