Dansk-historieopgaven DHO
Mål
Dansk-historieopgaven (DHO) i 1.g har som primært formål at introducere eleverne til akademisk skriftlighed og tværfagligt samarbejde mellem dansk og historie. Opgaven træner evnen til at udvælge problemstillinger, analysere kilder/tekster kritisk, anvende relevante metoder og strukturere en sammenhængende opgave på 6-7 sider. Derefter følger et mundtlig forsvar. Opgaven skal træne eleverne til arbejdet med SRO i 2.g og SRP i 3.g.
Omfang
- Antal sider: 6-7 normalsider (2400 anslag pr. side inkl. mellemrum).
- Skriftstørrelse: 12 (Times eller Aptos), med 1½ linjeafstand og standardmargen.
- Indhold: Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, fodnoter, bilag, billeder og illustrationer tæller ikke med i det samlede sidetal
Indhold
- Forside: Angiv opgavetitel, fag, lærer, navn og klasse.
- Indholdsfortegnelse: Oversigt over opgavens struktur.
- Indledning: Introduktion til emnet og opgaveformuleringen.
- Metode og videnskabsteori. Kort om, hvilke metoder, du har anvendt (fra undervisning i videnskabsteori)
- Redegørelse: Redegørelse for relevant baggrundsinformation.
- Analyse og fortolkning: Analyse af primær litteratur og kildekritik.
- Diskussion og perspektivering: Diskussion af emnet og perspektivering til andre relevante områder.
- Konklusion: Sammenfatning af opgavens hovedpointer.
- Litteraturliste: Liste over anvendte kilder.
- Bilag: Dokumentation af citater, figurer og andre oplysninger.
Vejledning
- Skrivedage: Du skriver opgaven med vejledning fra din dansklærer og historielærer i opgaveugen, fra kl. 8.15-13.45 hver dag (se i dit skema)
Der er mødepligt. Forbered dig godt og skriv gerne dine spørgsmål ned på forhånd, inden du får vejledning.
- Bedømmelseskriterier: Besvares alle dele af opgaveformuleringen? Er besvarelsen målrettet og fokuseret? Er den sproglige udformning klar og præcis?
Mundtligt forsvar
- Du skal fremlægge din DHO mundtligt for dine lærere og præsentere dine delkonklusioner til opgavens hovedafsnit. Præstationen bidrager til årskarakteren. Her får du en vejledning inden, så du ved, hvordan det foregår.