2z på stranden
Udeundervisning i kystsikring ved Liseleje med Thor Nygaard Markussen fra Halsnæs kommune
Eleverne lavede en kystprofil med landmålerstokke, stadie, vaterpas og waders.
2z og to fransk udvekslingselever var på Liseleje strand som feltarbejde i naturgeografi B i forbindelse med forløb om sikring af Halsnæs mod havstigninger.
Vi fik besøg af Thor Nygaard Markussen fra Halsnæs kommune, der gav eleverne et spændende og tilgængeligt oplæg om det nye kystsikringsprojekt Nordkystens fremtid, der er et samarbejde mellem Halsnæs, Gribskov og Helsingør kommuner. Idéen er at tage højde for hele Nordkysten og sikke kun skubbe problemerne fra den ene lokalitet til den næste. Der vil komme strandfodring med sand og ral (småsten) på strækningen mellem Kikhavn og Liseleje. Thor Nygaard Markussen, som er miljøsagsbehandler og naturgeograf, arbejder netop med kystsikring./CVR
Oplægget blev holdt i læ i klitterne, da vi havde en god vestenvind på stranden, og der var også tid til en pause med hyggesnak.