Ud i det blå – med svedperler på
Eleverne får rørt sig en masse på FVGH

Hele 1. årgang hopper i disse dage på cyklerne og kører mod Auderød Havn til en dag med masser af frisk luft og friluftsliv. Eleverne får et blandet program med friluftsliv og læring om skoven. Forløbet er planlagt- og gennemføres i fællesskab mellem Aron og Martin fra Naturstyrelsen, og med lærere fra gymnasiet. Sammen går de på opdagelse i naturen og lærer om områdets spændende botanik. Eleverne snitter også små træfigurer med stor fordybelse og gode snakke undervejs. Der samarbejdes om at bygge broer, fylde vandkar og tænde bål med tændstål – for til sidst at riste den perfekte skumfidus over deres eget lille bål. Dagen afrundes med hygge om et stort fælles bål, hvor der laves både gyldne og brændte snobrød til den helt store guldmedalje.
Stålsprint
Hele 3. årgang er i fuld gang med at træne op til Frederiksværk Stålsprint som løber af stablen d. 7. september 2025. Eleverne har alle meldt sig på enten svømning, cykling eller løb og er klar til at give den gas til denne lokale triatlon-tradition i Frederiksværk. Her skal deltagerne svømme i lystbådehavnen på Frederiksværk Havn, cykle i de smukke landlige omgivelser i Halsnæs Kommune og løbe ad veje og stier i kommunen, og ende i bymidten, hvor der er folkefest!





