Frederiksværk Gymnasium og HF

Samfundsfag

  • Bliver Mette mon genvalgt til Statsminister efter næste Folketingsvalg?
  • Hvorfor klarer den danske økonomi sig så godt, selv efter en lang periode med Corona?
  • Skal danske soldater hjælpe Ukraine, hvis Rusland invaderer Ukraine?
  • Skal Danmark bygge flere vindmøller eller skal vi bygge atomkratværker?
  • Skal vi tvinge alle danskere over i elbiler? - og er elbiler i det hele taget en del af den grønne løsning?

I samfundsfag lærer du om årsager, så du bedre er i stand til at forstå den komplicerede verden, som du er en del af. Du får et bedre grundlag for at danne dine egne meninger og kunne argumentere for dem.
Du læser lærebøger og avisartikler, og i projektarbejde er du selv med til at lave undersøgelser. Undertiden tager vi ud og møder den politiske virkelighed fx på rådhuset, i Folketinget eller i Bruxelles.

Politik

Når du bliver 18 år, får du stemmeret. Du skal vælge hvilket parti, du skal stemme på til folketingsvalg og kommunalvalg. I medierne ser du Mette Frederiksen og Jakob Ellemand udtale sig om udlændinge, skat, sygehuse m.m., men kan du høre forskel på hvad de siger? Og hvad mener du selv? I samfundsfag lærer du om baggrunden for uenigheden mellem politikerne. Vi undersøger liberalisme og socialisme og deres betydning i dag. Du lærer om, hvem der bestemmer i Danmark.

International politik

 USA og Danmark har soldater i Afghanistan, men er det den bedste måde at bekæmpe terrorisme? Du lærer om baggrunden for konflikten og hører forskellige synspunkter.

Sociologi

Hvordan er du blevet den person, du er? I samfundsfag ser vi på hvordan forældre, kammerater, TV m.fl. påvirker dannelsen af vores identitet og meninger.

Nogle mennesker begår kriminalitet og udøver vold. Vold straffes i dag hårdere med fængsel, men det har ikke mindsket volden. Hvorfor ikke, og hvad gør vi så?

Økonomi

Økonomi handler om penge. Hvordan skal vi få råd til velfærden, når der bliver flere ældre? Kan politikerne gøre noget for at få flere i arbejde? Vi ser på Danmark som del af en global økonomi, hvor mange arbejdspladser flyttes østpå. Hvad skal vi så leve af i Danmark?

◾Alle har Samfundsfag C i 1.g.

Der er to studieretninger, hvor du kan få samfundsfag:

Samfundsfag A – Matematik B – Biologi B
 I Samfundsfag A arbejder du grundigt med alle fagets områder og der er skriftlige opgaver som i alle øvrige fag på A-niveau.

Engelsk A – Samfundsfag B – Biologi B
 Samfundsfag B indeholder politik, sociologi, økonomi og EU, men ikke international politik. Her kan du evt. vælge Samfundsfag A som dit fjerde fag på A-niveau.

◾Du kan vælge Samfundsfag A og B som frit valgfag.


 HF: Alle har Samfundsfag C, som indgår i et tæt samarbejde med historie og religion i ”Kultur- og samfundsfagsgruppen”. Du kan vælge Samfundsfag B som valgfag.

Elevernes egne ord

"Jeg synes, det er rigtigt fedt at være elev på FVGH. Der er plads til alle og mulighederne for udvikling er uendelige."

"Det er en hyggelig og spændende oplevelse at være elev på FVGH. Jeg har lært meget siden jeg startede og føler jeg kan komme langt her."

"Jeg er super glad for at gå på FVGH, fordi der er en masse elevaktiviteter som man kan deltage i, og man får mange nye venskaber."

"FVGH er et rigtigt socialt sted med en masse skønne mennesker. Der er et kæmpe sammenhold blandt alle."

"At være HF-elev på FVGH er spændende og udfordrende med mange muligheder for personlig og faglig udvikling"

"FVGH er et mindre gymnasium og derfor kender man hurtigt stedet og menneskerne"

"På FVGH er der højt humør og en rigtig god stemning. Der er plads til alle og alle bliver hørt."

"FVGH har nogle fantastiske arrangementer og lærerne er super gode til at få alle med."

"Jeg synes at FVGH er et dejligt gymnasium med nogle rigtigt gode lærere der laver god undervisning."

"Jeg nyder at stå op hver morgen med tanken om at tage i skole på grund af den gode stemning på FVGH."