Frederiksværk Gymnasium og HF

Forfatterskolen FVGH

FORFATTERSKOLEN FVGH startede i 2019. 

SE VIDEO OM FORFATTERSKOLEN HER

Holdet består af en flok meget aktive forfatterskoleelever fra alle tre årgange på STX og fra 2.HF. De har været igennem en optagelse hos forfatterskolens underviser, Lisbeth Haulrig, og er nu startet med at arbejde med sprogeksperimenter og egne og andres tekster. De mødes om eftermiddagen hver 2. eller 3. uge og bliver undervist i en række skriveteknikker, ligesom de arbejder med egne eksperimenter og plots. Forfatterskoleeleverne får gennem forløbet en større sproglig bevidsthed, både når det gælder andres produktioner og når det gælder den individuelle og personlige udtryksform.

Holdet har bl.a. skrevet en kollektivroman, som man kan læse her: Forfatterskoleelevernes kollektivroman "Værelse 207"

I 2021 skrev forfatterskoleeleverne en samling personlige breve "Det er nu længe siden" som kan læses her.

Personlige breve

"Hvad sker der, når en række unge mennesker sætter sig og skriver selvbiografiske breve til personer, der ikke lever mere og er savnede, eller som måske er savnede og nulevende - eller trælse - eller højtelskede? Vi får en række portrætter, der afspejler, hvordan oplevelser i barneårene og i tidlige ungdomsår kan sætte spor og vise vej, skabe smerte og tab - eller kærlighed og hengivenhed. Brevene viser, at livserfaring, livsvisdom og styrke til at klare udfordringer ikke er forbeholdt ældre generationer - og, ikke mindst, at mod på livet kan skabes på mange måder."

Hver enkelt forfatterskoleelev arbejder med - og udvikler- sprogets muligheder, og et af målene er en større sproglig bevidsthed og udviklingen af et personligt sprog.

Der er en stor entusiasme på holdet, og mange talenter venter bare på at folde sig ud!

Forfatterskoleeleverne modtager sammen med deres afsluttende eksamensbevis et diplom for gennemførelse af kurset.

Her er holdet i gang med at skrive deres egne tekster på basis af en kollektiv skriveproces på 14 ark papir.

Her kan du læse teksterne, som starter med "Jeg vil bede dig om ikke at glemme...", skrevet af Forfatterskolens elever maj 2021.

Elevernes egne ord

"Det er megafedt at gå på FVGH. Det er altid en spændende dag med masser af fantastisk undervisning og de bedste kammerater."

"Det bedste ved FVGH er de gode lærere og det faglige niveau"

"FVGH er et trygt og fedt sted med plads til alle"

"FVGH et trygt, lærerigt, sjovt og mega fedt sted at være hver dag. Både elever og lærere er tolerante mennesker"