Frederiksværk Gymnasium og HF

Flot præmie ved Historiske Dage

Tillykke til Hjalmar og Gabriel 2z

Gabriel Engell og Hjalmar Mylius Hjorth vandt 5000 kr.

2.z har i januar deltaget i historielærerforeningens historiekonkurrence: Historiske Dage.
I år var emnet fællesskaber, og i grupper har hele klassen udarbejdet et produkt, de har sendt til konkurrencen.

Der var mange forskellige produkter:
Et brætspil om fællesskab og feminisme
En podcastserie om fællesskab og alkohol gennem tiderne - og udfordringerne ved dette.
En podcast om fællesskab og ungdom
En hjemmeside om fællesskab og LGTBQ+
En video om det Tysk-romerske kejserrige og fællesskab på tværs af dette.

Har man lyst til at læse mere om opgaven, kan man følge dette link - klik her! 


1. marts blev det afsløret at et af holdene fra FVGH havde vundet én af præmierne. Og i lørdags deltog hele klassen i Historiske dage, hvor det blev afsløret at Hjalmar og Gabriel har vundet præmien på 5000 kr. for bedste digitale produkt!

Vi klappede og hujede og fik fejret Gabriel og Hjalmars flotte bidrag.

/IB

Hjalmar og Gabriel fortæller her selv om deres oplevelse:

Vi har lavet en animationsvideo omkring det Tysk-Romerske rige. Til at starte med fortæller videoen om, hvordan riget kom til og om den efterfølgende historie. Derefter kommer der et segment, som sammenligner det Tysk-Romerske rige med det moderne fællesskab EU. Denne video blev lavet som et bidrag til Historielærerforeningens historiekonkurrence og udmundede i en prisoverrækkelse på Historiske Dage i København. 

Vi fik en præmie for "Bedste Digitale Produkt", som bestod af 5.000 kr. sponsoreret af Praxis. Derudover fik vi en valgfri bog fra Aarhus Universitetsforlags serie '100 danmarkshistorier', og en gavepose med forskellige sager, fra termokopper til bolsjer. Ydermere blev vi inviteret med til EUStorys summit senere dette år i Prag, hvor vindere fra historiekonkurrencer i andre lande også deltager.

Dette har været en enormt fed oplevelse, men også en stor opgave, der krævede koncentration og vedholdenhed. Vi har arbejdet hårdt for at få gennemført vores video og afleverede den først i sidste øjeblik. På trods af dette nåede vi godt i mål og er tilfredse med vores opgave. Under forløbet har vi lært om en meget lang tidsperiode i det centrale Europa, som har givet os vigtig viden om, hvorfor Europa ser ud som det gør i dag.

Hvis man er interesseret i at se vores projekt kan man trykke ind på dette link.

Elevernes egne ord

"Det er megafedt at gå på FVGH. Det er altid en spændende dag med masser af fantastisk undervisning og de bedste kammerater."

"Det bedste ved FVGH er de gode lærere og det faglige niveau"

"FVGH er et trygt og fedt sted med plads til alle"

"FVGH et trygt, lærerigt, sjovt og mega fedt sted at være hver dag. Både elever og lærere er tolerante mennesker"