Frederiksværk Gymnasium og HF

Filosofi

La scuola di Atene
Tableau vivant, School of Athens - FVGH edition

Vil du slå ihjel for at redde andre menneskers liv?

Forestil dig, at du står ved et togskiftespor, og foran dig på skinnerne står seks mennesker. På sidesporet står et menneske. Vil du trække i sporskiftet, når toget kommer, så toget i stedet for at køre seks mennesker ned, kører et menneske ned?

SE VIDEO OM FAGET FILOSOFI HER

Ny situation ved samme sporskifte. Der står stadig seks mennesker foran på sporet, men ingen på skiftesporet. For at toget skal køre ind på skiftesporet, skal du skubbe et menneske ud foran toget. Vil du gøre det og dermed redde de seks andre mennesker?

Sådanne spørgsmål kommer du til at tage stilling til, hvis du vælger filosofi. Der er heldigvis andre, der har tumlet med svarene, og i dette tilfælde vil vi læse den tyske filosof Kant og den engelske filosof Bentham, fordi de to diskuterer, om målet kan retfærdiggøre midlerne, altså om et menneske kan ofres (midlet) for at redde flere (målet). Dette er eksempel på praktisk filosofi. De to filosoffer er begge fra oplysningstiden, men vi læser også tekster fra antikken, renæssancen og moderne tid.

"Filosofi er udsigt med indsigt."

Teoretisk filosofi handler om, hvordan vi opfatter verden. Hvordan kan du vide, at du ikke lige nu drømmer, at du sidder og kigger på gymnasiets hjemmeside? Igen er der filosoffer, der har skrevet om det, og her vil det også være oplagt at se filmen ”The Matrix”. Teoretisk filosofi er også videnskabsteori og logik, og vi planlægger i fælleskab, hvilke emner inden for teoretisk og praktisk filosofi, vi vil arbejde med.

"Filosofi fodrer fagene."

 Vi diskuterer meget, så argumentationsteknikker er gode at kende, så du selv kan bruge dem, gennemskue modparten og den filosofiske tekst. Det er også rart i de øvrige timer og i dagligdagen.

"Filosofisk argumentation er ammunition."

Vel mødt til 3 timer om ugen på C-niveau og 5 timer om ugen på B-niveau

Det, der bliver gjort af kærlighed, sker altid hinsides godt og ondt.
Friedrich Nietzsche (1844-1900)

Elevernes egne ord

"Jeg synes, det er rigtigt fedt at være elev på FVGH. Der er plads til alle og mulighederne for udvikling er uendelige."

"Det er en hyggelig og spændende oplevelse at være elev på FVGH. Jeg har lært meget siden jeg startede og føler jeg kan komme langt her."

"Jeg er super glad for at gå på FVGH, fordi der er en masse elevaktiviteter som man kan deltage i, og man får mange nye venskaber."

"FVGH er et rigtigt socialt sted med en masse skønne mennesker. Der er et kæmpe sammenhold blandt alle."

"At være HF-elev på FVGH er spændende og udfordrende med mange muligheder for personlig og faglig udvikling"

"FVGH er et mindre gymnasium og derfor kender man hurtigt stedet og menneskerne"

"På FVGH er der højt humør og en rigtig god stemning. Der er plads til alle og alle bliver hørt."

"FVGH har nogle fantastiske arrangementer og lærerne er super gode til at få alle med."

"Jeg synes at FVGH er et dejligt gymnasium med nogle rigtigt gode lærere der laver god undervisning."

"Jeg nyder at stå op hver morgen med tanken om at tage i skole på grund af den gode stemning på FVGH."